arpheus skrev:
At "flygte" i heroin kan også være et udtryk for en (sjældent bevidstgjort) dødsdrift på linje med seksualdriften. To adskilte drfiter, der måske handler om det samme: At blive ét med verden, at synke ned- eller ind i symbiosen. Det behøver ikke være udtryk for en særlig følsomhed (et ord jeg foretrækker fremfor "svaghed"), men kan også være udtryk for kedsomhed, eller problemer med at mærke sig selv. Jeg kendte engang en meget karakterisktisk (og farlig) psykopat, der blev et meget behageligt menneske, efter han begyndte at bruge heroin.
I know how the saying goes, men ville personligt nærmere betegne seksualdriften som en dødsbevidst livsdrift. Sex fører livet videre, heroin fjerner formålet. Så hårdt vil jeg sige det. Iøvrigt kender jeg mere en bare én socio-pat, der fandt ud at at folde sig ud i det inderligste fællesskab via sexualdriften

Angående din psykopat: Ja, heroin fjerner jo aggressioner.. men det er ikke bare godt, selvom det selvfølgelig er fint, at han ikke længere skader folk som før. men betænk.. hvem vil ønske at være barn af en heroin-addict?
Aggression, iøvrigt, er en vidunderlig livskraft, der gør os i stand til at kæmpe for hvad der er os kært. Og uden aggression; heller ingen sex. Så længe leve aggressioner (med måde, altså, helst helt uden død og lemlæstelse

)
arpheus skrev:
Livet kan for nogen være et overvurderet fænomen.
Det er en forfærdelig sandhed. Jeg har - helt oprigtig talt - medfølelse for de, der føler sådan. Jeg gør ikke, jeg elsker det, jeg anser for at være det eneste ene liv.