Psychedelia.dk

Hej. Jeg faldt lige over denne artikel i forbindelse med en vis undren over den påståede effekt af GHB (I danmark ind imellem kendt som fantasy eller flydende ecstasy - Ingen af disse navne giver dog meget mening IMO): At GHB rent faktisk hæmmer genoptaget af dopamin, altså modsat kokain og amfetaminer, hvor euforien jo netop er forbundet med forhøjede niveauer af dopamin i synapsespalten. Det viste sig dog også at være rigtigt, uden rigtigt at kunne konkludere hvorfor GHB alligevel giver eufori, social glæde og øget sexlyst. Dog med den forklaring af GHB i starten af indtagelsen (primært første time tror jeg) hæmmer aktiviteten, hvorefter aktiviteten langsomt over 3-5 timer øger aktiviteten til højere end normalt, deraf lykkefølelsen + øget sexlyst.

Jeg læste denne artikel med overskriften "GHB: The first authentic antidepressant" (navnet kan dog være misvisende da GHB jo som bekendt er en depressant, lig alkohol) skrevet af en schweizisk forsker ved navn Claude Rifat, og syntes lige jeg ville dele den med alle der kunne være interesserede. Den er velskrevet, velargumenteret og helt klart på et højt videnskabeligt niveau, hvor også forbehold for indtagelse af GHB benævnes - F.eks. er hans forslag til behandling af depression og frygt dette: 2-2,5 gram GHB 3 gange dagligt, og maks. i 4 uger, hvorefter han mener at effekten kan blive modsat og gøre sygdommen værre, og samtidig at langt de fleste på denne dosis vil være kureret eller enormt forbedrede i deres sygdomsforløb. Især til akutte svære depressioner til folk med suicidale tendenser er GHB anbefalelsesværdigt, da effekten mere eller mindre tager effekt efter få timer, eller dage, hvorimod "oldschool" antidepressiva, herunder SSRI præparater tager flere uger/måneder for maksimal effekt - Og på denne måde kan GHB potentielt redde liv.

Desuden nævner han at antidepressiva også kaldes thymoanaleptisk medicin, som er molekyler som blot stimulerer humørtilstande. Derfor anser han SSRI præparaterne som psykisk anæsthesi, fremfor "rigtig" lykke. En person på AD, vil opleve en forsløvet følelse af f.eks. kærlighed, fremover en øget "sense of meeaning of life".

Artiklen kan læses her hvis nogen skulle have interesse i dette:
http://biopsychiatry.com/ghb/authentic.html

VH. Karma

P.S Artiklen er som sagt på engelsk, men det er relativt letforståeligt med en smule viden om kemi. Den er let læst i mine øjne!
Enjoy!

Jeg forstår ikke helt. En nedsat genoptagelse vil netop medføre øget mængde signalstof i synapsespalten. Det er det samme SSRI gør med serotonin. Jeg mener også kokain hæmmer genoptagelsen af dopamin. Amfetamin påvirker iøvrigt frigørelsen af både dopamin, serotonin og noradrenalin, men jeg kan desværre ikke på stående fod huske min kilde (men finder den frem, hvis der er brug for det). Læser lige artiklen.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Så sandt som det står. Amerikanerne gør et ihærdigt forsøg på at ulovliggøre alle former for molekyler der giver fornøjelse, så de bedre kan kontrollere folket .

Ellers rigtig interessant artikel. Hans måde at beskrive virkning af GHB er meget nøjagtig. Jeg må alligevel sige stop til hans doser. 2 g, 3 gange daglig? Hvis jeg tog 2 g ghb som det første om morgenen ville jeg knalde brikker igen. måske 1-1,3 ville gå. Det er selvfølgelig til folk med psykiske lidelser, så det kan da godt være der skal mere til for at gøre sin indvirkning.

Det kunne være interessant at prøve en dag. Starte ud med en lille dosis ghb, for så at gå på arbejde. Jeg føler helt bestemt euforien og lysten til at socialisere sig, vokse uhæmmet.

Her er ihvertfaldt to grunde jeg kan se, til den store modstand mod "sociabillisers":

1. "The use of sociabilisers may have tremendous effects on our societies, reducing intra-specific aggression and enhancing cooperation instead of competition".

