Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 13:52


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 18 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 12 maj 2016 21:05 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
Her sidste weekend var vi 4 brugere herinde fra der tog et 2C-B trip sammen. Jeg kan godt lide tripfortællinger og har opfordret os til at skrive en rapport hver især. Personligt er jeg ret nysgærrig på hvordan vi hver især vil beskrive oplevelsen. Og på hvordan andre vil beskrive oplevelsen af at trippe sammen med mig. Men nok om mit ego. Her er GoodTimeCharlie's rapport:

Citat:
En erkendelse i den kosmiske sammenhæng.

Dato & Sted: Maj 2016 Nordvest-Sjælland.

Aktører: Fire gutter der mødtes i efteråret til kulturnatten i Psykedelia.dk sammenhæng. [Ø, Bubber, Charlie og ejeren af sommerhuset Psyko]
Vi har efterfølgende mødtes til andre PSY-meetups og har snakket sammen online. Bubber og jeg (Charlie) var på en skovtur tidligere på året).

Set: Det føles som om vi kender hinanden rigtigt godt på trods af vores korte venskab. Alt er som det skal være.

Setting: natur og den vildeste psykedeliske have i mands minde. Vi befinder os i ’Erkendelsens Hul.’

Pharma: MDMA, hash, 2cb + en enkelt ballon N2O (lattergas)

20:10 - 127mg. Emma + Joints
forventningsglæde og hygge snak.

21:32 - 70 mg. Emma + Joints
De almindelige kærlige følelser og kroppen er lettere end normalt (som helium balloner bundet fast i arme og ben).. man vrikker lige lidt mere til rytmen end normalt..

21:50 - 20mg. 2cb + Joints
snakkesalig og har lyst til at blotte og dele personlige usikkerheder, ’kærlighed og klassisk Emma.’

22:30 - 25mg. 2cb + Joints
I min lommebog har jeg skrevet..”emma rykker! Er lidt disorienteret..” stjernerne begynder at flimre.

22:45 – 03:00
[usikkerhed omkring tidsfornemmelse og kronologi. Generelt har jeg svært ved at orienterer mig da jeg hallucinerer kraftigt de næste 4 timer.]

23:00’ish
Stjernerne danser omkring hinanden og danner store stjernebilleder (lidt ala den app man kan få på telefonen som man holder op mod stjerne himlen) de store stjernebilleder interagerer med hinanden .. [byder op til dans, danser, hilser mv.]

Jeg kigger ud på de andre gutter og det er helt klart nu..vi er der! Det føles som om at ’komme hjem’
- som om nogen har taget en scene ud af en Studio Ghibli film, hvor der er tændt op i pejsen, sat en tærte frem, gulvbrædderne knirker og alt føles enormt velkommende” ligesom universet forsøger at afvæbner mig og byder mig indenfor.
phpBB [video]

[Jeg har før prøvet svampe og lsd og synes det er det samme ”sted” jeg ender.]

”Vi er her gutter! Altså her..i virkeligheden..” [alt føles nu ’rigtigt/ægte/sandt’]
Jeg kigger på Bubber som står og bevæger sig i sagte mønstre, måske danser han så’n lidt hippie-agtigt i luften og jeg bliver fyldt med kærlighed og glæde over at dele det her smukke sted/trip med så godt et menneske..[han føles som en storebror] ”Det er i sandhed et smukt sted at være” siger jeg.. og Psyko siger ”DET NICE!” [han siger det på sådan en ’ung med de unge’ måde] - vi griner alle.

Jeg kigger op i stjernerne fra min tilbagelænede havestol. Der er frit udsyn til stjernerne og rundt omkring mig vælter ”røg” rundt, som en røgmaskine eller tør-is ”damp” på et diskotek. i periferien af mit synsfelt skyder en helt skrigende lilla lyskanon op igennem røgtågen. [nogle gange nederst venstre & andre gange nederst højre side af synsfeltet]
Jeg udtaler HØJT!
”Hold da op! Der blev den lilla hva!?”
[andre gange blev den rød og blå osv.]

Bubber havde sat noget usandsynligt fedt musik på – tror det hed Sphongel og OTT.. [Det var helt klart lavet af folk på trip til folk på trip.]

De mindste opgaver bliver usandsynlige komplekse og uoverskuelige. Man ender virkeligt med at hjælpe hinanden og en simpel ting som overrækkelsen af en joint er i hvert fald 3 mands arbejde.. det føles lidt som alt bliver en slags teambuilding opgave. Efter at have fået en banan åbnet bliver jeg helt i tvivl om det er meningen at den skal spise mig eller om det er omvendt.. jeg tænker at det nok går den ene eller den anden vej og får den spist.

00:00’ish
Bubber hjælper mig ud til et sted hvor jeg kan tisse i et buddy-system da jeg slet ikke kan kende forskel på hallucinationer og virkelighed.. ballancen er også svært hæmmet. Vi skal igennem et utal af neonfarvede mandala-menbraner men Bubber guider mig derhen hvor jeg tisser i en evighed. Jeg glemmer hvor jeg er og spørger de andre om vi sidder ned.. de fortæller mig at jeg står og tisser og jeg får kæmpet mig de ca. 5m. Tilbage til liggestolen.

