Psychedelia.dk

Jeg lider også af social forbi/angst i mindre grad.. er i kognitiv behandling og får en mindre dose ssri. har hjulpet mig meget!!

Har holdt mig stortset fra alt stof, siden det blev rigtig slemt.. 3 måneders tid siden .. dog røget hash/skunk et par gange, og det forstærker min angst helt sindsygt!! Selv blandt nære venner.. :/

Men står nu og skal til årets første skov fest om et par uger, og kunne rigtig godt tænke mig en mdma tur igen.. måske 150mg +2t 100mg

Skal jeg være bekymret? - har desværre ikke flere 5htp liggenede :/

Altså jeg tror ikke du går psykisk nedenom og hjem hvis du tager en tur på MDMA. Det jeg prøvede at pointere er at der er et RIGTIG dårligt stof at forsøge at løse problemer med. Til fest er det jo fint nok - du flygter ikke fra noget, men prøver at gøre dagen sjovere - i moderate mængder en sjælden gang imellem. Altså hvis jeg tager 20mg citalopram dagen efter MDMA får jeg ikke nedtur på, men kan jo ikke sige det samme om dig med sikkerhed da du jo tager dem til daglig. Jeg tror bare det er at bide tænderne sammen i de 3-4 dage der går før du bliver helt glad igen. 5htp synes jeg ikke har hjulpet mig det helt vilde når jeg har prøvet det. Men har opdaget at jeg hurtigt bliver god igen hvis jeg sørger for at sove og spise, da det er naturlige serotoninboostere. Selvom man måske ikke kan spise noget dagen efter et trip gør det underværker at spise et godt, stort, sundt måltid på 1000 kalorier, drikke en masse vand og få sovet ud.

Hvor stor en dosis af hvilket antidepressiv får du om dagen? Tag din medicin om morgenen så det ikke peaker samtidig med MDMA for så risikerer du at få kvalme. Jeg kaster i hvert fald op hvis jeg tager en SSRI og MDMA'en ikke er helt aftaget i effekt.

Det startede selvfølgelig med socialfobien invaderede mit sind i teenagealderen, og damn hvor kan det ødelægge ens dag når man tager bussen og får det pissedårligt under køreturen. Så droppede jeg arbejdslivet og skulle så nu prøve en masse kognitiv terapi, psykologer, psykiatere, medicin og ophold på forskellige mærkelig udslusningstilbud.
Efter alle de forsøg på at få det bedre og blive "rask", så tænkte jeg på om jeg ikke kunne selvmedicinere mig selv til at få styr på tankerne. Så jeg prøvede alle mulige mærkelige urter og medicin fra nettet. Intet af det hjalp nok til at gøre det udholdeligt.

Så "fandt" jeg GHB og goddamn det virkede godt. Med gåseøjnene mener jeg blot, at jeg kendte det i forvejen men ikke mente det var noget ved.
Det virkede så godt og var så nemt at bruge at jeg gik mere og mere amok med det. Så allerede efter nogle måneder var jeg fysisk og psykisk hooked, og havde efterhånden opbygget et ondt dopaminrebound, så hver gang jeg ikke fik GHB i tide så fik jeg abstinenser og blev sindssygt paranoid og angst af dopaminreboundet.
Jeg forgudede også GHB og fandt alle positive artikler osv. om stoffet. Ingen skulle sige noget dårligt om GHB uden jeg prøvede at skyde vedkommendes argumenter ned.
Og for fanden mand hvor lavede jeg meget lort i den periode af mit liv, og det kan selv folk på psychedelia-chatten huske. Jeg blev et hæmningsløst, overliderligt, selvcentreret fjols. Hver dag. Ingen af mine nærmeste kunne holde mig ud, for jeg spiste folks mad i deres køleskabet (lol), svinede, rodede, spiste som en gris, irriterede folk nærmest konstant for der skulle jo bare være gang i den hele tiden fordi jeg var jo i rigtig godt humør - hele tiden. Blev smidt ud fra fester, venner, familie og så videre, og før GHB'en var jeg (som nu) stille og rolig, tålmodig, hjælpsom, betænksom og lidt genert.

Nå, men på et tidspunkt indså jeg, at jeg måtte have hjælp. Så kom på misbrugcenter og fik en helvedes masse benzo'er til jeg var clean + terapi. Så var jeg clean i 3 måneder der - til jeg blev smidt ud pga. druk.

