Weed-star skrev:
Du skal sadme passe på mange bliver afhængige af det selv om de siger det er bare en gang jeg skal prøve det men hvad så med næste gang du får lyst til det og næste gang igen, så pas nu på dig selv
Jeg vil supplere med en graf fra Peter Eges artikel i STOF, "Enkelt er det jo ikke", hvor han trækker en god, gammel undersøgelse frem:
Citat:

[...]
I en leder i Addiction skriver Michael Farrell (10) meget forsigtigt og diplomatisk, at ’mange personer opfylder kriterierne for afhængighed. Men vi er stadig ikke sikre på, hvad det betyder, og hvilken betydning det har for den enkelte og samfundet.’ Så uden for behandlingsverdenen, i det virkelige liv, er der megen bevægelse ud af afhængigheden. Det gælder ikke kun cannabis, men også alkohol, nikotin og opioider (jf. den meget høje
spontanhelbredelse (88 %) hos de heroinafhængige soldater, så snart de kom ud af Vietnam).
Så hvis vi skal forsøge at harmonisere vores viden fra epidemiologiske undersøgelser med erfaringerne
fra klinikken, må vi nødvendigvis erkende, at der er forskellige typer af afhængighed, og de afhængige
personer, vi ser i behandlingssystemet, er en selekteret gruppe, som oftest har en række problemer oven
i afhængigheden: psykiske problemer, beskæftigelses- og uddannelsesproblemer, manglende bolig, utilstrækkeligt
netværk, og at det måske lige så meget er disse problemer, som det er stofafhængigheden, der
er årsagen til den store risiko, som denne gruppehar, for at forløbet får en karakter af noget kronisk.
Jeg vil ikke underkende heroinens afhængighed, men den er generelt overvurderet for befolkningen som helhed. Det er en kombination af biologiske dispositioner og om man kommer med sociale, familiære eller andre mentale lig i lasten, der er udslagsgivende for at man bliver sådan én med "nålen i armen".
På et personligt plan finder jeg hash, methylon og MDMA langt mere vanedannende. Jeg kan sagtens have opioider til at ligge i huset. Er man lidt opmærksom herinde på boardet ser man tit at rigtig mange har prøvet opioider i forskellig form, men uden at kunne lide dem eller blive afhængige af dem.
Jeg husker dog godt hvordan jeg selv havde det engang. Ordet heroin - HEROIN!!! - kunne inspirere en vis frygt. Nu ser jeg det mere som "bare endnu et opioid". Jeg havde, inden jeg prøvede det forkætrede heroin, prøvet tramadol, kratom, kodein og oxycodone (OxyContin/OxyNorm), og jeg kunne ikke rigtig skelne heroinen fra det.
Det sagt er det naturligvis dumt at opbygge nogen videre tolerans overfor det, men det er måske også dumt at udråbe heroin som noget super specielt, da de andre medikamenter ikke lader meget tilbage at ønske virkningsmæssigt. Kort sagt: hvis man er bange for heroin, burde man også være bange for de andre!
Man skal ikke lade sig narre af, at der findes en helt ekstremt synlig brugergruppe af heroin. Heroin er bare det eneste stof med absolut forsyningssikkerhed for en person, der af tungvejende sociale, familiære og mentale årsager kun kan finde ro i denne klase af stoffer. At man bruger kræfter på at forædle opium til heroin skyldes næsten udelukkende at det øger potensen af stoffet og gør det nemmere at smugle. IV brugen er også økonomisk-praktisk betinget. Det er og bliver den mest effektive måde at indtage stoffet på, også selv om snifning og rygning er mindre skadeligt.