Et øjeblik tror jeg at der ikke er noget at dette der er virkeligt.. at vi i virkeligheden blot er en del af Ø’s DMT vision som han har besluttet sig for at ryge.. jeg slår det hen og kigger lidt stjerner, med tanken; ”hvis vi bare er en DMT vision i Ø’s hoved er det også helt OK – Ø er en dejlig person at være en DMT vision i.”

00:30’ish
Jeg modtager jointen fra Psyko og tager mig selv i at sige ”tak papa!” i spøg, da der har været en joke kørende om noget far/søn noget mellem ham og jeg.
Jeg kigger på ham og lovpriser ham for hans ide om at trippe i Erkendelsens-Hul og udnævner ham til Ritmester/Tripmester og befinder mig usandsynligt godt i hans selskab. Han siger at det er sjovt hvordan nogle mennesker bliver som et gammelt ægtepar og DÉR klasker jeg mig på låret da det går op for mig at;
”det er præcis sådan jeg har det!”
– som en rutineret batmintonspiller banker han til smashen i jokens pointe ved at ytre; ”og jeg ender altid med at være manden..”
– hertil siger jeg helt naturligt med et lille suk; ”Du kunne heller aldrig være andet” og med ét følte jeg mig forvandlet til en slags Yvonne fra Olsen banden der altså nu var Psyko’s kone her på trippet.
– Jeg udtalte vist også at jeg synes jeg var en god kone.. [i den forstand at jeg også hjalp til her på trippet og ikke blot var til besvær.]
– Psyko sagde jokende at han ville skilles, men jeg sagde at det kunne han godt droppe og nu sad han suppen her på trippet. ”i øvrigt er jeg også ung og jeg har farver og røg med og alt muligt og med din alder finder du ikke nogle bedre på det her trip”..
Joken døde lidt hen og jeg begynder at mærke musikken sætte stemning for mine meget tydelige visuelle hallucinationer..

01:00’ish
Hele himlen bliver til ren porno! Pakket ind i lilla fløj vælter det frem med store dejlige tegnefilms agtige bryster og numser. Som at vælte forvirret rundt i en ucensureret Snoop Dogg/ Walt Disney video.
Det er opdelt i kalejdoskopiske mandaler der fylder hele himlen med selvtransformerende bryster og numser.
”Hold da kæft! Er det bare mig eller kom der porno på nu hva drenge?” – jeg følte at jeg var nødt til at sige noget for at bryde den seksuelle spænding universet diskede op med.. vi sad trods alt 4 mand i et hul i baghaven.

01:30’ish
De andre begyndte at blive stille for at nyde trippet.

Jeg prøvede selv at være stille..men hver gang jeg blev stille var det ligesom om de andre forsvandt i røgen og så var der bare mig og universet.. Jeg havde mange dialoger med universet som føltes som telepati/tanker men inden jeg havde set mig om lå jeg mærke til at jeg talte mine tanker ud højt..
Psyko tyssede lidt og begyndte at grine – for nu kunne han heller ikke holde kæft.. ”Ø” og Bubber havde flot tålmodighed med os, men af den ene eller anden grund kom enten Psyko eller jeg hele tiden til at bryde tavsheden, selvom vi inderligt forsøgte at holde den… vi måtte slå lidt fortabte ud med armene og erkende at det kunne vi nok bare ikke lige nu.

Kort efter den fortabte stilleleg fik jeg en ballon i hånden (N2O) og slugte den i én køre og holdt vejret.

Pludselig var jeg et andet sted..helt alene.. kun mig og ”universet”.

Jeg står ligesom bare midt i en glas elevator med glas loft, bund og vægge midt i det ydre rum. Universet og jeg har en eller anden form for dialog – jeg kan mærke at det er en læremester/elev ting vi er i gang med – jeg stiller et spørgsmål og i stedet for et svar stiller universet et tilbage og jeg stiller et nyt. Det er helt tydeligt at trippet vi er på er en eller anden form for metafor/analogi for det trip vi kalder livet i default verdenen.
At vores trip hvor der både skal høres musik, rækkes joints, buddy-system til at komme ud og tisse, prøve at være stille.. alt det, er ligesom de udfordringer vi møder i ’default verdenens teambuilding øvelser’.
Jeg famler lidt i min dialog med universet om hvad min rolle er og om hvordan jeg kan hjælpe mest til.. her beder universet mig lege stille leg igen.. og det ved’ jeg bare at jeg er så’ dårlig til… ”det bliver en umulig opgave” siger jeg og slår ud med armene.. og her går det så op får mig!

”Nåååå for helved! Det er mig der er trippet! Jeg er trip! Jeg er pres! Jeg fylder og snakker simpelthen for meget! Jeg skal give mere plads til de andre.. ikke kun på trip men også i default verdenens virkeligheds trip”.

Med ét bliver lyset tændt omkring mig og pludseligt har jeg fornemmelsen af en skjultkamera optagelse netop er blevet afsløret for mig.. ”Bingo” siger universet og griner af mig.. jeg står nu midt i en glaselevator og 3-4 meter fra glasset kører en elevatorskakt tapetseret med grinene ansigter af mennesker og skabninger som ligesom siger; ”HAHA..nu har han endeligt fattet det!”
Helt oprigtigt tænker jeg at jeg vil gøre mit bedste og at jeg nok skal sætte det på dagsordenen noget mere, samtidigt ved jeg også at det bliver en lang proces uden noget quick fix.

