Hej Psy
Som overskriften siger vil jeg gerne vide om der er mange der misbruger MDMA. Det jeg selv kunne finde frem til var:
Afhængighedspotentiale
MDMA kan være psykisk afhængighedskabende, da rusen er yderst behagelig. Man kan derfor få lyst til at opleve den igen, og enkelte personer kan blive så forelsket i MDMA følelsen, at de begynder at jage følelsen så ofte som muligt.
En decideret fysisk afhængighed opstår ikke ved moderat forbrug, hvor der er ca. en måned mellem indtagelsen af MDMA. Når der er ca. en måned imellem nulstiller hjernen sig helt, og man oplever ingen tolerance overfor stoffet.
Overforbrug er en anden sag. Ved overforbrug begynder hjernen at opbygge tolerance og brugeren vil opleve, at han eller hun skal indtage stadig stærkere doser for overhovedet at opnå en virkning, og ofte oplever brugeren at "magien" ved MDMA'en forsvinder (den psykiske afhængighed gør her, at den afhængige så øger dosen yderligere for at opnå den vidunderlige magi, som i starten gav den psykiske afhængighed). I takt med at hjernen bliver mere og mere tolerant, får den svært ved at producere og modtage nok af "glædesstoffet" serotonin, hvilket fører til depression og andre psykiske problemer (hvoraf visse ligner dem, som amfetamin producerer ved misbrug).
Selv om MDMA rusen er meget behagelig, og trods ovennævnte, så er der andre praktiske aspekter, der gør at stoffet på mange måder er et uegnet misbrugsstof. Effekten af MDMA virker gennem serotoninreceptorerne, og det er almindelig kendt, at tolerans sætter hurtigt ind. Mange rapporter taler om, at bare det at tage MDMA to dage i træk giver en markant mindre eufori på andendagen. Dette betyder, at misbrugeren efter meget kort tid, måske så lidt som en uges uafbrudt indtagelse af stoffet, simpelthen er ude af stand til at vride mere eufori ud af stoffet. "Magien" er væk meget hurtigere end ved stoffer som alkohol og hash, som efter alt at dømme er nemmere at misbruge i adskillige år. Misbrug finder stadig sted, men forløbet er dømt til at være relativt kortvarigt.
Med misbrug mener jeg ikke at holde min. en måned pause mellem indtagelse. Og er det noget man vokser fra ?? har indtryk af det er "Det de unge vil ha"
