60 ug lsd første gang?
Hej med jer
Min veninde og jeg har aftalt at tage et lsd trip sammen i midten af juni måned.
Jeg har prøvet svampe 5-6 gange og ayauascha en gang, derudover mdma, coke, hash osv en del gange, dog ikke inden for det sidste år overhovedet. Min veninde har røget hash, men har ingen erfaring med stoffer udover det.
Ud af de gange jeg har taget svampe, har jeg kun fået et ‘ordentligt’ trip med syns/følelses forstyrrelser, hallucinationer og dybe indsigter én gang på ca 3 gram +/-.
Jeg tror jeg enten ikke har taget nok de andre gange eller bare har været uheldig med de svampe jeg har fået.
Ayauascha har jeg prøvet en gang, hvor det virkede fysisk (jeg blev svimmel, hallucinerede, mistede tidsfornemmelse ), men desværre havde jeg ingen indsigter eller følelse af at være ‘skudt af’. Jeg var 100% til stede. Jeg drak to glas. Det virkede fint på alle de andre deltagere. Jeg er ekstremt god til at kontrollere mig selv og har også altid været ‘ædru’ oppe i hovedet, selvom jeg er fuld. Jeg ved ikke om det er noget der spiller ind ift lsd dosis.
Jeg har lagt følgende plan for vores trip:
Vi tager lsd’en hjemme hos mig og bliver der, indtil vi begynder at mærke noget (så vi har mulighed for at gå på toilet hvis det bliver nødvendigt under come up).
Når vi er igang kører min kæreste os ud til et naturområde ca 7 min fra mit hjem. Der er en stor smuk eng med sø og siddeplads, hvor der stort set aldrig er nogen mennesker, men rigtig flot natur. Tænker at tage en højtaler med og måske noget spiseligt af en eller anden slags.
Når vi så er klar til at blive hentet igen, kan jeg ringe til min kæreste og så kommer han og kører os hjem igen.
Vores intentioner er egentlig bare at mærke naturen og styrke vores venskab. Jeg er rimelig åben og har ikke nogen bestemt retning jeg vil have trippet skal gå i, udover at det selvfølgelig gerne skulle blive en positiv oplevelse. Vi er rigtig tætte og begge et rimelig godt sted i vores liv
Jeg havde egentlig tænkt at vi skulle tage 60 mikrogram/ug (0.06 miligram ?), og regner med vi så vil trippe i ca 8 timer? Eftersom det er hendes første gang er jeg ikke ude i at det skal være super mega intenst, og derfor tænker jeg 60 ug er en fin første gangs dosis? Jeg vil også gerne være i stand til at kunne hjælpe min veninde lidt på vej, hvis hun får angst eller uro undervejs
Jeg ved godt man aldrig man vide hvad der sker og hvor meget der skal til, før man har prøvet det, men alligevel ..
Nu vil jeg dog gerne høre fra nogle eksperter, så hvad synes I? Hvad siger jeres erfaringer?