Hej sekstoi.
Min egen mor tager selv på risperdal for at holde det værste på afstand, når det bliver for meget. Hun har været lidt af hvert igennem, bl.a. en psykose, hvilket har resulteret i, at da jeg her for nyligt konfronterede hende med min brug af svampe, overreagerede hun i en sådan grad at hun, blev meget bange og begyndte at græde...
Hun er altså meget bange for at det samme sker for mig, men hun holdt igen, da hun stadig havde tillid i mig (heldigvis) og spurgte bl.a. sin psykolog om svampe og fik noget ordenligt info på bordet. Nu er jeg et forholdvist frit mennesker der ikke har brug for at svøbe mit liv ind i en løgn, hvilket er en utrolig befrielse med kæmpe moralsk opbakning og lyst til livet - noget jeg kun kan anbefale,
hvis man har styr på det selv.
Vi har så diskuteret emnet en del over aftensmaden (ved så ikke om du ville få et problem der

) og det går til tider hen og bliver ret så interressant.
Hun har så fortalt mig under disse samtaler om sin psykose og sine depressioner - selvf. for at åbne op for forståelsen på hendes reaktion, men også for at kunne forstå mig bedre, da jeg så ved hvor vi står (og kan sammenligne). Hun fik elektroshock, tonsvis af medicamenter og blev desuden anbragt sammen med folk der forstod at understrege elendigheden. Denne del af mit liv tog ret hårdt på mig - min mor var konfus af elektroshock hver anden gang vi var der.
Noget andet der dukkede af disse samtaler, var hendes brug af
meditation - et utroligt stærkt værktøj der helt sikkert - efter rette brug og at man ikke er forudindsat overfor det - kan flytte bjerge i de flestes liv. Udover Jes Bertelsen (forfatteren af en del bøger om samme) fik hun hjælp af psykologen, der accepterede denne alternative behandlingsform (Undskyld, men jeg forstår virkeligt ikke, at det går ind under alternativt.. Er der for meget fremmedkultur i?)
Hun fik indsigten der hjalp hende til at omstrukturere sit eget liv helt og aldeles. Hun så at hun måtte gå fra min far, stoppe med at arbejde på sit arbejde, lytte noget mere til sig selv og mange andre ting der har givet hende små skub mod kanten hver dag. Når man meditere og er inde i en ballance har man brug for noget mindre søvn, åbner sindet for ny viden (man læser fx. HERRE mange bøger - bare spørg min mor

), man bliver langt mindre stresset og en mere afslappet person at snakke med.
Det er en drastisk beslutning at tage - desuden ved jeg ikke om du kan bruge det til noget som Asberger, har jeg dog en ide om det alligevel, da jeg selv har venner med syndromet i STØRRE eller mindre grad..
Undersøg sagen, da jeg mener der er meget at hente!