Wuschhead skrev:
Jeg mener jeg har læst et sted, faktisk her på psy, at der er rimelig stor chance for badtrip når man ikke er helt stabil (eller hvad ska man sige?) psykisk. Dette er måske ik tilfældet for erfarne syre-hoveder?
Et badtrip er jo kun et badtrip hvis man ikke ønsker at opleve ubehagelige følelser, tanker og sindstilstande.
At gå igennem svære forløb på psykedeliske stoffer kan være meget healende og sundt, og derfor er et badtrip ikke nødvendigvis noget "dårligt trip", men blot smertefuldt.
Smerte er en del af livet, og hvis man lukker af for alt der er smertefuldt, mister man også kontakten til det allermest positive i sig selv, og det kan føre til depression.
I vores kultur - men nok også i mennesket generelt - er der en tendens til at ville undgå alt der gør ondt - måske er det derfor så mange lider af depression?
Vil dog lige nævne, som Fanny også er inde på, at psykedeliske stoffer langt fra altid er en god idé i forbindelse med depression, da man kan få udpenslet sandheder man egentlig ikke er klar til at forholde sig til.
I "avancerede" stadier af psykedelisk selvudforskning kan man desuden ryge ind i tilstande, der er så psykisk og fysisk smertefulde, at det er fuldstændigt ufatteligt. Sådanne tilstande er i bund og grund gode, fordi de kan åbne op for deres modsætning - tilstande, der besidder en så overvældende skønhed og dybde, at det næsten ikke er til at tro. Psykedeliske stoffer kan virkelig bringe én i både himlen og helvede. Så forsigtighed er et absolut must når man arbejder med sådanne stoffer. Gå forsigtigt frem med doserne, læs om emnet og hav en tripsitter ved din side!
En nem kur mod depression er det i hvert fald ikke.