Blot til info:
Jeg er i en alder af 40 år blevet diagnosticeret med ADHD i USA og er i behandling her. I DK har man aldrig haft mistanke eller tilbudt nogen behandling, trods det at jeg har alle symptomerne (hyper, depression osv).
Det var en lang proces, først blev jeg undersøgt på UCLA for autism, hvilket resulterede i at jeg blev frikendt for Asperger's Syndrome. De konstaterede til gengæld at jeg var overintelligent og tilhørte det de kalder for "The Top 2 percentile" hvilket kom noget bag på mig, da jeg akademisk ikke har været prangende i mit liv. Til gengæld er jeg meget god til IT, så jeg vidste godt at jeg havde visse evner.
Dernæst gik turen via en psykolog til Bipolar Type II, som jeg slet ikke kunne relatere til, men gudskelov fik jeg en second opinion hos en psykiater, som diagnosticerede mig med ADD. Efter at været blevet henvist til en specialist i ADD, fandt vi frem til at det nok er ADHD jeg har.
Socialt har mit liv været som alle andres med ADHD, dårlige forhold til autoriteter, kærester, familie og kolleger. Tidligere i min ungdom har jeg været stofmisbruger i DK (Hash) og har i 25 år selvmedicineret mig med Nikotin gennem rygning og nikotinpræparater. Jeg har aldrig haft problemer med alkohol og andre stoffer (gudskelov).
Som svar på emnet i denne tråd kan jeg oplyse at jeg er i behandling med amphetamine her i USA hos en af de førende specialister på området og jeg er blevet ordineret følgende:
Desoxyn (40 mg) dagligt (Brandet er ejet af Lundbeck og fremstilles af Lundbeck i USA) Dextroamphetamine (80 mg) dagligt Desvenlafaxin (50 mg) dagligt Vitamin D (50,000 units) dagligt Speciel diæt Motion
Denne kombination har gjort underværker for min behandling, jeg er fokuseret og rolig samtidigt, så det er den perfekte kombination, helt uden bivirkninger.
Jeg har været på Adderall og lign. men der er for store bivirkninger (hjertebanken, åndedrætsbesvær og hovedpine) så de virker ikke for mig.
Jeg rejser snart til Danmark og er blevet gjort opmærksom på at min medicin ikke er lovlig i DK, så det bliver spændende at se om jeg bliver arresteret når jeg dukker op med amfetamin til 30 dages forbrug.
Er der nogen der kender reglerne for indførsel af ovenstående, til private medicinsk brug?
Ligeledes må jeg lige nævne at det er skræmmende så ringe viden og tilbud der er i DK til voksne med ADHD. Det er som om man stadigvæk tror at ADHD er en sygdom der går over når man bliver voksen, hvilket jeg kan bekræfte at den IKKE gør. I USA er man mindst 10 år længere fremme og har virkelige gode behandlingsmuligheder, både medicin og terapi, så vi kan då håbe på at nogen en dag tager sig sammen og finder ud af at der er en verden undenfor DK, Norden og EU.
Til gengæld er det ikke muligt at få tilskud, så omkostningerne til behandling er enorme. Medicinen koster mig ca. 1,500 USD om måneden (alene en 5 mg tablet Desoxyn koster 5 USD), og terapi koster 350 USD for 1 time hos psykiateren og 260 USD for 1 1/2 time hos psykologen, så samlet set har jeg udgifter til kronisk behandling på op mod 3,300 USD om måneden (ca. DKK 20.000).
Er der nogen i DK der kender til reglerne for at få dækket disse omkostninger via den dansk esygesikring? Den behandling jeg modtager, er ikke tilgængelig i DK, så jeg vil søge om dispensation til at få denne dækket, så hvis nogen har viden og kan bidrage med vejledning, ville jeg være meget taknemmelig.
Hvis det har interesse for nogen i dette forum, kan jeg henvise til de mennesker som jeg har kontakt med og som virkeligt er eksperter på området, her i USA.
BTW: Udover medicin er jeg i særlig ADHD terapi, både individuelt og familie, og det, sammen med medicin, har ændret mit liv fuldstændigt og jeg føler mig som et helt menneske, for første gang i mit 40 årige liv.
TheMaverick
|