Psychedelia.dk

Astral: bare rolig hvis jeg indtar ayahuasca hvilket nok først er om ca 2 års tid måske mere tid så får du skam ikke skylden da jeg da tit har tænkt på det.

Kan forresten sige at min psyke nok passer med nogle 20åriges da jeg generelt snakker bedst med dem og har MANGE ligheder med dem

@ Sekstoi - hvad har du egenlig fået ud af den her post om jeg må spørge?

Mængden af "råd" er temmelig stor, så jeg er lidt nysgerrig efter at få afvide hvad du går og overvejer at bruge dem til.

er den virkelig så stor? jeg prøvede at søge på risperdal og det på den hjemmesideadresse jeg fik, det gav ikke det vilde desværre . Men kajak er ikke muligt og slet ikke nu hvor jeg om et par måneder skal på opholdshjem, dog vil jeg stadig godt høre om en form for selvterapi da jeg syntes det et yderst interressant emne så håber nogle af meneskerne herinde fra vil hjælpe mig lidt med noget info om selvterapi.

@ Sekstoi - man kan godt blive mere end blot en smule urolig over at du overvejer selvterapi, hvis det menes i den forstand som Astral har forslået. (Ret mig endelig hvis det her er forkert)

Men selvterapi i form af selvudvikling er noget stort set alle mennesker gør uanset om de får risperdal eller ej. Men man kan også få hjælp udefra til hjælpe sig selv. Måske er det netop det din læge og psykolog mener de gør. Så hvis du vil agere modent og voksent og fornuftigt (som du i øvrigt siger du kan) Så bør du tage emnet op med dem og høre hvorfor du bliver medicineret, hvad du mener der ikke fungere, eller du kan høre om der kunne være andre veje og muligheder.
Hverken din læge eller psykolog burde have nogen form for intentioner at skade dig.

Et par råd du har fået (efter min mening ganske fornuftige)
Er at du skal finde dig en bolig og en fysisk aktivitet du godt kan lide. (det kunne også bare være en af delene) Så kunne dette blive din selvterapi - dit frirum hvor du har det godt.

Ps. Det skader heller ikke at prøve en aktivitet og så finde ud af at det ikke er sjovt, man kan altid prøve noget andet jo

Mvh

jeg mener ikke kun selvterapi som Astral foreslår, selvom jeg da glæder mig til den dag ayahuasca bliver noget jeg kaster mig ud i.

Med selvterapi mener jeg bare generelt både med selvhypnose og diverse og har altid syntes det emne var spændende og rigtigt spændende med stoffer det går lidt hurtigere eller hvad man skal sige.

Dog er det ikke vigtigt for mig det går specielt hurtigt, vil også godt få noget mere at vide om selvterapi da jeg har en veninde jeg bliver nødt til at få på ret køl igen og tro mig hun er ikke til at nå ordentligt ind til.

Jeg har altid diskuteret med diverse menesker om sådan noget har diskuteret med min læge eller tidligere om man vil hader den opblæste spasser. Og psykiatere og psykologer jeg makker ikke bare ret med det samme, hvor ved siden jeg har konstateret asperger mener de det er derfor og skyder samtidigt skylden på jeg er teenager når deres argumentationer bliver skudt ned

Nu skal du (og for den sags skyld andre, som foreslår selvterapi) høre engang, Sekstoi.. (og ja, jeg har tænkt mig at komme med en lang, snusfornuftig moralprædiken nu.)

Jeg ved godt, det er forskelligt fra person til person, men jeg tror, at langt de fleste forskere (og for den sags skyld de fleste mennesker i det hele taget) kan blive enige om, at både hjernen og éns selvbevidsthed først er udviklet omkring de 21 år (mener jeg, det er). Og jeg tror også, de fleste kan blive enige om, at personligheden tager det vigtigste eller næstvigtigste skridt mod den person, man "ender med at blive" i alderen 16-20.

Min pointe er, at selv om du går og tror, du har et skide godt fodfæste og er udviklet som en 20-årig, så tager du med allerstørste sandsynlighed fejl! Alle 16-årige har svar på alt og ved en helt masse og er i hvert fald sikre på, at de er den person, de kommer til at være fremover. Sådan er det bare ikke!

Hvis man ikke har et sikkert fodfæste i verden (og det har man simpelthen ikke som 16-årig. Punktum), så skal man heller ikke begynde at udfordre sit verdensbillede.

