Du gider sikkert ikke høre det her, men jeg bliver nødt til at advare dig kraftigt mod at tage kokain (og andre stimulanser for den sags skyld), hvis du er på antipsykotisk medicin. Store udsving i hjernens dopaminsystem er sjældent en god idé, hvis man i forvejen kæmper med psykose, skizofreni, mani eller andre svære psykiske tilstande.
Jeg er ikke medicinkyndig nok til at svare på, hvornår Albilify ikke længere er aktivt, men hvad med at arbejde målrettet på at komme af medicinen helt, i stedet for at gamble med dit dopaminsystem nu og her?
|