Det er lang tid siden nu, men det værste er faktisk ikke minderne om alt det pis og lort jeg lavede. Det er den psykiske trang der opstår som ikke bare går væk igen. Det er den trang som x-narkomaner skal holde på afstand hver dag, for det er jo nemt lige at tage lidt dope for så er fx. socialfobien, kedsomheden eller kærestesorgerne jo bare væk med et snuptag. Plus, at min socialfobi også er der hver gang jeg er sammen med fremmede, og så er det ekstra fristende at falde i.

En hardcore x-narkoman sagde til mig: Det bedste jeg gjorde for at blive clean, det var at lære at kede mig igen.

Sådan havde jeg det ikke før GHB'en. Da kunne jeg sagtens vente flere måneder med at bruge illegale rusmidler. Jeg hyggedrak med vennerne i weekenden og det var fint for mig.

Fucked up at man bliver smidt ud pga. druk på et misbrugscenter. Har svært ved at se hele logikken i det.
Er du stadigvæk clean nu så? Er det svært? Hvad gør du egentlig når du får lyst, sådan rigtig lyst?

Nej, er ikke clean og har ikke været det siden jeg blev smidt ud. På et tidspunkt bliver man så træt af sin situation at man bare skider hul i det hele, og så bare prøver at erkende at man er havnet i en skod-situation. Det er så bare der man skal komme videre fra...

Fuck nu det selvmedicineringspis.

Terapi terapi terapi.

Jeg tror lidt det handler om at finde ting i en ædru tilstand der bekræfter at man godt kan have det godt uden, de er i hvert fald med til at dæmpe det psykiske. Men ja, det er fandens svært. Jeg stopper med narko når jeg skal på uni til september (og begrænser forbruget til lange ferier)... glæder mig til udfordringen og klarheden i hovedet. Men det er også en rædselsvækkende tanke... Kan du prøve at motivere dig selv med bare at skære ned og ikke stoppe helt? For jeg ville personligt gå i panik af tanken om ADLRIG at tage noget igen.

Find andre ting i livet der bringer værdi og glæde til dig.

Eksempler for mig er socialt sammenhold, venner, familie, sport, rejser, grill/hygge aftener, festivaler, byture, piger/dates, computer/konsolspil, selvudvikling and so forth... Alene med sport (fodbold, kampsport whatever) har du noget der virkelig kan fylde din uge ud, hvor du udvikler dig og bruger tiden sjovt og fornuftigt.

Tiden behøver ik gå med narko for at livet er skønt.

De ting jeg synes er mest spændende i livet involverer allesammen situationer som jeg ikke kan nyde længere pga. socialfobien.

Men er så småt begyndt at finde alternativer til de hårde stoffer, som jeg kan benytte hver dag uden skader. Beroligende og opfriskende urter (som faktisk virker på angsten).

Hvad er det for situationer?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Situationer som involverer folk jeg ikke kender. Sport, koncerter og så videre. Vil også gerne starte på noget uddannelse, men det er sku for hårdt at tage bussen hver dag frem og tilbage. Plus, at jeg sagtens kan få det af helvede til i klasseværelset.

Det med uddannelsen kender jeg lidt til, jeg droppede selv ud af den jeg var igang med for et års tid siden. Jeg lider dog på ingen måde af social angst, og jeg nyder at møde nye mennesker, påvirket eller ej.
Men jeg fik nogen lede hedeture / panikangst hvis jeg gik ind klasseværelset om morgenen med en frygt for at få en hedetur, og så skulle der ikke meget mere end et spørgsmål fra en anden elev til, før jeg blev meget stram og var nødt til at forlade klasseværelset.
Hvis jeg tilgengæld kom om morgenen med oprejst pande, og evt. havde fulgtes med nogen i skole, så skabte det ligesom en god base for hvordan resten af min dag ville udforme sig.
Det endte desværre i forsømmelse og fravær, så det kunne kun føre ét sted hen.
Desværre ved jeg godt hvor meget bedre det bliver med alkohol, men det kan bare ikke nytte noget.
Jeg ved ikke hvad den panikangst er blevet affødt af, men det har ikke stået på i mere end et par år.