2. "Sensuality becomes very intense. You want to touch, to kiss, to caress, to hold, to love, to hug, to make love. In summary, you want to contact others through any means available because you are just highly sociable!".

Det er alt for farligt for magthaverne. Vi risikerer jo alvorlige ændringer. Det er bedre at stive folk af, så de fortsætter som hidtil og opretholder status quo.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Helt ærligt, kan I ikke prøve at se lidt igennem den der paranoide forestilling om eksistensen af ondskabsfulde magthavere der kun ønsker at undertrykke og ødelægge befolkningen vha. narkolovgivningen. Og den tilknyttede forestilling om at hvis disse magthavere forsvandt, ville alle svælge i kærlighed, lykke og ubundet frihed.

Narkotikaproblematikken er kompleks, og næppe entydigt top-down på denne måde. Den drives af mange borgeres frygt for alternative rusmidler og at deres børn skal ende som misbrugere, moralske og religiøse forestillinger, renhedsidealer, pengeinteresser, forestillinger om "det gode liv" og mange andre ting. Flertallet stemmer på politikere der går ind for forbudet pga. sådanne forestillinger og overbevisninger. Og det er disse der skal laves om. Jeg tvivler på at særligt mange magthavere i demokratier ser narkolovgivningen som et middel til at holde folk nede, men snarere som en slags kamp mellem godt og ondt, hvilket naturligvis er en vrangforestilling - nøjagtig som udlægningen af kampen mellem pro-legalisation og forbudsfløjene, mellem narkobrugere og politiet, eller mellem politikere og befolkningen som en kamp mellem godt og ondt.

"Of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive. It would be better to live under robber barons than under omnipotent moral busybodies. The robber baron's cruelty may sometimes sleep, his cupidity may at some point be satiated; but those who torment us for our own good will torment us without end for they do so with the approval of their own conscience."
- C.S. Lewis

Arpheus skrev:

"Jeg forstår ikke helt. En nedsat genoptagelse vil netop medføre øget mængde signalstof i synapsespalten. Det er det samme SSRI gør med serotonin. Jeg mener også kokain hæmmer genoptagelsen af dopamin. Amfetamin påvirker iøvrigt frigørelsen af både dopamin, serotonin og noradrenalin, men jeg kan desværre ikke på stående fod huske min kilde (men finder den frem, hvis der er brug for det). Læser lige artiklen."

Du behøver ikke finde kilde for dit indlæg - Det er 100 % rigtigt hvad du skriver. Jeg undrede jeg mig først over din indvendelse, men kan se at jeg har lavet en fejl i mit indlæg. Der skulle naturligvis stå at GHB hæmmer udskilningen af dopamin, og ikke at det hæmmer genoptaget. Det er jo netop den effekt du omtaler ved kokain og amfetamin, som ganske rigtigt både hæmmer genoptag og øger udskillelsen til synapsespalten.
Kan ikke lige gennemskue om det er dumt at ændre det i indlægget, eller det er rarest at kunne læse det originale indlæg, så de senere indlæg mellem dig og mig giver mening? Hehe.

Til psychedeholic:
Jeg læste også hans udlægning af Amerikanernes krig mod molekyler der egner sig til nydelse med stor fornøjelse - Det rammer så godt, og er så perfekt en beskrivelse af min egen opfattelse af den historie. Elsker også at en forsker afslutter et "kapitel" af hans rapport med at beskrive hvordan regeringer verden over ville have forbudt alkohol med det samme pga. de omfattende fysiske og psykiske konsekvenser det medfører. Spot on!

Må indrømme jeg ikke helt forstår din indvending mod dosen på 3 x 2 gram om dagen. Jeg har indtaget en del GHB i mit liv af mere rekreative årsager, men også "freelance" mod vinterblues - Men eftersom det hovedsageligt var rekreativt, har doserne været langt højere end disse - Også før der rigtig indtraf en tolerance. Holder jeg en pause på f.eks. 6 måneder, kan jeg sagtens starte ud med 5-8 gram i første kop og måske en redosering på 4-6 gram nogen timer senere uden at gå kold. Måske er jeg bare ikke så modtagelig, men synes ikke dosen på 2-2,5 gram pr. dosering lyder overdrevet - Hverken som noget en førstegangs bruger ville falde i søvn af, eller endda blive synligt påvirket, udover den omtalte forøgede socialitet.