Jeg vågner op og opdager at jeg igen nok tænker højt ud i forsamlingen og er usikker på om det var de andres grin eller kun universet jeg kunne høre (nok en kombi)

02:00’ish
Efter min ’erkendelse’ bliver jeg lettet og føler at jeg har fået fat i noget godt personligudviklingsmateriale , som jeg kan arbejde videre med i lang tid (nok hele livet). Jeg forvilder mig ud på en solo tissetur med gevaldige balance og generel orienterings besvær. Da jeg er landet i min stol igen slapper jeg noget mere af og har fornemmelsen af at jeg er mere stille.

Jeg observerer hvad jeg er overbevist om er kæmpe rumfaretøjer der arbejder oppe på himlen. Det er helt tydeligt at der er system i det. som at se en kæmpe loading bay i en havn hvor lastbiler/rumskibe kommer med cargo og kobler til og fra. Jeg har på fornemmelsen af at det blot er ’endnu en dag på kontoret’ for disse folk der arbejder deroppe men sidder også med fornemmelsen af at nogle af dem godt ved jeg ser dem, men ligesom ved at jeg ikke rigtig udgør en trussel eller sikkerheds risiko. Det føltes anderledes end mange af de andre hallucinationer der var karikeret, mere som om jeg ser noget som normalt er bedre stealth camoufleret. Lidt - ligesom Predator (filmen) som en gang imellem mister sin stealth. Jeg tænker at det nok både er mennesker og andre væsner der er der ligesom vi andre går på arbejde.

Omkring kl. 02:55
siger Psyko pludseligt ”WOW skal du ha’ for et afslutningsfyrværkeri” og præcis som en flot guldregns-raket fra nytår fader trippet og hallucinationerne stille og roligt ned.. det bølger lidt frem og tilbage de sidste 10-15 min.. men der var et markant drop.

Jeg bemærker at jeg er blevet lidt kold og kan mærke at jeg er usandsynligt træt. Vi snakker lidt om vi skal gå ind og hvordan og hvorledes.. Ø spørger Bubber om han vil med ind hvis Psyko tænder ovnen men her virker det som om der kommer en sørgmodighed over Bubber da han siger. ”hvis vi går ind er det slut” Han føles igen som en bror – jeg føler lidt at jeg er ved at gå fra lege-pladsen uden ham og de andre og jeg er ked af at vi skal skilles – samtidigt vil jeg heller ikke ødelægge det for de andre og jeg havde jo også fået en lektie som jeg skulle arbejde på (giv plads).. Det er simpelthen for koldt og jeg er for træt til jeg kan blive hængende - Jeg beslutter mig for selv at gå ind og Psyko kommer lidt efter og tænder op og går efterfølgende ud til de andre.. jeg er holdt op med at hallucinerer og jeg kigger på uret;
03:15..Jeg klæder om til nattøj og falder i den dybeste søvn ever.

Efter tanker:
De følgende 4 dage har været fyldt med glæde og grin over gode minder- tankerne falder på de 3 gode venner, men også melankoli/længsel. Jeg har aldrig følt mig så velkommen. Hele turen både i og udenfor trip var fantastisk og jeg er usandsynlig glad for at ha’ mødt sådan nogle dejlige mennesker og sådan et dejligt univers. - I sandhed et dejligt sted at være :)



Og mit eget bidrag:

Citat:
Substanser:
2C-B, joints, lattergas

Set/setting:
I sommerhus med 3 venner, alle velforberedte på trippet og bekendte med psychedelise stoffer.

Erfaring:
Temmelig erfaren

Dosering og anden informaton om substanserne:
46 mg oralt fordelt over 2 doser

Vi er 4 venner, som havde besluttet at tage et 2C-B trip sammen. 2 af os har prøvet det før, deriblandt mig, og de andre to har erfaringer med andre psychedeliske stoffer. Vi er alle 4 brugere herinde. Trippet skal foregå om aftenen I Psychofreak's sommerhus, hvor vi er samlet den weekend. Vi bruger dagen sammen, går en lang tur I skoven og griller om aftenen, griner og har en fantastisk dag. Et par timer efter sætter vi os I haven hvor det skal foregå. Ø Tripperen og GoodTimeCharlie tager en dosis MDMA. Jeg har ikke prøvet MDMA før og spinger over, fordi jeg ikke har lyst til at tage min MDMA mødom, før jeg har de helt rigtige omstændigheder til det. Jeg og Psychofreak venter, fordi de andre gerne vil have MDMA virkningen først.

Vi venter en times tid og sluger så 20 mb 2C-B hver, pakket ind I jointpapir. Klokken er her 21:50 Vi sætter os og snakker og hører noget musik. Jeg føler mig meget rolig og veltilpas, og begynder efter en halv times tid at kunne mærke de første effekter. Tit synes jeg 2C-B giver en del uro I kroppen, men det her føles rigtig godt. Jeg føler mig lidt tung I kroppen, så jeg lægger mig på et tæppe, og lytter til musikken. Jeg lukker øjnene og de første visiuals begynder at dukke op. Først et par hvide pletter der danser over mit synsfelt, men efterhånden som jeg koncentrerer mig om dem, tager de form og bliver til farverige fantasivæsener.

