Arthur Spooner skrev:
Mit først bud er helt sikkert også 2c-b eller 2c-i - da det ikke er et psykedelika, men et kraftigt hallucinogen.
Jeg er meget uenig i at 2C-B / 2C-I ikke er psykedeliske stoffer. Jeg har haft endog ganske dybe oplevelser på disse substanser. Det er rigtigt at man med lavere doser kan opnå imponerende visuelle effekter uden at man bliver mentalt ramt særlig hårdt, men man skal ikke hæve dosen specielt meget før det kan blive til en seriøs psykedelisk oplevelse.
Arthur Spooner skrev:
En anden mulighed ville være mdma. Men jeg anbefaler ikke dette, da man skal op i ret høje doser før mdma bliver visuelt mærkværdigt, og som vi alle ved er mdma værst (mest skadeligt) når det for alvor er ved at blive sjovt.
Som du selv angiver, et rigtig dårligt forslag. MDMA i forsvarlige doser giver meget sjældent markante visuelle effekter. Nogen mener at de visuelle effekter som optræder ved høje doser MDMA skyldes den lille del af stoffet som metaboliseres til MDA. Og så er det altså en hel del smartere at tage et stof som har visuelle effekter som en primær effekt, frem for som en bivirkning ved overdosering.
Arthur Spooner skrev:
Du kunne også prøve med noget DXM. Det er så vidt jeg ved ikke et psykedelika, men et ret kraftigt stof der kan medføre visuals. Undervurder det ikke blot fordi det er medicin, DXM kan fuck' med dig.
DXM virker i høje doser som et dissociativt psykedelikum som kan medføre visuelle effekter, men som regel i forbindelse med højere eller lavere grad af virkelighedsforvrængning. Efter min mening er det ikke blandt de første valg overhovedet hvis man ønsker visuelle effekter uden mindfuck - så vidt jeg ved er stoffet ikke udpræget visuelt aktivt i forhold til den mentale effekt?