Psychedelia.dk

Hey gutter.

Jeg har i snart 3-4 år efter et misbrug, haft nogle efterfølgende psykiske problemer. Mine primære var amfetamin, kokain, og ecstasy. Efter jeg stoppede, manglede jeg dopamin. Agonisterne er ret døde, og der er så derfor ikke ret meget dopamin. Derfor har jeg nu spiseflip, konstant trang, urolige ben, angst, og andet.

Så ville de fleste nok sige.. Æd ritalin! Det udløsr desværre jo også nordadrenalin. Og det giver desværre andre former for ubehag, hvis man har tendens til angst.

Dvs.. Vi står her med en hjerne, som ikke får tilstrækkeligt dopamin tilført.

Ifølge egen læsning, ligger sygdommen jo op af parkinsonsyge symptomer. De mangler også dopamin,

De får en kunstige receptore tilført, og dopamin i sig selv via Levedopa. Er det ikke vejen til et sundt hoved igen?

Eller skal man bare leve med de lidelser? evt. erfaringer?

Man skal kontakte sin læge

Terapi og motion.

Det lyder så kliche agtigt, men det virker sgu.

Du har en helt misforstået opfattelse af hvordan hjernen fungerer, men det er klart med den måde at tingene herinde fordummes og samtidig ophøjes til ultimative sandhed. Agonisterne er ret døde? Prøv nu lige, menneske. Du har strikket en noller lille historie sammen, som du mener er sand, fordi at den giver mening i dit hoved, men den har intet at gøre med virkeligheden.

Har jeg bare sat en lille historie sammne der giver meningen i mit hoved?

Måske er der ting der ikke er helt korrekte, men der er sgu da noget hen af i den retning?

Det er meget kendt, at når man får for meget at et signalstof, tilpasser kroppen sig automatisk efter der er flere af dem. I det her tilfælde, er det pga dopamin mangel. Jeg mener selv, efter 8 års erfaring og læsning, at jeg har dopamin mangel efter amfetamin/kokain/mdma misbrug.

Der står utallige steder, at misbrug af amfetamin og kokain hæmmer genoptagelsen af dopamin, og der kommer så ikke tilstrækkeligt tilbage igen. Uanset hvordan du vender og drejer det, og hvordan det går til oppe i hovedet, så er det et kendt fænomem at have dopamin mangel efter stofmisbrug. De fleste reparere bare sig selv med tiden.

Problemerne: Koncentration, uro i benene, støjoverfølsomhed, impulsivitet, og angst er kommet EFTER mit misbrug som 18 årig. Og jeg tvivler på jeg har haft adhd som lille.

Så hvis du ville lade være med at stikke til forklaringen, og måske holde dig mere til emnet "dopamin-mangel efter stofmisbrug", som er et kendt fænomen. Tak,

Jeg har været på ritalin i 3 år og antidepressiv 2-3 år.(self ikke på samme tid)
Kan Jeg også havde mistet/skadet min dopamin udløser?

_________________
viewtopic.php?f=1&t=41080
Sommer-humør og spænende planter.

Hold nu kæft, Phibes, bare fordi han har misforstået hvordan det hele hænger sammen ved han jo at han mangler dopamin og det er det der er pointen. Lad være med at sige noget medmindre du har noget godt at sige, er så fucking træt af alt dit pis. Så forklar det dog for ham på en venlig måde hvad det rigtige så er? OMG

Tilbage til topic - ja, det lyder smadret. Det jeg tænker er at man kunne tage en dopamin antagonist, altså noget som hæmmer dopamin, f.eks. antipsykotika af visse arter. Dine hjerneceller vil så blive "tolerante" over for det her stof og begynde at pumpe løs igen. MEGET risky, men det går jo den ene vej, hvorfor så ikke den anden tænker jeg. Du skal dog lige overveje og undersøge det her inden du springer ud i det. Kan fortælle dig at du risikerer at tage på, blive depri osv., men en måned i helvede kan muligvis rette op på det?

Faktisk hæmmer SSRi'er udskillelsen af serotonin indirekte, men når 5-HT-1A bliver "tolerant" over for det bliver man glad. Tænker en transportprotein-inhibitor for dopamin+en antagonist=du får det skidt, når det blive mere udholdeligt, så stop med TPI og fortsæt med antagonisten... Er der nogen der ser en logik i det her? Adhoc, hvis du læser det, kom gerne med visdomsord. Skør idé jeg fik, potentielt ultra-fucked up, men i teorien burde det vel være muligt???

...og antipsykotika skal optrappes i dosis... må jo skyldes toleranceudvikling. Break 'em down before we build 'em up again.

jesus christ, det er dig der burde holde kæft, fordi du har tydeligvis heller ikke styr på en skid.
Hvor fanden kommer konklusionen at han mangler dopamin fra
Hjernen er lidt mere kompliceret.