45 minutter efter første dosis beslutter GoodTimeCharlie og jeg at redosere, og går indenfor. Vi deler lige over 50 mg I to, sluger det, og går ud til de andre igen. Jeg har før max. taget omkring 30 mg, men tænker det her er de rigtige omstændigheder til at prøve en højere dosis, da jeg har stor tillid til mine venner og ikke føler mig så forgifted som når jeg ellers har indtaget 2C-B. Derfor virker det som aftenen hvor jeg virkelig kan slå mig løs på stoffet, uden der er en videre risiko ved det.

Da vi kommer fra lyset og udenfor I mørket kan jeg rigtig mærke min visuelle oplevelse af verden ændre sig. Stjernerne er begyndt at komme frem og de har alle en rød tvilling ovenover og en blå under, og de bevæger sig meget mere end stjerner plejer at gøre. Jeg går på strømpesokker gennem græsset og træder på en snegl. Vi kommer tilbage til de andre og jeg lægger mig på tæppet igen. Alle har nu virkning af 2C-B'en. Psychofreak er meget overvældet af det. Vi har prøvet at beskrive effekterne for ham, men den slags er selvfølgelig svært og meget subjektivt. Men vi har det allesammen godt. Jeg ligger I lang tid med lukkede øjne og kigger på visuals. De andre taler sammen og deres stemmer styrer mine visuals, og de har hver deres farvetema. Psychofreak er lilla, GoodTimeCharlie er grøn og Ø Tripperen er gul.

Jeg begynder at bliver rastløs, en ting jeg tit mærker på 2C-B. Jeg får et stykke tyggegummi, som jeg gumler løs på. Ruller en joint og ryger den. Spiser et æble, men lægger det fra mig da opdager jeg er træt I kæben og bare spiser pga. Min rastløshed. Jeg sætter mig og lytter til musikken, og sidder og rokker med til rytmen. Jeg er helt suget ind I den og selvom det er en lille bitte bluetooth højttaler, så kunne jeg lige så godt være til koncert.

GoodTimeCharlie vil gerne ind og have noget mere tøj på, og jeg går med ham. Jeg er kraftigt påvirket af 2C-B'en, men har fint kontrol over min krop. Da vi kommer ind er lyset næsten u-udholdeligt. Jeg finder en pose lakridskonfekt på bordet, og selvom jeg normalt ikke spiser slik, så smager det fantastisk og jeg står og skovler slik ind I munden, mens GoodTimeCharlie kæmper med sine bukser. Han fortæller at han mener vi alle er en del af et DMT trip Psychofreak har taget alene, og selvom jeg føler mig rimelig klar I hovedet, er det stadig en underlig tanke, det med ikke at eksistere og bare være en del af en andens trip. Jeg ryster det af mig og siger at det skal vi ikke tale om. GoodTimeCharlie taler meget om hvor taknemmelig han er for at kunne tage på trip med os andre og hvor stor en oplevelse det er, og jeg ender med at give ham et kram. På vej ud bliver han væk, selvom han kun står et par meter bag mig, virker han slet ikke til at kunne orientere sig.

Da vi kommer ud igen har alting mønstre over det hele. Træernes blade er som labyrinter af sorte og hvide streger, himlem er fuld af stjerner der bevæger dig rundt. Stjernehimlen er vildere end før. Et virvar der næsten ikke virker til at være værd at beskæftige sig med. Psychofreak og Ø Tripperen har slukket musikken, og vi ligger lidt og lytter til nattens lyde. De andre snakker konstant og lidt efter tænder jeg musikken igen.

Ø Tripperen gør nogle balloner med lattergas klar og giver mig en. Jeg når at indhalere en halv ballon, og så vælter der farverige mønstre ind over mit synsfeldt. Vildere og mere intenst end jeg nogensinde har oplevet. De forestiller ikke noget bestemt, men er det eneste jeg kan se – selv med åbne øjne. Forestil jer den vildeste psychedeliske screensaver, på den skærm Apple lancerer I 2025. Jeg lader mig falde bagover på tæppet, og forsvinder helt ned I det. Tiden går uendelig langsomt. Den eneste forbindelse jeg har til den fysiske verden, er min venstre hånd der holder om ballonen for ikke at slippe resten af lattergassen ud. Lidt efter foretager virkningen sig og jeg suger resten af ballonen, som slet ikke giver samme effekt. Efter det er overstået ligger jeg og føler mig utrolig afslappet I kroppen og samtidigt overvældet af effekten af den første indånding.

Der går lidt tid hvor jeg vist bare ligger og slapper af. Så får jeg Ø Tripperen til at fylde endnu en ballon. Denne gang får jeg indhaleret det hele og holder det inde så længe jeg kan. Jeg får et tick ved det ene øjenlåg. Ticket bliver mere og mere dominerende, samtidigt med at tiden går næsten helt I stå. Det der startede som en lille vibration bliver en øresønderrivende lyd, som om universet er ved at revne. Rytmisk, men langsommme og højere for hver gang, og jeg sanser slet ikke andet end lyden fra mit øjenlåg.