Arpheus: Genialt indlæg! Mere GHB til folket. Det ville være fedt hvis de oprettede GHB-shops i Amsterdam, hvor man skulle tage et kursus i indtagelse, og regler om GHB og bestå en test inden man kunne købe på disse barer. Så kan man dælme snakke om at være progressiv!!!

Jeg forstår godt din irritation over en stor andel af folk der tager stoffer, også samtidig ynder at brygge, eller viderebringe, en masse paranoide forestillinger om enkelte menneskers interesse i at holde resten af sin befolkning nede med alle midler. Se f.eks. på det påståede Illuminati, som eftersigende både skulle være i ledtog med djævlen, og have et mål om at pålægge sig alle menneskers frie vilje osv osv osv. BLA BLA BLA, mundlort helt enig.

Og jeg er såmænd også ganske enig i at det formentlig for størstedelen af indsatsen og lovgivning mod narko, formentlig blot skyldes at befolkningen generelt frygter effekterne af stoffer, og samtidig forbinder dem med et dårligt liv, som ingen bør udsættes for. Dette er de fleste politikere formentlig enige i, og samtidig ved de at dette er befolkningens mening, og derfor blev lovene lavet, og derfor bliver de ikke ændret, medmindre de skal strammes. Dette gør sig ihvertfald gældende i Europa, hvorimod jeg er tilbøjelig til at være enig med forfatteren af artiklen, som skriver at Amerikanernes oprindelige befolkning generelt var dybt kristne, og mange stadig er det, og at denne religion har kørt en kraftig hetz mod verdslig nydelse, som er helt hen i vejret, da livet jo netop drejer sig om at kunne opnå så meget nydelse som muligt - Og her snakker jeg ikke om overfladisk nydelse, som sex, mad og stoffer, men jo for fanden også disse ting er sgu pisse vigtige - Disse ting sikrer vores overlevelse, og indtag af psykotroper menes af flere forskere at være årsag til udviklingen af menneskets udvikling af en så kompleks hjerne og bevidst gennem en mutation.
Samtidig synes jeg det er betænkeligt at beroligende midler vedbliver med at være lovlige (nikotin) og at prisen sænkes drastisk på alkohol, og at vore læger samtidig udskrives mere og mere beroligende medicin, smertestillende- og SSRI præparater. Jeg siger ikke at lægerne er ondskabsfulde mennesker der styres foroven af endnu mere kyniske politikere, som ønsker at lulle os alle i søvn, så de kan få os til at arbejde i skodjobs et helt liv - Men ser det måske mere som et tegn på en ubalance i vores samfund, og at der sker en udvikling som gør os syge, og at det er der årsagen til stigningen i medicin skal findes.
Jeg har også fuld forståelse for at politikerne, ihvertfald hævner, sænker prisen på alkohol for at kunne konkurrere med de tyske priser, så ikke alt for mange penge forsvinder ud af landet på den konto. Og jeg synes også klart at tobak er en større synder, overordnet set, da alkohol i det mindste har nogle positive, sociale effekter (og selvfølgelig indimellem en masse dårlige), og at de fleste trods alt kan have et nogenlunde fornuftigt indtag af alkohol, hvorimod en stor del af rygere, hurtigt bliver hverdagsryger, og hurtigt ryger 20 smøger om dagen - Ergo er det rigtig fint at prisen sættes op, også selvom jeg selv er ryger, men det fælder argumentet om ikke at ville miste indtægter pga. smugling og at folk henter deres cigaretter sydpå.

Beklager sidste sætning blev så lang og irriterende at kigge på - Kunne sgu ikke undgå det, hvis jeg skulle have pointen ned på skrift.

Nå, lige mine tanker omkring narkolovning, alkohol- og tobak politik, sataniske overhoveder og konspirationsteorier Det kunne jeg sgu nok ævle løs om en hel uges tid, men det ville nok tage en måned at skrive herind, haha...

