Well...teknisk set er ilt giftigt for kroppens celler det kommer an på trykket, for eksempel er det en dum idé at dykke hvis koncentrationen af ilt i ens flaske er høj. Kan ikke helt huske de præcise tal det lang tid siden jeg tog mit certifikat.
Også kvælstof som udgør cirka 70% af den luft vi indånder er farlig i større koncentrationer fordi de fortrænger ilt. Også ved andre tryk end atmosfærisk kan kvælstof give problemer, for eksempel en dykker der dykker med en for høj kvælstofs koncentration i sin flaske kan opleve hvad der kaldes en kvælstofsforgiftning hvis symptomer beskrives som en rigtigt god brændert.
Fra:
http://www.adventureworld.dk/index.php? ... newsid=479Kvælstofsforgiftning - ”dykkerrus”
Kvælstofsforgiftning opstår i forbindelse med dykning dybere end 40 meter, men de første symptomer kan optræde på lavere dybder og kan variere meget hos den enkelte. De første tegn på kvæstofforgiftning kan være, at dykkeren bliver opstemt og får trang til latter. Stort set alt forekommer komisk. Med øget dybde går symptomerne over i svimmelhed og øget utilregnelighed. Dykkeren mister sin vurderingsevne og kan hallucinere. Føres dykkeren op til overfladen vil symptomerne oftest forsvinde ret hurtigt. Dykkeren vil dog stadig være meget træt og muligvis lide af hukommelsestab. Forbliver dykkeren på dybden vil det ende med bevidstløshed eller panik og deraf følgende druknedød. Årsagen til ”dykkerrus” er ikke helt klarlagt, men det skyldes muligvis at den øgede kvælstofkoncentration i kroppen blokerer visse nervebaner i hjernen (se dykkersyge).
Fra:
http://da.wikipedia.org/wiki/IltforgiftningCentralnervesystemsforgiftning opstår ved indånding af gas/luft, hvor iltpartialtrykket er på niveau med eller højere end 1,6 atmosfærer. Denne form for iltforgiftning opstår meget hurtigere end lungeforgiftning. Hvad det høje iltpartialtryk nøjagtigt gør, som forårsager forgiftningen, er ukendt, men det menes, at det høje iltpartialtryk hæmmer visse enzymer, der har indflydelse på de biokemiske funktioner i hjernen.
Iltpartialtrykket, der forårsager CNS-forgiftningen, kan variere. Flere faktorer har indflydelse på CNS-forgiftningen.
Af faktorer, der påvirker individers følsomhed overfor CNS-forgiftning i negativ retning, kan nævnes
* Højt indhold af kuldioxid (CO2)
* Høje temperaturer
* Hårdt arbejde
* At befinde sig under vand. Hvis man befinder sig i et tørt trykkammer kan man tolerere højere iltpartialtryk.
Forskellige individer har forskellig følsomhed overfor CNS-forgiftning, og denne følsomhed varierer også over tid hos et individ.
CNS-forgiftning medfører kramper, der minder om et epileptisk anfald, hvilket for en dykker vil resultere i drukning.
Symptomerne på CNS forgiftning er:
* Synsforstyrrelser, tunnelsyn, pletter og farver
* Forstyrrelse af hørelse, tinnituslignende ringen/brusen
* Kvalme
* Kildende fornemmelse i de mindre muskelgrupper i ansigtet, specielt i læberne
* Irritabilitet
* Svimmelhed
* Følelsesløshed
* Kramper
CNS-forgiftning er noget, en dykker skal være særligt opmærksom på, hvis der anvendes nitrox til dykning eller ilt til dekompression.
[redigér]
Lungeforgiftning
Lungeforgiftning opstår, efter at man har indåndet gas/luft, hvor iltpartialtrykket er imellem 0,6 og ca. 1 atmosfære igennem længere tid.
Ilt skader lungerne ved at forårsage hævelse i alveolerne. Denne hævelse forøger distancen, ilten skal diffundere ind i blodbanen. Hævelsen gør lungevæggen hård, hvilket besværliggør vejrtrækningen. Hævelsen fortager sig efter nogen tid ved et lavere iltpartialtryk. Ved fortsat indånding af et højt iltpartialtryk vil alveolerne blive ødelagt, og man vil dø af hypoxia på trods af det høje iltpartialtryk.
Hvis man indånder 100 % ilt ved et tryk på én atmosfære (iltpartialtryk (PpO2) = 1 ATA) igennem en periode på 24 timer, kan der opstå irritation af luftvejene og lungerne. Man vil få symptomer som hoste, stakåndethed og smerte bag brystbenet. Ved lavere iltpartialtryk vil der gå længere tid, inden symptomerne opstår.
Lungeforgiftning er et problem, der ikke eksisterer inden for sportsdykning og teknisk dykning, fordi den tid, man skal udsættes for forhøjet iltpartialtryk, langt overstiger den tid, en sportsdykker er udsat for det. Inden for mætningsdykning er det et problem.