Efter anden tur på lattergassen kan jeg mærke trippet er blevet svagere. Jeg føler mig stadig en smule manisk og lidt for aktiv med alt muligt, men rent visuelt er der ikke så meget aktivitet som tidligere. De andre virker også til at være på vej ned igen. Ø Tripperen lægger sig på mine fødder og jeg kan mærke det giver mig lidt ro I kroppen så jeg nyder at jeg endelig kan ligge stille uden at rokke rundt og vende og dreje mig. Vi ligger og hører musik. Jeg sætter Spoonbill på – en kunstner de andre ikke har hørt før og de er flade af grin over det. Den næste times tid går med at ryge en joint og tale om musikken og aftenens oplevelser. Jeg bemærker himlen bliver lysere, og vi går I seng ved 4 tiden. Få sekunder jeg lukker øjnene får jeg igen visuals, men denne gang af en mere dyster karakter. Forbrændte og blodige dukkeansigter fader hen over mit synsfeldt. Det bider dog ikke på mig, jeg tænker jeg simpelthen er for mentalt udmattet til at finde på andet, og kort efter falder jeg I søvn.


Ø Tripperens bidrag:

Citat:
Substancer: 2C-B, MDMA, Cannabis og N20.

Erfaring: Har en stor erfaring med det meste.

Settings: Psychofreaks sommerhus, med have og de bedste omgivelser.

Dosering: Start 127mg MDMA, redoseret med 56mg. 20mg 2C-B, store mængder Cannabis og N20.

Jeg hå
Psychofreaks sommerhus 6/5-2016

Det er lørdag, jeg, Bubber, GoodTimeCharlie og Psychofreak, er taget op til Psychofreaks sommerhus for at chille, nyde det dejlige vejr, og senere i aften er planen, at vi skal trippe. Vi kom i går, og har brugt tiden på at ryge Joints, drikke øl, fortælle trip og røverhistorier. Vi har også været en lang og dejlig tur i skoven, hvor mig og Bubber havde stor fornøjelse af at gå med bare fødder i noget mose, med vand op til knæene. Vejret er himmelsk, og det føles som at være kommet på ferie, langt væk fra dagligdagens stress og larm. Her er fantastisk her ude, og sammen med det bedste selskab man kan ønske sig, kører det hele bare på skinner, og humøret er i top! Vi har grillet, og er lige ved at være færdige med at spise. Vi skal på 2C-B, og jeg og GoodTimeCharlie har snakket lidt om, at starte ud med MDMA. Bubber gider ikke MDMA i aften, da han ikke har prøvet det før, og gerne vil gemme den fornøjelse til en anden gang. Det forstår jeg godt. Psychofreak og hans gammelmands konservatisme, har prøvet at snakke os fra at tage MDMA i aften, da han mener, det er dårlig settings, og dårlig HR at kombinere to stærke stoffer før man har prøvet dem begge hver for sig først osv. da GoodTimeCharlie ikke har prøvet 2C-B før. Jeg kan godt se det fra hans side, meen jeg har også en stor vilje og helt ærligt, så har jeg for langst gennemskuet, at det er rene undskyldninger, da han er nervøs for i aften. Men vi har taget beslutningen, og det ved vi alle i virkeligheden godt. Psychofreak prøver bare at drille mig og GoodTimeCharlie, det skal han også have lov til.

Det er ved at være lidt over en time siden, at vi har spist, og jeg og GoodTimeCharlie lister os indefor. Vi snupper kapslerne med MDMA´en i, der er en til hver, vi siger stille skål, giver hinanden en highfive, sluger kapslerne og griner lidt imens vi går udenfor igen. Psychofreak og Bubber er ved at rejse sig fra spisebordet, og vi går over på den anden side af huset, og ind i erkendelsens hul. Bubber smider noget musik på, jeg husker ikke rækkefølgen, men det var blandt andet Ott, SpoonBill og Bluetech. Det lyder alt sammen for sindsygt fedt, og kan godt anbefales til MDMA og 2C-B trip. Bubber og Psychofreak drikker øl, men jeg og GoodTimeCharlie gider ikke, vi er ikke så glade for det opløsningsmiddel. De andre ryger joints, men jeg venter lidt, da jeg synes, at det tager toppen af MDMA euforien, som jo er så dejlig i sig selv. Det er lang tid siden jeg har taget MDMA, ca 7 måneder så jeg glæder mig til at mærke tøsen igen. Jeg overvejer lidt et glas vin, imens jeg venter på at virkningen indtræffer. Jeg spørger de andre, om jeg skal åbne en vinflaske, men det er der ikke rigtig stemning for. Men nu vil jeg faktisk have et glas, og bestemmer mig for at åbne en alligevel. Jeg går indenfor, tager vinflasken og hiver papiret af rundt om proppen. Hmm den prop ligner da en Champagne prop, og før jeg når at tænke det, springer proppen i hovedet på mig, og jeg bliver driv våd af noget billigt lorte brusevin. Jeg tørrer det værste, og heldigvis kom det meste på mig, istedetfor rundt om i hele køkkenet.