De dage hvor du ikke har lammet dig for at give dig en falsk, midlertidig bedring, har du da mærket efter om din start på dagen har haft noget at sige, i forhold til hvor slem din angst har været resten af dagen?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Ja, der er stor forskel på hvordan min dag bliver alt efter hvordan den starter om morgenen. Er jeg udhvilet, i godt humør og jeg muligvis følges med en god ven til skole så kan jeg nogle gange få dage hvor jeg _næsten_ ikke mærker angsten.

Men har jeg sovet dårligt fx. så kommer angsten altid så nemt som at knipse med fingrene.
Fx. tømmermænd er det værste mht. angst. Der tør jeg slet ikke komme ud for min dør, fordi jeg med tømmermænd ALTID er fuckin angst og dårlig.

Jeg kunne nok godt overkomme min angst og klare en uddannelse uden at misbruge (særlig meget). Skal også starte på noget VUC. agtigt om ikke særlig lang tid. Det gik fint sidst, men busturene derind var det værste. Det var nemt at være i skole, for det er en slags skånetilbud hvor man selv kan bestemme hvor meget man vil komme og hvor lang tid man vil være der. Plus, at der ikke er særlig mange i klasserne.

Så er på vej til "det gode liv", og med alt det psykologi jeg har fået de sidste par år, så ved jeg også præcist hvordan jeg skal komme videre.

Jeg skal bare tage mig lidt sammen og skære ned på mit forbrug af stoffer og så få sparket mig selv ud af døren og komme til timerne på skolen jeg skal starte på. Min angst er heldigvis blevet til at holde ud i busserne (for det meste), og skal se positivt på alle de dage jeg har det okay, i stedet for at fokusere på alle min angstprægede situationer som kommer en gang i mellem.

Jeg kender godt lidt til sindskiftet under tømmermænd, og jeg har gået og tænkt over hvordan jeg kan sætte ord på den følelse, men det er ikke så nemt.
Jeg synes det føles lidt som frit fald, ihvertfald hvis jeg er gået til den med sagerne aftenen inden.
Det viser sig i form af at jeg kan ryge helt op i det røde felt af glæde ved den mindste småting, samtidig med at jeg kan skifte til at blive meget irritabel, på nogen få minutter, hvis der sker et eller andet lettere irriterende.
Det er som om jeg har paraderne nede, og mister fodfæstet lidt.
Det er dog til at styre for mig, og ikke noget jeg tænkere videre over, så har ikke tænkt mig at lægge alkohol på hylden af den grund.

Nu har jeg som sagt ikke social angst, men de dage jeg kom i skole med tømmermænd havde jeg ingen problemer overhovedet med den panikangst eller hvad det var jeg havde, fordi mit fokus stadig var et andet sted pga. alkohollen. Præcis ligesom under påvirkning på selve aftenen.
Så for mig handlede det ekstremt meget om hvor mit fokus var henne når jeg ankom om morgenen, samt min sindstilstand og forventning til hvad der skulle ske.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Hvilke urter?

Khat fx. hjælper mig gevaldigt, men det giver også nogle negative effekter. (tygger _næsten_ dagligt i perioder)
Yerba Mate er også rigtig godt.
Hellig Basilikum hjælper også en smule, det er i hvert fald bedre end crap som baldrian og humle fx. som bare gør mig døsig.

Jeg håbede på Kava kunne hjælpe mig, men det virker _overhovedet_ ikke på mig. Mine kammerater virkede det såmænd fint på.

og kan komme på flere for har godt nok forsøgt mig med mange urter efterhånden

hold kæft det er godt med alle de svar!!!!!!!!!!!

endelig fortsæt man lærer meget af denne tråd hvis man lider af social fobi.

men tror ikke jeg skal ud i nogle stoffer men bare få hjælp i stedet. Det r sku d der virker!!!

cheera fuck jeg stiv hehe

Alkohol er ikke bare skidt i forbindelse med social fobi, fordi det er usundt for kroppen at drikke meget alkohol - tømmermænd er også anxiogene.

Man er nærmest som et åbent sår dagen derpå med alkohol - damn hvor er man angst! Holder mig til kun at drikke mig beruset og ikke fuld, så er dagen derpå ikke så slem. Desuden så prøver jeg også altid at huske vand, mad og søvn hvis jeg skal drikker eller har drukket.