Jeg har aldrig før prøvet stoffer. i weekenden prøvede jeg mdma. det første afsnit fortæller egentlig bare hele situationen. havde bruge for at fortælle det, da jeg ikke kan dele det med mine venner eller bekendte. mit spørgsmål er længere nede, hvis I ikke gider at læse hele indlægget.
Var til en fest i weekenden, hvor jeg blev tilbudt mdma (krystal). Jeg har aldrig taget noget før af nogen art og har aldrig haft lyst, men på det sidste er jeg blevet lidt nysgerrig på det. Jeg har dog ikke haft adgang til nogle stoffer og har heller ikke opsøgt det. Skæbnen vil så at jeg pludselig sidder til en morgenfest, hvor stort set alle tager mdma. Jeg bliver tilbudt, men takker nej, som jeg altid har gjort, hvis nogen har tilbudt det. De taler alle sammen meget åbent omkring det og jeg får stillet meget af min nysgerrighed ved at spørge ind til det osv.. Jeg forklarer dem også at jeg egentlig er mest bange for at sniffe det. Er sart med min næse og jeg hader at få noget i nærheden af den (ja, det er fjollet at det er dét, jeg er bange for og ikke hvad stoffet kan gøre!). Ham jeg har talt mest med skal så til at line noget mere op og tilbyder at jeg bare kan slikke lidt af krystallerne af fra hans finger, så slipper jeg for at sniffe det. han fortæller samtidig at det ikke er en særlig stor mængde. nysgerrigheden overmander mig i det øjeblik og så gør jeg det bare. Det smagte helt forfærdeligt! først mærkede jeg ikke noget og tænkte at jeg nok ikke havde fået nok til at det kunne mærkes. pludselig strømmer varmen igennem min krop og jeg får det helt fantastisk inden i. er bare glad og har lyst til at holde om alle folk! Dem jeg er sammen med er meget opmærksomme på mig og sørger for at jeg er okay, får vand at drikke og ikke går kold. nogle timer senere (godt op af formiddagen) får jeg en smule mere, da jeg er ved at blive træt. igen kommer varmen og jeg nyder bare selskabet helt stille og roligt. Jeg sov den efterfølgende dag væk, men har ikke haft nogle "tømmermænd" udover lidt hovedpine. De mennesker jeg festede med, ser jeg aldrig igen. Jeg kender kun deres fornavne og alder. det var en vildt hyggelig og dejlig nat/dag!
men hvad så nu?
på den ene side ved jeg godt at jeg burde holde mig fra det. på den anden side har jeg lyst til at prøve det igen. har ligget søvnløs det meste af natten og tænkt, læst om stoffet og om folks erfaringer med det. Det er meget blandet, det jeg finder på nettet, men alligevel overvejende positivt så længe man ikke dyrker det fast. Så mit spørgsmål er egentlig bare om jeg burde helt holde mig fra det eller om man godt kan tage det engang imellem uden at det bliver et problem? og er Emma værre eller bedre end andre stoffer?
som bonus kan jeg fortælle at jeg er 25 år, i fast job, har en dejlig familie og nogle gode venner. jeg mangler ikke noget i mit liv, det skulle kun være fordi det var sjovt!
håber, der er nogen der give mig lidt gode råd!
|