Psychedelia.dk

Selvom jeg klart tilslutter mig til budskabet i Resist's post, mener jeg at huske procentdelen af behandlings-resistente nervøse-lidelser er noget lignende 30% (Introduction to neuropsychopharmacology - jeg vil kontrollere det efter anmodning) og tit handler det om at finde det rigtige præparat, som har vidt forskellige virkningsmekanismer. Jeg vil anbefale dig at gå til din læge, og sige din behandling simpelthen ikke er effektiv/tilstrækkelig og se, hvad han vil gøre ved det - måske et skift til en bedre passende medicinering, hvis du lægger kortene på bordet. Måske en anbefaling til en terapiform, som jeg ikke ved tilstrækkeligt om til at kunne sige den ene fra den anden.
Det er uklart for mig om din 'alkohol psykolog' er involveret i din nervøse lidelse?



Så du optegner MDMA som den bedste stofløsning, som ikke fås hos lægen - men samtidig er det ikke dit forslag til løsning? Som Resist skrev: Dude come on...

Come selv on..
Man skal ikke grave ret dybt i de link jeg kom med i et tidligere indlæg, især det link fra google søgning, for at finde mange udsagn fra mennesker der har haft stor hjælp fra mdma til at kurere social fobi. Og der er lige så mange udsagn der fraråder det. Derfor mener jeg at jeg har bevist at det at nævne muligheden for at undersøge om mdma kunne hjælpe er helt på sin plads, da jeg tydeligvis ikke er den eneste med en opfattelse af at mdma har en ganske særlig terapeutisk virkning.

Det hjælper stadigvæk ikke trådstarter noget at MDMA kan bruges terapeutisk, hvis ikke han har tænkt sig at bruge det terapeutisk men til at fortrænge angsten i situationen.

Det kommer selvfølgelig an på om hans sociale angst er hele tiden. For til at klare hverdagen er det naturligvis ikke en løsning.
Til en særlig lejlighed nu og da, få gange om året, mener jeg stadig at det kan være en hjælp, i den rigtige dosis, og optimalt uden at blande det med andre stoffer.

Og man skal heller ikke lede særligt dybt for at finde historier fra mennesker med psykiske problemer, kom i forbindelse med psychostimulanser og endte som crack-heads etc.. Hvor mange udsagn du kan finde for udfaldet af MDMA-selvmedicinering, er vel kun relevant i sammenhæng med frekvensen af udfaldet.
Selvom jeg er tilbøjelig til at give dig ret i, der muligivs er terapeutisk potentiale i MDMA, synes jeg det er åbenlyst, at der vides for lidt om det, til at give det som råd til en person i en relativt alvorlig situation. Og endda det mere seriøse forskning jeg husker at have set omkring MDMA i terapibrug, havde til tider tvivlsomme resultater.

Det er da bemærkelsesværdigt at 16 ud af 20 ptsd lidende soldater ikke længere havde symptomer på kronisk ptsd, efter 3 mdma terapi sessioner. Og de fleste stadig er symptomfri 3½ år efter. Det er da en effekt der er værd at bide mærke i. Her snakker jeg om det DR klip jeg linkede til tidligere. Selvfølgelig er ptsd og social fobi ikke det samme, men det er ens på den måde at når man har taget mdma, får man muligheden for at sætte sig i den situation hvor man normalt ville være styret og fastlåst af angst, men nu kan man pludselig analysere og lære af, og slappe af i, situationen.
Anyway , nu er det jo ikke mit job at bevise det virker, men jeg ville ikke skydes i skoene at jeg bare foreslog et tilfældigt stof han sku ta' at prøve.

Hvis det er sagen, så er jeg enig i at det er værd at bide mærke i. Men ikke meget mere - det er langt fra et bevis. Pas på du ikke ser, hvad du vil se. Hvis du vil vurdere MDMA's terapeutiske effekt seriøst, er du nødt til at se på helheden af tilgængeligt seriøst materiale.

Selvom MDMA, psykedeliske stoffer og muligvis flere kan have positive effekter i kontrollerede sammenhænge, mener jeg at man virkelig skal passe på med at anbefale disse stoffer til folk med alvorlige psykiske lidelser. En ting, der er sikkert, er at nogle i den gruppe er kommet alvorligt galt afsted med brug af disse stoffer.

Stadigvæk, fint fint at MDMA og en del andre stoffer for den sags skyld, har terapeutiske muligheder.

MEN stadigvæk hjælper det ikke trådstarteren når det han nu søger, er et alternativ til bruge alkohol som selvmedicinering og ikke et middel til brug i terapi.

Kæft jeg føler bar jeg gentager mig selv igen og igen.

Det er sku alt for risikabelt at begynde at eksperimentere med MDMA for at komme over socialfobi. Sandsynligheden for at det ender ude i den gale grøft er for høj. Især taget i betragtning af at trådstarter i forvejen har tendensen til at flygte fra fobien ved at drikke angsten væk.

Til trådstarter: Overvej adfærdsterapi og nævn det for din psykolog. Jeg vil mere end gerne hjælpe dig på rette vej, hvis du også selv ønsker det. Smid evt. en PM.

Jeg har selv ekstremt socialt forbi, .... fra da jeg var 17. til nu. 23.
føler med dig.
som sagt. begynde at dulme, min krop/, Hjerne. med alcohol.... dum ide !!!
Har pt. et ekstremt alco problem. !