Desuden er jeg på mange måder enig i at narkotika lovgivningen på mange måder er et udemærket signal at sende til befolkningen, ved at sige at det her faktisk er produkter med en vis risiko hvis man bliver afhængig eller ikke bliver behandlet med respekt.

Jeg synes blot at mange politikere har et meget indsnævret forhold til eventuelle lempelser af lovgivningen, eller til at indse at enkelte stoffer kan have direkte gavnlige anvendelsesmuligheder, f.eks. MDMA i terapi, eller GHB til behandling af heroin og kokain misbrugere eller lignende alternative, kontrollerede forsøg med forskellige stofgrupper.

Og desuden at de nye stramninger på narko-området herhjemme, synes jeg er helt hen i vejret. Jeg synes rent faktisk at 500 kr. i bøde for overtrædelse af lovgivningen, som det var før, var meget rimeligt, når man trods alt havde brudt en lov, som i bund og grund sender et fint signal. Men 3000 kr. er jo absurd, dette kan ødelægge enhver studerendes økonomi, og bringe personen enten i en meget stresset og presset økonomisk situation, som i værste fald resulterer i kriminalitet. Altså skyder man sig selv i foden, ved at lovgive så voldsomt, da folk nok skal ryge deres joint, eller købe deres kokain uanset bødens størrelse.

Og så alligevel ikke - Jeg ville nok tænke mig om 2 gange i Las Vegas hvor besiddelse af marihuana giver 20 år i fængsel

Drupe er "quoted for truth" i denne tråd.

wørd brotha!

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Jeg tror du misforstår mit indlæg - går udfra det bla. er henvendt til mig. Jeg mener ikke "magthaverne" (min betegnelse for mennesker der har betydelig magt), er onde mennesker, der bare vil andre det ondt. Jeg tror, at langt de fleste selv tror på det "gode" i de idealer de har og den politik de ønsker ført. Det er med andre ord uvidenhed, også om egne skjulte motiver.

Jeg tror ikke, at vi ville svælge i kærlighed, lykke og ubundet frihed uden magthavere, men jeg tror heller ikke magthaverne eksempelvis ønsker konkurrencementaliteten mindre eller væk. Det ville gå ud over vores bruttonationalprodukt, forbrug og effektivitet. Jeg er også sikker på, at det er årsagen til det generelle forbud mod at forske i hallucinogener. Når jeg kigger på den historiske kontekst, hvor det her forbud opstod, så synes det logisk, at man ikke ønskede folk skulle søge mod alternative måder at leve på, være imod krig eller få lyst til at arbejde mindre. Det samme gælder i dag.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg er enig i det meste du skriver, men jeg synes at hele forestillingen om en signalværdi via narkolovgivningen er meningsløs. "Signalet" består i fordømmelse, bøder, straffe, stigmatisering etc., eller sagt på dansk "FUCK YOU! Vi hader dig, og du er et dårligt og ansvarsløst menneske på grund af det du gør". Sikke et dejligt signal at sende ud! Det er lige det modsatte af hvad jeg synes man burde signalere, nemlig "vi respekterer hvad du gør, men vil til enhver tid stå klar med hjælp hvis du skulle få problemer, uden at fordømme dig". Det nuværende signal fremmedgør stofbrugere og gør folk trodsige og uvillige til at lytte til noget som helst vedrørende narko fra statens side, og gør at misbrugere har mindre lyst til at søge hjælp. Det skaber også en "forbuden frugt" aura omkring stoffer der gør dem meget tiltrækkende for unge i den rebelske alder. Lige på det tidspunkt hvor det ville være allerbedst at vente nogle år endnu med at kaste sig over rusmidler der er stærkere end hash. Det er i den forbindelse interessant hvordan dekriminalisering i flere lande har resulteret i markant lavere forbrug af illegale rusmidler blandt unge, plus en højere debutalder. Brug af stoffer får simpelthen en mere kedelig aura når det ikke længere er forbudt! Noget som Jack Cole bl.a. snakkede om i sidste del af hans oplæg på konferencen om den første narkotikapolitik: Se evt. Oplæg fra konferencen om den førte narkotikapolitik d.7/1/10

I see, men jeg tror faktisk at politikerne ønsker et højt bruttonationalprodukt, forbrug og effektivitet fordi det skaber en høj levestandard for befolkningen, og at de mener det er det bedste for os. De glemmer så selvfølgelig at det konstante fokus på økonomisk vækst fører en masse menneskelige omkostninger med sig i form af fx. stress eller manglende rummelighed for alternative eksistenser. Men det gør ikke politikerne onde i min optik. Eller gør det rimeligt at antage at de har onde intentioner.