Da jeg kommer udenfor igen, begynder jeg at mærke MDMA´ens første effekter, og kroppen føles let. Jeg sætter mig ned sammen med de andre, og fylder et glas med brusevin. GoodTimeCharlie rejser sig og smiler, imens han fortæller at Emma´en nu er på vej, og at han begynder at få det dejligt. Det gør jeg også, og før jeg når at tømme vinglasset, rejser jeg mig op, og begynder at bevæge mig lidt med musikken. “Ej jeg har det skønt” råber jeg, og vender mig om imod GoodTimeCharlie, og beder ham om at give mig en krammer. Det gør han glædeligt, og det føles fantastisk imens vi står og holder om hinanden. GoodTimeCharlie fortæller om hvor skønt livet er, hvor godt han har det, og hvor heldige vi alle er at have denne fantastiske tilvære, og denne fede oplevelser vi har sammen, og hvad vi har hver for sig. Jeg kunne ikke være mere enig, vi har det alt for nice. Det er næsten for godt til at være sandt i dette øjeblik, selvom det er så virkeligt, som virkelighed kan blive. “Feeedt mand” der er ikke et fænomen i hele verden, jeg kunne ønske mig, så fedt har jeg det.

Jeg sætter mig igen, for at drikke resten af vinen, men kan selvfølgelig ikke sidde helt stille, og sidder, og bevæger mig stille og roligt med musikken. Der er gået ca. en time siden vi indtog MDMA´en, og jeg sidder og overvejer, om jeg skal redosere lidt MDMA, før jeg sluger 2C-B´en om lidt. Der går ikke mere end 5min, før GoodTimeCharlie spørger om vi ikke skal redosere lidt, og jeg siger “jo kom”, næsten før han er færdig med at spørge:D Vi springer ind i sommerhuset, tænder for vægten, og smider en krystal på vægten. Den siger 74mg, og GoodTimeCharlie napper den, og siger “den tager jeg”. Det passer mig fint, og vi smider endnu en krystal på vægten, nu siger den 56mg. “Perfekt” siger jeg. Jeg tager krystallen, og smider den i munden samtidigt med GoodTimeCharlie, vi siger skål, synker og går ud til de andre igen. Jeg sætter mig samme sted ved bordet, og får det bare bedre og bedre.

GoodTimeCharlie snakker livet løst, og deler kærlighed til højre og venstre. Jeg begynder at tænke på, hvor vildt dette eventyr faktisk er, og hvor mystisk og komisk det er, at vi mødtes sidste efterår, og nu er vi her. Der er sket meget i denne periode, og dette selskab har absolut stimuleret udviklingen, der er sket på denne tid. Jeg begynder at fortælle Psychofreak, hvor dejlig en person han er. At han er sjov, morsom, fornuftig, fri og kærlig. Jeg siger, at det er inspirerende at se en person, der har så godt gå på mod, og formår at finde det barnlige frem i sig, på trods af sin alder. Lidt efter er det Bubbers tur, og jeg fortæller ham, hvor dejligt og roligt et sind han har. Jeg fortæller ham, at han ofte minder mig om, en superfed kammerat jeg har der hjemmefra, som jeg selvfølgelig ikke ser så tit her, der også har begge ben plantet solidt i jorden. Der er balance.

Bubber spørger om det ikke er ved at være tid, til at bombe 2C-B´en, og vi er alle klar. Jeg har vejet 20mg op til, at lægge ud med for mig, Bubber og GoodTimeCharlie, imens Psychofreak gerne vil lægge ud med 10mg. Han har ikke prøvet stoffet før, og det er længe siden at han har trippet sammen med andre. Bubber henter doserne, og smider dem i Jointpapir. Planen var faktisk, at jeg ville vente lidt længere, før jeg indtog 2C-B´en, men nu når alle de andre er klar, er jeg på og vi sluger bomberne. Vi sidder og snakker lidt, og på et tidspunkt lægger Bubber sig over en bakke, med andsigtet ned i græsset. Det er tegn på at 2C-B´en er ved at sparke ind, og Psychofreak spørger hvad han laver. Bubber svarer noget med, at han pludselig fik lyst til at lægge sig der.

Jeg sidder nu og koger i MDMA euforie, samtidig med at jeg kan mærke comeup´et fra 2C-B´en, snige sig ind på mig. Jeg får lidt kæberaslen, og nogle spændinger i kroppen jeg før har oplevet af 2C-B, men nu lidt forstærket af MDMA´en. Dog ikke noget der er direkte ubehageligt, mere lidt ubehag som ellers forsvinder efter kort tid. Bubber smider et tæppe på fliserne og sætter sig. “jaaa” siger jeg, og lægger mig med det samme på tæppet, ved siden af Bubber, med ryggen ned mod fliserne. “Aaaahh jeg føles tung”, som tyngdekraften har godt fat i mig, og suger mig ned mod jorden. Det føles virkelig lækkert, som at være plantet solidt og trygt på mit sted i universet. Psychofreak og GoodTimeCharlie snakker uafbrudt, om alt fra rumskibe til intergalaksiske bordeller. På et tidspunkt, var der noget far og søn rollespil, og lidt senere var de vist et ægtepar, hvor GoodTimeCharlie var kvinden, hvis jeg forstod noget af det korrekt. Sjove at høre på var de ihvertfald!