Dr. Phibes har sagt det hele. Så kontakt lægen og lad kompetente mennesker om at stille en diagnose.

Når genoptagelsen i et område hæmmes, øges koncentrationen af det givne stof(heraf virkningen af f.eks. SSRI). Et højt dopamin niveau gennem længere tid kan få hjernen til at nedjustere mængden af receptorer og muligvis sænke produktionen af dopamin. Begge ting bør justere sig selv med tiden.

Desuden:
http://en.wikipedia.org/wiki/Agonist
Altså er dopamin en agonist til dopaminreceptorene.

Edit:
At påfylde stimulanser som ritalin er ingen varig løsning.

Han har taget nogle agonister/trans.p.hæmmere=neuronen har justeret sit niveau af udskillelse af dopamin. Tolerance.
Dopaminhæmmere skal optrappes for at vedligeholde effekt, altså må samme gælde for dem. Det burde være mulig at fikse det ved at tage de piller, men jeg tror han ville have det jævnt dårligt ved at æde dem.

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter

du har brugt 3-4 år på at fucke din hjerne op - nu må du så kæmpe lidt for at den kommer tilbage på ret køl igen. Sund kost, motion, meditation sex, nødder, sudoku osv. alt som er godt for din hjerne. Du kan selvfølgelig også tage en tur til lægen og se om han har noget medicin til dig, men jeg er næsten sikker på at han bare vil bede dig håbe på at det retter sig selv med tiden...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Helt enig!

Get a room.

Jeg overså memoet om, at vi nu kan stille diagnoser ud af fri luft og bruge simpel logik til at opnå optimale terapier - det er derfor, at man bare lige identificerer en ligand for en receptor og dagen efter har et nyt lægemiddel på gaden. I famler i blinde. Fat noget fundamental videnskabsfilosofi, anti-science freak

Du da vist for klog til det her sted

Det handler ikke om mig, det her*. Det handler om, at der er tendens til at ophøje spekulationer til sandhed herinde og derefter handle ud fra spekulationerne. Bare fordi at noget logisk giver mening, så behøves det på ingen måde at være sådan. Ellers kunne man lige så godt erstatte alle laboratorier i verden med filosoffer, der kan tænke sig frem til sandheden.

Det skaber en illusion om, at man er informed og dermed i stand til at drage de mest optimale handlinger, men i virkeligheden er man dybt dybt misinformeret. Det, som betegnes HR er i rigtigt mange tilfælde falsk tryghed.


*Men ja.




PS. Jeg lytter af princip ikke til folk, der har en join-date i år, intet y-kromosom og en uddannelse under bac.scient. Så skriv nogle flere OMGzzzzz.... Nuffin's changin'.

Manglende Y-kromosom er langt bedre- flere slags gener! WOO!

Der er jo en del grund til at tro at det er det han fejler, og teorien giver jo mening. Ikke at den med sikkerhed ville virke i praksis. Men det er jo netop sådan at folk kommer frem til ting - ud fra teori. Og ved at prøve. Jeg ville ikke tage de antipsykotika, da jeg generelt ikke ville tage medicin for sådanne ting og blive ved med at kæmpe videre for at opnå en sund hjerne au naturel. Men i mine øjne er der ikke bedre medicinske alternativer, hvis det er det, der skal løse problemet, da dopamin-fremmende stoffer ville ende med at fucke det hele endnu mere op således at han til sidst ikke kunne klare sig uden.

Det er den vildeste gang pseudoviden jeg har læst i meget lang tid... parkinson patienter, der får tilført receptorer? Pas på hvad for slutninger du selv drager på baggrund af, hvad du læser (og endnu mere, hvad du hører).

Men du stoppede med at tage stimulanser for 3-4 år siden og føler dig nu psykisk og fysisk ved siden af dig selv/ude af balance? Har du taget andre stoffer, som opiater, benzodiazepiner, cannabis, overdrevet alkohol indtag, GHB eller andet i tiden siden 'stoppet'?

Hvad er det for en trang du har?
Hvad gør dig sikker på at din spise-ændring/forstyrelse er stof-relateret?
Hvordan vil du beskrive den form for angst du oplever? Er det en form for phobi, fx i sociale situationer?
I hvilke situationer er dine ben urolige?
Er du deprimeret?

Vejen til et sundt hoved er at leve sundt og fornufigt/overvejet... man er sine tanker, som man siger Det kan være farligt at leve efter en antagelse af, at ens oplevede ubalance skyldes neurofarmakologisk ubalance. På den måde lægger nogle folk ansvaret fra sig, over på ting de mener ikke at være herrer over, og gør sig selv til ofre. Det kan have nogle psykologiske rødder, som du faktisk kan gøre noget ved.
Jeg vil anbefale dig, at du tager en snak med din læge.