efter længere tid søgen må jeg vidst konkludere at det bare er dopaminen som gør det. har endelig fundet noget brugbart. hvorfor man går hen og bliver møg fræk slem dreng eller tøs der bare ikke kan få det hårdt nok. og det bare ikke kan blive for frækt. hæmningerne slippes, liderligheden overtager så kan alt ske. tak for de mange svar perverse, som intelektuelle. så blev jeg det klogere og rart at vide jeg ikke er den eneste møg liderlige frækkert den render rundt he he.
her er et lille udklip af det:
Forklaringen ligger i vores hjerne. Nærmere bestemt i den forreste del af striatum. Når vi indtager stoffer eller alkohol, frigives store mængder dopamin, som får os til at have det godt. Intensiteten af velværet afhænger af mængden af det frigivne dopamin. Små mængder giver et diffust velbehag, store mængder giver glæde. Rigtig store mængder giver lykkefølelse, og voldsomt store mængder er som en orgasme med en, man er sanseløst forelsket i.
Dopamin er en af de mere end 50 neurotransmitterstoffer, der sørger for, at hjernecellerne kan tale med hinanden. Vores hjerneceller er ikke fysisk forbundet. Cellerne kommunikerer med hinanden via neurotransmittere. Dopaminen virker i det system, vi kalder belønningssystemet, og er den gulerod af velbehag og lykke, som hjernen belønner os med, når vi gør noget, som fremmer vores overlevelse.
Vi er indrettet til at få mest mulig gén-overlevelse ud af mindst mulig energi. Vores hjerner er forprogrammeret til at foretage en lynhurtig cost-benefit-analyse af vores handlinger. Derfor er handlinger som sex en god energi-investering, fordi fortjenesten er, at vi får sendt vores gener videre til næste generation. Så der bonner hjernen ud, og vi får en massiv belønning i form af orgasme. Vi er også nødt til at indtage føde for at holde os i live, så vi kan føre vores gener videre. Derfor iværksættes belønningssystemet også, når vi spiser. Velværet, der er forbundet med mæthedsfornemmelsen, er resultatet af den dopamin, som hjernen har frigivet.
Men vi er faktisk blevet snigløbet af evolutionen. Hvor det på ursavannen ikke så lige til at få sig et skud lykkefølelse, kan vi i dag få det koncentreret i pilleform eller på flaske, som vi lige snupper til en aften i byen. Det er her filmen knækker. Vi bliver nemlig afhængige af den lette adgang til dopamin. Vores hjerne er uhyre lærenem, der skal ikke meget til, for at den husker, hvad der var en god dopaminudløser, og det vil den have igen og igen.
hvis i vil læse mere er linket her.
http://www.experimentarium.dk/forsiden/ ... ticle/209/