Jeg fylder nogle balloner lattergas til de andre, og to til mig selv. Jeg går ud i græsset, og lægger mig ved siden af et træ. Jeg tager først den ene, og da jeg ikke kan holde vejret længere, puster jeg ud og tager den næste. Den dejlige summende effekt fra gassen ekspanderer, og jeg er ved at opløses. Jeg ligger i et stykke tid i denne tilstand, med kraftige farverige visuals. Da effekten aftager, ligger jeg i et stykke tid, og nyder freden. Da jeg har ligget i en 20-30min, rejser jeg mig, og går ned til de andre igen.

Jeg har en fornemmelse af, at de andre er lidt hårdere ramte end hvad jeg selv er, hvilket er forståeligt, pga dose og erfaring. Bubber og GoodTimeCharlie har redoseret med 25mg ekstra, og Psychofreak som ikke har prøvet stoffet før, er nu sammenlagt oppe på 20mg. Jeg har selv taget 20mg, og gider ikke at tage mere, da jeg har prøvet høje doser 2C-B før, uden at det har givet mig noget mere. Men jeg har det lækkert pga MDMA´en, men også af de fine mønstre 2C-B giver, og mest af alt den perfekte settings vi har her i erkendelsens hul. De fine mønstre ligner små slanger på 1-1,5m, der flyver rundt i luften. Dette synes jeg er et kendetegn ved 2C-B, at mønstrene ligner slangeskind, det har jeg oplevet tit.

Vi har nu trippet i nogle timer, og er ved at være kommet forbi peaket. Jeg spørger Psychofreak efter en spand, og han kigger lidt chokeret på mig. Han siger, at en murerspand står i udhuset. Han siger samtidigt, at han simpelten ikke kan forstå, hvordan jeg kan have lyst til at ryge på spand, og hvordan fanden jeg kan være i stand til at finde en flaske, hoved, spand osv. i den tilstand vi er i nu. Jeg griner lidt, og er ligeglad med hans brokkeri, om min forkærlighed til at ryge på bong og spand. Jeg henter spanden, fylder den med vand, og tager den med ud til de andre. Bubber giver mig en kniv, til at skære bunden af denne 2L flaske. Det lykkedes, og jeg laver en stærk 2 smøgs mix med hash. Jeg renser hovedet, med et græsstrå Bubber giver mig, og nu er endelig klart til at ryge. Jeg sætter mig i skrædderstilling, foran spanden, og gør mig klar. Jeg er lidt nervøs, da det nu er et par dage siden sidst jeg røg spand, og trækker vejret dybt for at gøre mig klar til en stor lunge, og for at finde roen. Jeg sætter lighteren til hovedet, og begynder at trække i flasken. Røgen er tyk gul, næsten brun. Jeg ved at det bliver en hård omgang, da jeg har fået til vane, at blive besat af metafysiske insekter (hovedsageligt edderkoppe), når jeg ryger mig rigtig skæv. Jeg tager hovedet af flasken, sætter munden mod flaskehalsen, og suger alt hvad jeg kan. Jeg tømmer flasken for røg, slipper den ned i spanden igen, holder vejret og lukker øjnene. “Baaaam” det er som at få et slag i hovedet, og alt går langsommere og langsommere, i takt med at opmærksomheden bliver større og større. Jeg bliver fucking skæv, og tyngdekraften har bare fået endnu bedre greb om mig. Jeg føler mig som en massiv kugle, der bliver presset ned mod jorden. Men samtidig føles jeg som løsrevet fra denne kugle, og en del af noget meget større. Det klassiske dualisme problem. Jeg sidder stille i et stykke tid, og nyder øjeblikket trin for trin. Psychofreak spørger, om jeg mediterer. Jeg svarer, at det er jeg ihvertfald ikke klar over, hvis det er det jeg har gang i. Jeg fylder et hoved mere, og gør mig klar til at tage endnu en lunge. Jeg gentager sidste succes, og bliver nu så bumbet, at jeg må lægge mig bagover.

Imens jeg ligger der med lukkede øjne, sniger de sig ind på mig. Jeg kan mærke det, insekterne er på vej. Jeg åbner øjnene og kigger op imod himlen. Edderkopperne siver ned fra himlen imod mig, med deres spind. Jeg gør mig klar, lukker øjnene og trækker vejret stille men dybt. De sætter sig på mig, og begynder at kravle rundt på min krop. De kravler ind i ørene, næsen, og skridtet. Når de alle har fundet deres plads, begynder de at bide mig. Det er lidt ubehageligt i starten, før jeg formår at acceptere situationen 100%, hvor det derefter bliver næsten ubetydeligt. Jeg rejser mig op igen, for at fylde et hoved mere. GoodTimeCharlie siger godnat på dette tidspunkt, da han er træt, og går ind i seng. Jeg ryger endnu engang, og er nu ved at være over den grænse tilstand, som nogle gange kan være lidt ubehagelig, før man formår at acceptere og overgive sig helt. Jeg bliver knokle skæv, og rigtig disorienteret. Det er fucking lækkert, og edderkopperne flyver nu bare direkte igennem min krop, og jeg mærker dem næsten ikke. Imens jeg sidder der, og holder om spanden for ikke at vælte, begynder myg at irritere mig. Mærkeligt jeg tiltrækker aldrig myg. Kort efter, mærkes det som jeg bliver stukket af et myg på panden. Det kan ikke passe tænker jeg, og tror nok, at det bare er mine sanser der snyder mig, og ignorerer det. Efter lidt tid, kan jeg altså mærke et myg mere, og beslutter mig for, at række hånden op på panden, for at mærke efter. “Fuck” der sidder altså et myg på mit andsigt, og har stukket mig. Absurd tænker jeg, jeg er ikke blevet stukket eller bidt af en fysisk insekt, i så lang tid jeg kan huske, selvom jeg aldrig gør noget for at undgå det. Herefter mister jeg roen, da jeg nu begynder fejltolke, og tror, det er et fysisk myg, der stikker mig, hvergang en metafysisk edderkop gør det. Jeg vrider mig lidt, og prøver at tænke situationen igennem. Jeg tænker, at jeg har to muligheder. Enten kan jeg gå ind for at undgå myggene, eller også kan jeg vælge at acceptere myggene og være ligeglad, også må jeg bare tage dem af huden, når jeg kommer ind, hvis jeg bliver stukket igen. Jeg vælger det sidste, og prøver på at fylde et hoved mere. Bubber spørger mig efter lighteren, og jeg prøver at finde den. Jeg er så disorienteret, at jeg har svært ved at finde lighteret, men til sidst lykkedes det. Da jeg endelig har fået gjort klart til at ryge en omgang mere, kan vi ikke finde lighteren. Bubber observerer nok, hvor knoklet og disorienteret jeg er, samtidig med at han nok kan gennemskue, hvor gerne jeg vil ryge mere, så så sød som han er, går han indenfor og henter en lighter til mig.

