Levose AKA Veritas skrev:
Sikkert ikke.
Dog er der muligvis en mental forskel. De piger, jeg kender, der tager stoffer kan ikke lide psykedelika, og er mere til stimulanser eller depressanter, mens fyrene er glade for psykedeliske...
Det er sandt at der er langt flere mænd end kvinder som kan lide psykedelika (dog er der undtagelser som undertegnede..) og jeg tror årsagen har sit udspring i den psykiske forskel frem for den fysiske.
Jeg har en teori, som kunne være interessante at få respons på fra begge køn:
Kvinder er som regel mere indstillet på at skabe
trygge rammer frem for at tage på alternative bevidstheds-eventyr. I kvinder ligger der et indbygget anlæg for at få det kendte til at fungere optimalt, så det kan danne basis for et familieliv. Det nytter ikke at mor er fjern fra verden i en uges tid, fordi hun skal bearbejde et voldsomt trip. Hun skal være nærværende, og opretholde hverdagens rytme over for sine børn. Og hun skal holde sig sund, fordi hun har ansvaret for andre. Derimod kan han godt tillade sig det, da hun så og sige vil holde skansen for ham. Hun nyder måske endda godt af hans eventyr hvis han bringer nye erkendelser og indspiration tilbage til "stammen".
Dette stemmer meget godt overens med at mange modne kvinder hvis børn er blevet så store (pupertet), kan finde på at begynde at gå op i selvudviklingskurser, spirituelle bøger, yoga osv. da der pludselig er tid til at tænke lidt på sig selv igen. Alligevel er det de færreste af dem, som begynder at eksperimenterer med psykedeliske stoffer, -måske fordi de ikke ved nok om hvad det er og er mere eftergivende over for angst end mænd. Jeg tror mænd i større grad ser angst som en udfordring som skal besejres, end kvinder gør. Jeg har f.eks. flere veninder som er overbevist om at de ville blive sindsyge af angst på et trip, hvis de tog et, uden overhovedet at have prøvet noget. Det er synd synes jeg, for jeg er overbevist om at der er rigtig mange kvinder som ville kunne bruge de psykedeliske stoffer på en spændende måde, hvis de turde udfordre sig selv lidt.
Mænd bruger deres eventyrlyst, og flair for konkurrence (hvem tør tage mest?) til at booste deres mod til at tage på rejserne. Fordelen ved dette er, at de får det
gjort (hvor kvinder tit bliver ved snakken), og det er en effektiv måde at overvinde sin angst for det ukendte på. Man kan sagtens bruge energien konstruktivt i gruppepres til at fører sig selv over den tærskel hvor man får det gjort, istedet for at hænge fast i tvivlen.
Hos naturfolk bliver gruppepresset sat i system ved forskellige ritualer hvor psykedeliske substandser indgår. Her forventer hele stammen at man gør det, og ved på den måde at blive presset ud på kanten, overvinder man sine egne barierer og opnår som følge deraf en stolthed og balance i sig selv.
Fællen i denne konkurrence lyst er, at det kan føre til ukonstruktiv "lamning" hvor meningen for længst er gået fløjten, men konkurrencen stadig kører. Mænd praler i højere grad end kvinder (statistisk set) om hvor mange genstande, snitter, piller osv de har taget, som et bevis på at de er af den rette støbning.
På den måde har vi hver især lidt af det det andet køn mangler: Kvinder mangler mod men er mere fornuft-sundhedsorienteret, hvor mænd har mod, men er mindre fornuftige. Sammen kan vi balancerer os.
Måske burde mænd i højere grad prøve at få deres kærester med på trip. Jeg tror mange kvinder ville have godt at at blive presset lidt på en konstruktiv måde. Omvendt vil mange mænd opdage nye ting ved at have kvinder med på trip
.
Jeg hører selvsagt ikke til de kvinder som fokuserer på trygge rammer (men har dog en del fornuft, skulle jeg mene
) og elsker de psykedeliske rejser. Jeg kender nogle få andre kvinder som har det som jeg og deres selskab er meget velkomment, da jeg føler det er konstruktivt både at møde sit eget og det modsatte køn på trip.
Nå, det blev en længere snak..
Hilsen Fanny
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