At udfordre sit verdensbillede er ellers meget, meget vigtigt på ufatteligt mange niveauer, men hvis man begynder at pille virkeligheden fra hinanden bid for bid, før man rent faktisk har en ide om, hvad virkeligheden egentlig er, så ender man med aldrig at finde et ståsted, hvor man kan finde ro.

Så lad nu være med at udfordre dig selv hele tiden! Lyt til hvad de voksne har at sige! Du må meget gerne være kritisk, og jeg skal da heller ikke kunne sige, om din medicin er den rigtige løsning, men lige nu har du i kraft af din unge alder simpelthen ikke de intellektuelle midler, der skal til for at kunne psykoanalysere dig selv på et fornuftigt plan.

Find en sød og rar psykolog, vær åben overfor vedkommende og lyt til, hvad han/hun har at sige og lad være med at gå i forsvarsposition! De voksne er ikke imod dig, og det gælder både dine forældre og behandlingssystemet. Det er slet ikke alle behandlere, der er deres opgave værdig, men på nuværende tidspunkt har de en intellektuel ballast, som er dig så utroligt mange gange overlegen, så prøv at lytte til, hvad de mener, du trænger til at arbejde med. Måske lærer du noget om dig selv.

Når du så engang er blevet ældre og har fundet en plads i verden, som ikke hele tiden flytter sig pga. af forbipasserende, spændende indtryk, SÅ kan du begynde at pille verden fra hinanden med kritiske øjne.

Hvis du begynder nu, ender du med slet ikke at have noget verdensbillede.

jeg er ikke imod alt hvad voksne siger er det kun så længe de ikke har noget fornuftigt at komme med. Og ja jeg vil se om jeg kan finde en ordentlig psykolog altså en der passer til mig, vil dog stadig gerne lære om selvterapi ikke fordi jeg tror det ville ændre mig særligt meget som person højest til det bedre og at jeg bliver lidt mere af mit gamle jeg som de fleste menesker nok ville syntes var det bedste tidspunkt at kende mig på. Og når du siger pille virkeligheden fra hinanden tænker du så udelukkende på psykedelika?, du har ret med hensyn til det en moralprædiken finder den faktisk ret morsom da jeg godt kan se hvad du mener, men at du så selv siger det er en moralprædiken. Forresten må jeg hellere tilføje at jeg har et solidt fodfæste nok det der er problemet for mange, dog ikke for min far hvilket er en af de voksne jeg nære dybest respekt for og som nære dybest respekt for mig

Måske er din definition af fornuftigt ikke speciel fornuftig?

ikke for de fleste nej, men det fordi de ikke rigtigt ser mig som et selvtænkende individ, min far mener nu at det jeg siger og kommer med som modargumentation er noget som der virkelig er hold i. Så mon ikke det bare er fordi folk mener for meget at det er fordi jeg er teenager og asperger

Folk med Asperger har ofte et støre intelekt men holdes ofte ude af sociale foretagender grundet af fordomme over for deres måde at være på, man mener at både Newton og Einstein havde Asperger og de var sikkert også lidt sære, Einstein blev opfattet som tilbage i skolen

det da godt du er bedre til at huske end mig Astral

Sikke en gang selvmedlidende ynk at fyre af. Hvem fanden holder folk med Asperger ude af noget fordi man ved de har det. Ja, Aspergere er ikke særlig socialt intelligente, de er meget usikre, nervøse og bliver hurtigt meget apatiske i situationer med mange mennesker. Nogle har det mere udtalt end andre - men hvorfor nævner du det overhovedet? Er det for at forsvare, at fordi sekstoi er Asperger og 16 år, så er han i virkeligheden mere moden til at tage beslutninger ?

For helvede alle 16-årige tror de ved alt, så fordi sekstoi mener han har fod på det, skal det nok tages med et gran salt - også selv om er asperger

Treasure: skal du kritisere? . Jeg tror ikke det var for at forsvare mig, men for at påpege aspergere generelt har en ok høj intelligens, og du siger alle 16årige mener de har fod på alt? okay vidste jeg ikke dem kender jeg generelt ingen af, men hvem ved måske har jeg været heldig

Høj rumlig/matematisk i gn.snit, men stenhamrende sikkert lav social.

Og priset være det - ellers ville vi sgu nok ikke have de moderne ting vi har i dag.