I det at MDMA er psykedelisk, kan det medføre en dårlig oplevelse psykisk, såvel som en god oplevelse. Hyppigheden er bare langt mindre end normale psykedelika.
Jeg havde engang en oplevelse på 100 mg MDMA, som var rimelig ondskabsfuld i den forstand, at tankerne var ekstremt negativt ladede, og kropseuforien var af en ekstrem negativ art. Det er umiddelbart svært at forstå, kunne jeg forestille mig, men det er der heller ikke noget at sige til - for det er sjældent noget man oplever på MDMA.
Udover denne yderst sjældne psykiske virkning (dette vil jeg dog tilskrive tripperen selv), som rigtig få oplever, så er der en biokemisk faktor. MDMA har en tendens til at sætte den biokemiske balance i uorden hvad angår bestemte transmitterstoffer i de påvirkede områder i nervesystemet, og dette kan føre til voldsomme psykiske nedture, som jeg helt klart mener kan måle sig med en negativ oplevelse på normale psykedelika. Nedturen er dog stadig af en anden, unik karakter (som jeg forresten finder mindst ligeså interessant).
Den biokemiske faktor er ikke nær så sjælden som den psykiske. Men ved begge tilfælde afhænger situationen og nedturen af, hvordan brugeren håndterer det. Han kan trække sig selv op i himlen som han kan hive sig selv ned i helvede (hvis den biokemiske faktor vel at mærke ikke er ekstrem).
Håber det giver mening - klokken er halv otte om morgenen