Jeg tror også at narkokrigen bliver ført med de bedste intentioner. Om man så kan tilgive politikernes totale ignorering af alle de negative konsekvenser og alle de liv der bliver ødelagt af narkokrigen må være op til en selv. Jeg kan godt forstå nogen ikke kan. Men politikerne (og befolkningen) tror jo at disse negative effekter skyldes stofferne i sig selv, mens narkokrigen er med til at fjerne disse problemer, hvilket er temmelig ignorant og en ret virkelighedsfjern forestilling, men ikke et udtryk for onde intentioner som jeg ser det.

Jeg synes C.S. Lewis citatet er meget rammende for vore dages politikere. Et tyranni funderet på lige dele velmenthed og uvidenhed.

Fejlindlæg

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Ja, jeg undrede mig også, men nu er det i hvert fald rettet af os begge. Det er et interessant med den hæmmede udskillelse. Jeg kan godt se paradokset og kan heller ikke umiddelbart forklare det. Jeg har selv periodiske depressioner og stillede gerne op i køen til både GHB og LSD behandlinger. Der er jo gode grunde til, at mange ikke vil tage den medicin der tilbydes nu. Den virker simpelthen ikke på for mange og alt for mange får det direkte dårligt af medicinen. Området trænger virkelig til nytænkning og forbedringer, særligt fordi flere og flere bliver syge (hvilket ikke undrer mig, med den sygelige fokus på effektivitet).

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Nej, jeg mener som sagt heller ikke de er onde, men det gør det ikke mindre dumt. Jeg kan bare konstatere, at antallet af depressive og angstpatienter er stigende i den vestlige verden og truer den samme levestandard, der er formålet med samfundets fokus på forbrug og effektivitet. Jeg mener også behandlingen af psykiske lidelser er hæmmet af det snævre fokus og at det snævre fokus genererer alvorlige lidelser.

Der er mange måder at definere levestandard på. Alle er vel enige om, at vi behøver et system, der som minimum kan brødføde os og give os husly. Jeg mener vi er langt ude over, hvad der behøves for at opnå "det gode liv" og det er vel i definitionen af "det gode liv", at vandene skiller.

For mig er øget effektivitet hverken et succeskriterie i sig selv, eller som middel til et opskruet forbrug. Forbrugsvanerne bestemmer i høj grad vores samfund indretning og jeg kunne godt forestille mig en så alvorlig ændring i menneskers værdiperspektiv på eksempelvis GHB under kvalificeret behandling, at de vil ændre fokus, væk fra det forbrugsmønster, der fra et samfundsøkonomisk perspektiv ville være bedst. Det ændrede værdiperspektiv og den ændrede adfærd ønskes ikke. Det truer status quo, vores familiemønstre, arbejdsmønstre osv. Jeg tror heller ikke eksempelvis paven, ville være begejstret.

Som jeg ser det vil folk generelt bare have mere af det samme: Flere penge til øget forbrug og for mig er det tomt og meningsløst. Det kører som en hjernedød maskine.

Kan i øvrigt godt li det C. S. Lewis citat.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Kerneproblemet er, at hvis vi slækker for meget på effektiviteten, risikerer vi at vi ikke kan komme af med vores varer/ydelser, og så crasher økonomien bogstaveligt talt, med massearbejdsløshed og et enormt velstandsfald til følge. Vi er fanget i en ond spiral af stadig hårdere konkurrence med lande vi aldrig vil kunne konkurrere med, fordi de har lavere lønninger og færre rettigheder, og er ved at indhente det forspring vi har på højtuddannet arbejdskraft. Det bliver ikke bedre af at vi skærer voldsomt ned på uddannelserne i disse år og optager enorme statslån.

