For at være ærlig med dig, så synes jeg du burde kigge på dit udfasningsprogram en smule og overveje det. Imens du er i nedtrapning vil du have det stramt. Rigtig stramt. Du vil ikke føle dig normal og det vil komme til at gøre ondt imens det står på. Jo længere dit udtrapningsprogram er jo længere vil du forlænge selvpineriet. Det er dyrt og ikke skægt. Alternativt, hvis du er seriøs kan du også søge hjælp hos lægen og smide kortene på bordet og få en recept. Det vil betyde at dit udtrapningsprojekt kun kommer til at koste dig et par hundrede kroner i stedet for tusinder og tusinder af kroner. Jeg ved godt at det kan virke skræmmende og hvis du vælger ikke at gøre det, så kan jeg fuldt ud forstå det. Men den beslutning kommer så også bare med nogen konsekvenser.
Af egen erfaring synes jeg selv det kan virke ekstremt demotiverende at have en vane der koster én +500 kroner (/ +1000kr, etc.) om dagen og så har man det endda stadig ikke godt imens. Man har det slidt. Det er op af bakke. Folk er forskellige og nogen taler for kold tyrker, andre taler for nedtrapning. Jeg har været i samme dosisstørrelser. Jeg har forsøgt mig med begge metoder. Det kan være farligt at tage en kold tyrker, men hvis du er en ung mand, der ellers er sund og rask burde du fra et fysiologisk perspektiv være i stand til at komme igennem den værste fase uden at skulle frygte for dit liv.
Men hver gang du redoserer så starter uret forfra - særligt når vi taler +100mg, så vil det gøre skideondt ligemeget hvad. Hvis du har erfaring med benzodiazepiner/nervemedicin, så kan det også rekommanderes. Ikke at man skal erstatte det ene med det andet, men det kan absolut være givtigt at tage toppen af en ellers rimelig presset situation. Det ville heller ikke være unaturligt at din egen læge ville udskrive lidt afslappende til dig, hvis du gik til ham/hende. Du kunne eventuelt sige du købte dig et ark med 15 stk på, der kunne hjælpe med smerten, søvnen, apatien og anhedonien imens bølgerne går allerhøjest. Det kan absolut være bedre at føle ingenting i en kortere periode end konstant smerte. Det betyder så også at du ikke kan tage oxy imens. Kombinationen af de to præparater er meget farlig og har krævet mange liv. Lad vær at være endnu én til statistikken. Vær ærlig overfor dig selv og erkend at, hvis du allerede har oxy liggende derhjemme og du så også får benzoer - så vil du simpelthen ikke være i en situation, hvor du er i stand til at styre dig selv. Intet blanderi i hvert fald. Hvis du er vant til det - så kan cannabis også være en allieret i den her situation. Derudover er paracetamol og ibuprofen også essentielle.
Hvis du er oprigtig omkring at stoppe - og du faktisk helst bare vil have det ud af dit system og have det ud af dit liv, så ville jeg nok vælge den kolde tyrker. De første 14 dage kommer til at være komplet lort. Jeg prøver ikke at pakke det ind. Jeg ville nok rydde kalenderen den første uge og bare planlægge ikke at skulle forlade sengen i den periode. Så gør dine forholdsregler inden og sørg for at have købt godt ind inden. Køb mad der kræver minimum forberedelse. Yogurt, havregryn etc. Det er meget muligt at du ikke har kræfter til andet end at gå på toilettet de første 3-4 dage. Og dagen inden du stopper er det også vigtigt du prøver at få spist så meget som du overhovedet kan. Virkelig bare mæt. Du vil blive glad for det på den anden side når du ikke kan få noget ned. Så snart du er i stand til det så begynd at få gået nogle ture, måske let træning endda. Det hjælper utroligt meget ift. at få bevæget musklerne igennem så du på den måde kan bidrage til at få vasket systemet rent. Det forkorter PAWS perioden.
Selvom du med garanti kan være forvisset om at de første 10 dage vil være helvede (særligt hvis du ikke har prøvet det før og ikke ved hvad der sker med dig), så tro det når én på internettet skriver det. Der vil ske mirakler bare på den korte tid og det vil blive bedre. Men hav styrken og viljestyrken til bare at tælle dagene. Et kryds om dagen og 14 krydser senere og du kan faktisk begynde at rejse dig op uden at være ved at knække sammen som en vissen kvist. Find styrke i den tanke. Det er hårdt, men det er altså den tur du skrev dig op til da du startede det her projekt. Du var en stor mand da du snusede de piller op i næsen. Nu skal du så også være en stor mand når du koldsveder natten lang og skider i bukserne fordi du ikke kan kontrollere de mest basale menneskelige funktioner. Jeg taler ikke ned til dig, jeg forsøger bare at lade dig forstå, hvad det er du har i vente. Alle de her ting er måske ikke lige så udtalte, hvis du langsomt træder ud.
Men én ting er fysiske abstinenser. De er ubehagelige, men de er udholdelige, hvis man virkelig vil. Et HELT andet monster er psykiske abstinenser. Det må du forholde dig til på den anden side.
Selvom det måske ikke er den fedeste måde at ende en post, så er det måske også værd at nævne at det er de allerallerfærreste der formår at stoppe i første forsøg. Du kan nok meget vel forberede dig på at skulle igennem møllen mange, mange gange i dit liv. Så du kan lige så godt lære det nu og vide hvad det handler om og hvad det vil sige at stoppe en seriøs vane. Det er fint at du har forberedt dig så godt her første gang det kommer til at ske, men det kommer højst sandsynligt til at ske for dig igen og igen og med tiden vil din forberedelse nok også blive ringere. Indtil du når til det punkt, hvor du ikke har pengene til at købe de nødvendige ting til at få en blød landing. Når det er sagt så må man også bare erkende at man ligger som man har redt. Der har været knald på over de sidste 6 måneder og nu slutter turen så. Højt at flyve, lang at falde og den slags. Held og lykke med projektet. Du skal være velkommen til at spørge, hvis du har nogen konkrete spørgsmål du skulle have hjælp med
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
, jeg ved kun at det har virket for min ven engang...
