Jeg hiver dette gamle topic op, for lige at gøre andre bekendte med effekterne af methylone på mig, da det er ret begrænset hvor meget information man kan finde om dette stof.
Molekylær sammenligning med MDMA:
2D Molekyler3D MolekylerSom man kan se, minder de to substanser ret meget om hinanden rent molekylært. Men lad os tage et kig på effekterne, som kan varierere meget ved de mindste ændringer i molekylet.
Methylones effekter og sammenligning med MDMA(200mg) Jeg havde fastet i 15 timer. Der gik ikke mere end 3 minutter, før jeg begyndte at mærke en lille ændring i mine omgivelser og mit humør. Jeg blev ret utålmodig og let irriteret over de mærkeligste ting omkring mig, da jeg ikke hvilede i mig selv. Jeg havde svært ved at slappe af, indtil effekterne toppede omkring en halvtime efter indtagelse. Denne tilstand blev opbygget snigende, modsat MDMA, og gav et ekstremt humørløft.
Trippet var meget down-to-earth, igen modsat MDMA, og bevarede en konstant stabil bølge hele trippet igennem, mens MDMA har det med at komme i bølger. Der var en tydelig empatogen effekt, forhøjet værdsættelse af musikken og lyde generelt – denne form for påvirkning af lydene gav trippet sin enorme empatogene effekt, da jeg kunne sidde og snakke stille og roligt med min kæreste om stort set alt, uden frygt for intolerance. Det var en fornøjelse at lytte til hende, det var en fornøjelse at lytte til musikken, og det var en fornøjelse at kombinere musikken og hendes stemme sammen, og lade handlingen af hendes ord og mine reaktioner på disse blive påvirket af musikkens toner.
Eufori var der også en masse af, men det var en "let" eufori, sammenlignet med MDMA's "voldsomme" eufori. Her var jeg så klar i hovedet og i kroppen, at jeg kunne mærke hvordan energier strømmede igennem min krop, især benene, og virkelig koncentrere mig om disse, mens jeg lavede alt muligt andet. Trods den stimulerende virkning, så var det virkelig dejligt at ligge ned og slappe af, som det nogle gange kan være et problem med MDMA. Jeg smed mit tøj og gik rundt med bokseshorts da trippet toppede, og det var virkelig dejligt at kunne mærke luften på hele min krop. Dette øgede euforien en del.
Det var meget let at sætte ord på mine følelser, men jeg havde nogle gange en anelse svært ved at finde de rette ord og at følge den røde tråd, hvis samtalen blev for kompliceret. Hvorfor? Fordi jeg under trippet kunne føle at jeg havde en grund til at være lykkelig, jeg kunne finde en grund til hvorfor jeg følte sådan, modsat MDMA som kaster én i en utrolig behagelig og kærlig tilstand, hvor man i ringere grad end med Methylone kan argumentere for sine følelser. Dette betød at jeg brugte hjernen meget mere, i stedet for at få det hele serveret på et sølvfad som ved MDMA og lukke det ud af munden øjeblikkeligt - på Methylone "tænker" man over det inden, hvilket kan gøre at man mister tråden. Måske har Methylone en højere terapeutisk værdi end MDMA.
Karakteristisk for Methylones rygter, er hvordan man har det når trippet er begyndt at sætte af og bagefter. Med MDMA kan man risikere en ufattelig udmattelse, både psykisk og fysisk, hvor man er fuldstændig uoplagt til noget som helst. Folk sagde om Methylone, at det slet ikke var sådan med dette stof, sammenlignet med MDMA. Og dette har de til dels ret i.
Da stoffet begyndte at sætte af, havde jeg selvfølgelig tanken ”øv, det må gerne blive ved”, ligesom ved MDMA. Forskellen var bare, at denne lyst ikke overtog trippet fuldstændig, hvilket er meget karakteristisk ved MDMA – måske fordi MDMA er et ufatteligt kraftigt stof, sammenlignet med Methylone. Stoffet stoppede ikke med at fungere fra det ene minut til det andet, som ved MDMA, men gav sig længere tid om at træde af. Den fysiske udmattelse blev større og større i takt med at stoffet holdt op med at virke, og en uoplagt følelse og irritation over snak og musik, lyde generelt, overtog mit sind. Jeg havde lyst til at sove, men var alt for stimuleret til at kunne slappe af. Da nedturen toppede, kunne jeg slet ikke finde ud af om jeg havde det godt eller skidt, og tolkede det tit som at have det skidt, fordi jeg følte mig stimuleret og uoplagt. Jeg blev træt psykisk. Nedturen, eller ”the crash” som folk kalder det ved MDMA, var langt mildere ved mig end MDMA plejer at være, men alligevel ville jeg karakterisere det som værende slemt, dog ikke sammenlignet med MDMA. Med MDMA er man "smadret", med methylone er man "uoplagt". Modsat MDMA, begyndte nedturen også at trappe af langsommere og langsommere. Jeg besluttede mig for at ryge lidt pot, for at sætte en dæmper på tingene.