Vi er som narkomaner, stærkt afhængige af vækst: Vi skal hele tiden have mere og mere for bare at have det nogenlunde. Hvis væksten kommer under ca. 2 pct så får vi voldsomme abstinenser i form at recession! Stakkels os når der ikke er mere stof i form af ufornybare ressourcer at konsumere i vores stadigt mere desperate forsøg på at holde væksten oppe og abstinenserne på afstand! Jo længere tid vi trækker den, jo mere ondt kommer det til at gøre. For hele verden.

PS: Jeg tror ikke en skid på at verden eller mennesker ville blive bedre af medicinering med det stærkt vanedannene GHB. Det bliver aldrig en god stategi af skubbe ubehagelige følelser såsom depression væk ved hjælp af psykoaktive stoffer. Det fører en nedadgående spiral med stadig stærkere afhængighed med sig. Man bygger en langsomt voksende byld af smerte op, man uundgåeligt må konfrontere ved stofindtagets ophør. Konfrontation med de ubehagelige følelser er den eneste holdbare strategi i min erfaring.

Drupe:
Jeg vil gerne kommentere alle tre indlæg, men lige til det sidste du har skrevet er jeg rimelig uenig: Jeg skelner altid mellem psykisk og fysisk depression. En fysisk depression som formodes en disfunktion i serotonin-receptorerne, anser jeg som en sygdom, ligesom f.eks. forhøjet blodtryk eller cancer, som derfor kræver behandling. Jeg får pt. selv et SSRI præparat pga. en depression udløst i foråret, desværre formentlig udløst af mit store ketamin-misbrug i denne periode. Jeg har derfor oplevet depression på egen krop, og selv om det nok bare ville anses som mild til moderat til depression af læger, synes jeg det var ubeskriveligt ubehageligt, og når jeg tænkte på folk med svær depression, kunne jeg godt forstå at man kunne få suicidale tanker.
Derfor synes jeg at det i og for sig er fint at vi har forskellige molekyler til behandling af depressive tilstande, herunder SSRI, og måske i fremtiden GHB som alternativ, både for samfundets og individets skyld. Jeg vil til hver en tid foretrække SSRI præparatets "falske" lykke, fremfor rigtig depression.

Derimod mener jeg også at man ikke skal bruge lykkepiller til at dulme en psykisk smerte, udløst af ydre omstændigheder, f.eks. ulykkelig barndom uden kærlighed, generel ulykke i forhold og samkvem med andre mennesker, utilfredshed på alle måder med sin nuværende situation osv. Disse problemer skal tages enten med en psykolog, eller på anden vis hvor problemerne konfronteres.
Men... Igen, jeg mener også at antidepressiva kan gøre det nemmere at få snakket om disse ting, og derved komme videre. Som forfatteren af artiklen, også skrives er depression tit en tilstand af desocialisering, og mangel på lysten til samvær med andre mennesker (herunder også forrringet seksual drift) - Denne nærmest "psykotiske" tilstand kan jo kureres med disse midler, og derfor synes jeg det kan være fordelagtigt at behandle depression, dog ikke med livsvarig behandling hvis dette kan undgås.

@Drupe: Lavere effektivitet er selvfølgelig lig med et fald i BNP. Jeg er enig med dig, i din lyn gennemgang af vores placering i verdensøkonomien og vores afhængighed af stadig større vækst. Jeg opfatter det som uden perspektiv, meningsløst, tomt og sygdomsfremkaldende. Din sammenligning med narkomanens afhængighed synes jeg er god: Indsnævret fokus, konstant jagt, kortvarig rus, lang nedtur. Der er ikke engang en entydig sammenhæng mellem materiel levestandard og oplevet lykke. Det gør det kun mere dumt.

