Psychedelia.dk

Jeg ved, at man på mange måder kan blive bedre til at styre sine trips, når man øver sig. Men jeg spekulerer alligevel på, om man - hvis man f.eks. bare røg salvie nok gange - kan blive så god, at man aldrig bliver i tvivl om nogle af de ting, der tit fucker op for én...?

Ting som: Har jeg taget et stof? Får denne tilstand en ende? Kan jeg blive slået ihjel af trippet?

Det interessante ved psykedelika er, at før man når til den tilstand, så får man "at vide" at man vil dø eller miste sin realitetssans fuldstændig. Man bliver gjort opmærksom på at man har taget et stof, og man på et tidspunkt vil blive normal. Men samtidig får man også at vide, at ligeså snart man mister realitetssansen, så har man altså glemt at man har taget et stof og at man bliver normal. Her er der altså tale om en slags tillid - fascinerende.

Jeg har den opfattelse, at salvia ikke giver denne mulighed. Du får ikke engang mulighed for at tænke dig om, før du er blevet sparket i røven ind i en anden verden, hvor din egen realitetssans er en illusion. Det er det fascinerende ved stoffet, og jeg kan ikke se hvorfor du vil påminde dig selv om at du har taget et stof, når du kommer så langt væk. Hvis du ikke kan håndtere det, bør du finde et andet stof eller skrue voldsomt ned på dosen.

Det der tiltrækker mig ved salvia er ikke de små doser, men de store doser som fjerner en fra denne verden. For at lære en anden realitet at kende, må du give slip på din egen.

Jeg ved at indianere har brugt salvia i årtusinder til at helbrede syge. Med trippets evne til at få verden til at klappe sammen, har brujoer været i stand til at finde årsagen til en bestemt sygdom hos patienten, og handle ud fra det - om det var under rusen eller efter rusen, kan jeg ikke huske.

Så vidt jeg ved, så mistede de også deres realitetssans fuldstændig. De glemte at de havde taget et stof og at de trippede, men deres mulighed for at flyve rundt og udforske blev ikke fjernet - de følte sig hjemme. For at opnå denne tilstand, skal man træne meget på den åndelige plan og blive accepteret af stoffets ånd - og jeg tvivler på at du får samme egenskaber som en brujo. Bare nyd dit stof.

Jeg skal nok prøve at finde artiklen om det. Den er skrevet af en der har levet blandt dem i ret mange år, og den er faktisk vældig interessant. Det er bare ved at være et par år siden jeg læste den.

En tåget forklaring, men det er tidligt om morgenen. Og så hører dette topic ind under psykedelisk filosofi

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Da jeg røg salvia første gang i går var det en stor tryghed, at der var en til at fortælle mig, at jeg trippede, når jeg spurgte, for jeg var lidt panisk. Så det er simpelthen for at kunne nyde trippet mere i stedet for at kæmpe imod.



Aah, nu går der altså lige lovligt meget Carlos Castaneda i den, Ali Der er ikke andre end mig selv, der skal acceptere stoffet. Ingen ånder behøver at acceptere mig og give mig lov til at ryge.
Nu ved jeg ikke, om det var det, du mente, men det lød sådan.

Jeg ved ikke hvorfor, men hver gang jeg har taget højere doser uden nogen form for respekt for det spirituelle så fucker oplevelsen op med mig.
Men det kan jo så også bare være min psyke der bedst kan tollerere at jeg tager det som værende spirituelt, og ikke for at lamme mig.

Men det er jo en evig diskution som vi har haft aaallltt for mange gange her på psyk.

/Cope

Hehe, du ved godt, at psyk er en forkortelse for psykiatrisk, ik? Psy er psychedelia... Sjovt, at der ikke er så langt fra den ene til den anden, lidt ligesom fra geni til senil.

Ups, det var da vist lidt OT.