Allerede fra første sug faldt jeg fuldstændig til ro. Mit sind var aktivt igen med masser af tanker, trippets stimulation faldt til ro, men den fysiske udmattelse var stadig tilstede, men jeg havde dog en tendens til at overse den med pottens hjælp. Methylone-trippet vendte nærmest tilbage, bare i en mere psykedelisk form. På lyse flader og himlen kunne jeg se lette øjenforstyrrelser, og med lukkede øjne var det også et enormt spil af farver og mønstre sat sammen i en sammenhængende historie der fandt sted, selvom det hele syntes at være distanceret og fjernt fra mig.
Under hele oplevelsen bed jeg hårdt sammen med mine tænder. Tyggegummi var til stor hjælp i denne situation, men da jeg løb tør til sidst, havde jeg store problemer med smerter i tænderne. Det er slemt med MDMA, men endnu slemmere med Methylone, fordi jeg havde en følelse af at jeg lettere havde ved at glemme det, modsat MDMA, hvor jeg bliver gjort opmærksomt på det ofte.
Der blev drukket en hel del vand under hele oplevelsen. Det føltes også som om, at stoffet havde et ekstraordinært potentiale til at gøre munden tør. Med MDMA er tørsten stor, men med Methylone føles det som om at tørsten er større.
Ingen tegn på motorisk nystagmus i forbindelse med Methylone, modsat MDMA, hvor det kan være ret kraftigt. Ingen udvidede pupiller hos mig eller kæresten, hvilket jeg fandt meget mærkeligt. Dette er også rapporteret af andre.
Pottens virkning varede i op til 6-7 timer (skyldes uden tvivl Methylone), og let indtil jeg gik i seng. Efter jeg røg potten blev jeg også mere tør i munden end jeg plejer at være når jeg har røget cannabis - dette skyldes nok Methylone. Jeg vågnede op næste dag, fuldstændig frisk – afklaret fysisk og psykisk, modsat kæresten, som kastede op og havde en endnu værre nedtur end på MDMA. Derfor: Vær forsigtig, alle reagerer anderledes. Mange siger at methylone absolut ingen nedtur har, men dette passer ikke... lad det ikke komme bag på dig.
Oralt varer MDMA ca. 3-4 timer, Methylone i 2-3 timer, men man kan tydeligt mærkeat man har været påvirket 4-5 timer efter indtagelse. Der er altså langt fra come down til base line. Insuffleret varer MDMA, for mit vedkommende, i ca. 2 timer. Mange meddeler at methylone varer i 1-2 timer insuffleret.
Det ser ud til at der er krydstolerance mellem ægte psykedeliske tryptaminer/phenethylaminer og Methylone, modsat disse og MDMA. Jeg kan ikke indtage Methylone og få effekt af stoffet, hvis jeg nogle dage inden har indtaget LSD, svampe, 2C-I/2C-B, 2C-E eller 2C-T-7. Med MDMA er det intet problem, om jeg tager MDMA først eller til sidst. Hvis jeg derimod tager et af de ovennævnte stoffer nogle dage efter methylone-trippet, vil jeg kunne mærke rusen. Så psykedelika ser ud til at hæmme virkningen af methylone, men ikke omvendt.
Mange tager et psykedelisk stof (f.eks. 2C-B, LSD eller svampe) når MDMA er nået til come down, netop for at undgå nedturen. Da der ikke er nogen krydstolerance i denne forbindelse, kan det godt lade sig gøre. Men jeg er mere skeptisk når det kommer til methylone, med mindre man gør det tidligt nok inde i methylone-trippet. Men her bør man virkelig være opmærksom og forsigtig, da det er ret lidt man ved om methylones biokemiske mekanismer og da langt færre har prøvet det, modsat MDMA's virkningsmekanismer og rige antal af brugere. Visse substanser med methylone kan derfor vise sig at have et dødbringende potentiale.
Højere dosis af Methylone ser ud til at styrke de empatogene effekter en lille smule (ikke særlig meget!), give visuelle forstyrrelser, styrke nedturen og overstimulere kroppen fuldstændig, især efter den empetogene effekt er trådt af. Dette kan gøre det til et problem at sove og derved flygte fra "the crash" pga. overstimuleringen, som er blevet betydeligt længere. Cannabis og alkohol, hver for sig, ser ud til at sætte en dæmper på dette.
Da alkohol og methylone begge virker dehydrerende, er det vigtigt at drikke rigeligt med vand med sådan en kombination, og undgå for meget alkohol! Eksempelvis overskrider jeg aldrig 5-6 vodka-shots spredt over en times tid ved MDMA nedtur. Dette antal af shots holder nedturen nede indtil jeg orker at gå i seng.
Til sidst er det værd at nævne, at Methylonen ødelagde min madrytme fuldstændig fra fredag til søndag/mandag. Men dette varierer højst sandsynligt meget kraftigt fra person til person. Det samme meddeler min kæreste, men med hendes madforstyrrelser fulgte, som tidligere nævnt, også en stærk nedtur/depression, der langsomt begyndte at trappe ned søndag/mandag. Stoffet blev indtaget fredag.
Håber det var rigeligt med information til dem der overvejer at springe ud i det
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