Argumenterne for at fortsætte som hidtil er selvfølgelig hentet fra de resultater vores samfund har opnået i form af øget velstand. De resultater viser sig ved nærmere eftersyn, at være kortvarige og for lånte penge. Vi har altså, rent faktisk, ikke det vi tror vi har (jeg generaliserer bevidst), den dag lånet skal indfries. Materielle værdier er midlertidige og derfor er jagten på materielle goder uden perspektiv i mine øjne. Hvem husker hvilket fladskærms tv man havde i 2010, når man er ved at dø mange år efter - forhåbentlig ingen. Vender værdierne hos individet sig væk fra et super materielt fokus, så er det, som du også skriver, ikke foreneligt med det stadigt stigende behov for vækst.

Jeg tror godt på, at man ved hjælp af psykoaktive stoffer indenfor rammerne af et højt kvalificeret terapeutisk program kan opnå dybtgående ændringer i personlighedsstrukturen og værdihierakiet og på den måde kan påvirke adfærden. For mange alvorligt syge er jeg sikker på, at det IKKE kan lade sig gøre gennem konventionel terapi, så jeg mener man bør gå mere radikalt til værks.

Jeg må hellere lige få sagt, at jeg ikke ved så meget om GHB, jeg udtaler mig mere om det principielle ved en behandling der, ved hjælp af et psykoaktivt stof, markant ændrer sindstilstanden i en retning, der for patienten føles som en lettelse og potentiel igangsætter af en positiv proces. LSD kan ha den effekt, måske kan GHB, ketamin eller særlige andre stoffer også. Når en enkelt session på LSD kan ha en terapeutisk effekt, der bryder fastlåste tankemønstre og eksempelvis kan bryde depressive episoder kan andre psykoaktive stoffer måske også. På LSD kan det også ske ved en udelukkende positiv oplevelse, hvor de ubehagelige matricer ikke konfronteres. Jeg kan godt forestille mig, at det samme kan lade sig gøre med GHB (eller ketamin???) fordi effekten er forudsigeligt positiv, hvis man rammer rigtige dosering (ret mig hvis jeg tager fejl).

En af de mange årsager til at de fleste psykiatere forlod behandling med LSD og forskning i brug på mennesker blev stærkt indskrænket var, at stoffet har en uforudsigelig virkning. Det kræver en dygtig terapeut, når man rammer ind i de virkelig svære områder og specielt, hvis man sidder fast i dem. Jeg ville nødigt ha været i behandling i DK dengang det stod på og med de ret dårlige resultater de opnåede. En langvarig behandling med Grof ville jeg derimod med glæde ha indgået i. Jeg tror, at terapeutens dygtighed er vigtigere end hvilken terapiform der benyttes. De gennemsnitligt mest effektive terapiformer (som eksempelvis kognitiv terapi) er så effektive fordi metoderne er enkle og nemme at benytte for terapeuten. For mig at se bevæger man sig her i de overfladiske lag, en tendens der sammen med den snævert biologiske tilgang, er blevet en trend indenfor psykiatrien.

Jeg er enig med dig i, at det ikke nytter noget at skubbe de ubehagelige følelser væk på den lange bane. LSD er et fantastisk hjælpemiddel til at bryde forsvar ned og jeg mener også behandling med LSD burde tilbydes som behandling. Problemet er, at en del svært syge, ikke har noget problem med at gå ind i de ubehagelige følelser (som er vedvarende og insisterende), men har svært ved at komme ned i de dybere lag, komme igennem dem og give slip på dem, så de kan mærke de positive følelser og komme i forbindelse med deres omverden og dem de holder af. De bliver fikseret i negative tanker og følelser og ser og mærker kun det dårlige. Mange er svært forpinte.

Er en langtidsholdbar, positiv ændring af individet ikke muligt (der af individet selv opfattes positiv), så mener jeg ikke der er noget at sige til, at folk vælger den flugt og pacificering, som lige nu er den eneste medicinske behandling, der tilbydes (jeg gør det selv). Hvis vores samfunds meningsløse og sygdomsfremkaldende mål desuden kontinuerligt skaber og genskaber fremmedgjorte følelser og tanker, så mener jeg det er meningsløst at gå ind i de ubehagelige følelser, med mindre det medfører et ønske om dybtgående ændringer, ikke kun på individniveau, men også af samfundets værdiopfattelse og mål. Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt, i statens eller den almindelige borgers interesse.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.