Nå, jeg synes lige at jeg vil joine den thread her med noget personlig erfaring og information vedrørende 25i-nBOME, da jeg har prøvet stoffet et par gange nu - først uden at vide det og senest 'med fuldt overlæg'.
Jeg købte 10 blotters i troen om at det var LSD for et par måneder siden til en god pris og tænkte: Så skal der smeltes igennem. (Jeg har erfaring med LSD som jeg har prøvet 4-5 gange tidligere, senest et rigtig godt 400ug trip for en måneds tid siden).
En kammerat og jeg startede med at tage 3 frimærker og fik hurtigt den utrolig grimme sag i munden som folk beskriver og følelsesløsheden i munden, i dét øjeblik vidste vi begge at det er sgu nok ikke LSD vi har fået fat i her, men vi trækker på skulderen og beslutter os for at fortsætte vores tur. Omkring 30-45 minutter efter indtagelsen kan vi begynde at mærke come-up'et i kroppen på samme måde som LSD – det lille rush der lige kommer før det hele begynder at smelte og farverne kommer frem i luften. Farverne kom bare aldrig på samme måde som LSD, der var lidt 'krymmel' her og der og skyggerne bølgede som et mildt LSD trip. Vi sad og hørte noget dejligt musik fra de gode 60ere og så noget fjernsyn, hvor alt bare så ret mærkeligt ud – ansigterne osv. men ikke noget vildt. Der går omkring 2 timer, før vi begge bliver enige om at spise 1 1/2 mærke mere hver, da der hverken er nogle farver, hallucinationer osv. som der normalt er på LSD, vi er faktisk ret skuffet på det tidspunkt over oplevelsen og der går ikke længe før jeg begynder at få de såkaldte nakkespændinger folk har skrevet de har fået af NBOMe, ikke noget som generede helt vildt – men de var der bare. Umiddelbart efter vi spiste den sidste dosis tog vi ned mod byen og det hele dæmpede ret hurtigt af tiden. Jeg vil tro det varede maks 4-5 timer med synlig effekt, svarende til et 50-100ug LSD trip – og vi havde altså spist 4 1/2x 1200ug 25i-NBOMe.
Det var (måske) første og men i hvert fald sidste gang jeg har tænkt mig at tage NBOMe. I forhold til at folk rundt om i verden er blevet indlagt og at der er sket random dødsfald ved brug af stoffet – og så hvilken effekt og måden det påvirker én på, i forhold til LSD, så er det ikke et stof jeg nogensinde har tænkt mig at prøve igen.
Jeg har efterfølgende taget kontakt til vedkommende der solgte mig dem og fortalt det er dårlig stil at sælge det som LSD og har beklaget. Det var også i den forbindelse at jeg fik fortalt det var 1200ug NBOME-mærker.
Så mit råd er; Hold jer fra 25x-NBOMe og anskaf noget LSD i stedet.
De indkøbte 10 stk. 25i-nBOME - 1200ug