Hvis, du bliver ved i lang tid nok. får du de sygeste abstinenser. og det er ligemeget hvorfor et drug du fylder din underbevidsthed med.

har været på sindsygt mange stoffer( de fine ting lægen gir dig) ingen af dem hjælper !!!!!!


som folk har sagt før terapi...........

Jeg gir Cake ret.

Jo man høre om solstrålehistorier hvor folk har brugt psychedelika eller lignende til at forstå sig bedre og gøre deres liv permanent lettere. - Og det er helt klart noget der burde forskes mere i.

Men derfra til at foreslå en person at tage narkoen, uden andre råd, i håbet om det ville gøre ham bedre - er virkelig ikke sagen. Der er også mange som oplever stærke negative effekter efter den slags narko. Trådstarter har endda fortalt han har en personlighed der gør ham tilbøjelig til at misbruge. - Hvilket gør narko måske ikke er svaret.

TIl trådstarter - har du foretaget nogle af disse tiltag:

8½+ timers søvn hver nat
gå i seng ikke alt for sent (23.30 fx).
begynd og dyrk sport flere gange om ugen - fx kickboxing eller en holdsport som fodbold/håndbold
tænk over, hvad du spiser

Herudover tror jeg, det er farligt at beynde at finde på mindre 'tricks' for at undgå eller klare forskellige interpersonlige situationer.
Hvis der er et område af din tilværelse, der ofte får dig til at føle dig skyldig eller underlegen/under-ydende kunne det være en ide, at bruge noget energi på, hvad der kan gøres ved det.
Er der noget nyt siden du startede tråden?

Hej ZaQuiver,

Som det tidligere er nævnt, adskillige gange, er selvmedicinering kun en slags plaster på såret. Der er en række substanser der er i stand til at hæmme din selvbevidsthed, ligesom alkohol gør det. MDMA og andre releaserdrugs er ikke vejen frem da du risikerer at havne i et misbrug af disse meget nemt, dette er både dyrt og skadeligt..!

Det du synes at have brug for er en gradvis eksponering overfor andre mennesker, start med en lille vennekreds (som du stoler 100% på) og gå lidt i byen (steder hvor der IKKE sker slåskampe osv...). Hold jer samlet. Når du bliver tryg med dette, prøv en lidt større kreds / sted.

Husk at nogle mennesker er bare ikke gearet til at omgås andre i den kæmpe omgang sildetønde som man nogle gange kan finde forvirrende og kaotisk... dette er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, måske er du meget bedre end mange andre til at lytte til en persons budskab.

Jeg synes ikke MDMA er et dårligt bud, men det er jo selvsagt at det ikke skal erstatte alkohollen i trådstarterens tilfælde. Det skal også være sammen med en kvalificeret person som kan åbne dig op ved hjælp af samtale. En kæreste eller god ven, om ikk' andet.

Ellers, så synes jeg du skal se på nogle af de "hjælpemidler" den konventionelle medicinindustri kan tilbyde. Mange taler om at de kan være en god støtte, til at komme ud af sin angst/socialfobi. Alkohol er ikke det bedste at benytte sig af, selvom det har været brugt til at åbne op i sociale sammenhænge i ~10.000 år nu. Det skal du ikke føle dig forkert over, det ligger til den menneskelige hjerne at benytte alkohol på den måde.

Held og lykke!

Jeg har selv angst etc. og får medicin osv. mod det fra psykiatrisk, jeg ved at når jeg har røget noget fed osv, så forsvinder min angst mere eller mindre, jeg ska bare være ved venner jeg ved der ikke gør mig noget, så ka jeg slappe af, og når jeg blir skæv, ka jeg snakke og føler ikke den mindste form for angst.

men det jo ikke altid lige sundt at ryge angst osv. væk i længere græd

Selvmedicinering af socialfobi ødelagde alt for mig, og har gjort at jeg nu kører i en uendelig rutsjebane af stoffer for at klare hverdagsgøremål.

^
Det gør mig ondt at høre. Prøv at uddybe lidt, evt.? Det vil gavne denne tråd. Hvordan startede det, hvordan eskalerede det?

tak for de mmange svar

mobning har ført til dette jeg er helt nede nu og kender ikke andre udveje end alkohol... men dette gør det heller ikke bedre.

jeg har aldrig haft en kæreste og svigtet alle mine rigtige venner.

Jeg har erfaret at jeg har fået nogle ting frem med MDMA og methylone, sådan som jeg ikke kunne overskue ellers og så fik jeg snakket om dem. Kan dog også uden. Men tror ikke det er effektivt da nogle bare ville give sig hen i rusen i stedet for at bruge rusen til at psykoanalysere sig selv, hvilket er VIRKELIG psykisk udmattende. At græde på MDMA er det mest fucked up jeg nogensinde har prøvet. Og hvad sker der så når man kommer ned fra sit trip og får det endnu værre end man havde før pga. MDMA-nedtur? Hvad sker der når man glemmer hvordan man snakker med folk i ædru tilstand fordi der er så fandens let når man er blæst?
Hvis man ikke har egenskaber til at hive sig selv op i ædru tilstand, tvivler jeg på at man ville kunne finde et eller andet gyldent svar fra MDMA. Har en idé om at man skal kunne grave rundt i sit hoved i ædru tilstand for at få noget ud af det.