Psychofreak går indenfor for at fyre op i brændeovnen, imens jeg ryger. Han kommer tilbage, hvor vi derefter sidder og nyder comedown og snakker lidt, før han vælger at gå ind i seng. Bubber siger, at det nu også er tid for ham at komme i seng. Jeg nikker og siger, at jeg ryger en sidste gang, også kommer jeg. Jeg ryger en omgang mere, også går vi ind. På vejen ind er jeg virkelig blæst, og det føles mest af alt som en kombination af lidt Ketamin, lattergas, Salvia og Cannabis. Hvis man kan forestille sig sådan en tilstand. Det kan man nok ikke. Men jeg finder ind på værelset, og lægger mig i sengen. Edderkopperne følger mig ind på værelset, og da jeg har ligget i et stykke tid, begynder de at forgifte mig. Det føles som jeg svulmer op, der hvor de har bit og indsprøjtet giften, og jeg bliver mere og mere træt. Kort efter bliver der slukket for hovedet, og jeg falder i den dybeste søvn og sover fantastisk.

Dagen efter har jeg det rigtig godt, føler mig vel tilpas og vi får noget godt morgen mad. Efter maden, starter jeg samme sted, som jeg slap i går. Jeg går udenfor, og over til spanden og fylder et hoved. Jeg bliver bombet igen, og ligger og nyder solen den sidste halve time før bussen kører, og vi skal hjem efter en fantastisk ferie weekend.ber både Psychofreak og Ø Tripperen kommer med et bidrag, men selvom i ikke gør så var det stadig en fantastisk og uforglemmelig aften vi delte der. Tak til jer allesammen.

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 maj 2016 21:29 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Tusind tusind tak begge to for rapports fra noget jeg kunne leve mig ind i, som havde jeg selv været der! Det var vitterligt som at trippe igen, den måde I beskriver det på. De ting, følelser, oplevelser og ja. Hele atmosfæren! Jeg er dybt beæret over at I vil dele jeres oplevelser her, med den grad af detaljer.

Af hjertet tak!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 maj 2016 21:39 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Fantastiske indlevende triprapporter og trip! Nu hiver og piver det også i mig efter at komme hjem igen :lol:

Håber i andre to også skriver en, vil meget gerne høre jeres side af det også. Tak for deling :)

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 maj 2016 23:11 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2015 01:41
Indlæg: 3
Super fedt at læse din rapport Bubber det er helt fantastisk :D :D

_________________
Take it easy dude, but! - take it ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 maj 2016 09:22 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
I lige måde GoodTimeCharlie. Det med rumskibene og alle dem, der har et 9-16 job på saturn, det oplevede jeg faktisk også hen imod slutningen af trippet. Det er ret sjovt at læse de tanker du har haft dig mens du i lang tid sad i havestolen og råbte "Det er mig der er trippet!" Hvis nogen af naboerne var vågne på det tidspunkt var de nok ikke i tvivl om hvem der var trippet :lol:

Obama og Fritzie, godt i kunne lide at læse dem. Det har også været en fornøjelse at skrive.

For at prøve at genskabe noget af stemningen, så lad os få noget frø:
phpBB [video]

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 maj 2016 09:37 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 aug 2012 19:07
Indlæg: 770
Ja fantastisk aften i det intergalaxtiske bordelagtige space.
Jeg skriver en rapport når jeg kommer til en pc.
Både Charlies og Bubbers link er sorte på min mobil, så jeg prøver at sætte lidt frø ind
https://soundcloud.com/spoonbill/spoonbill-woodenspoon


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 maj 2016 14:11 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 aug 2011 17:06
Indlæg: 38
Geografisk sted: I Vulvaland
Hold da fast for en tur i har været på. Virkelig god læsning gutter!
Virkelig interessant det med at læse den samme trip process fra forskellige vinkler. Det er bemærkelsesværdigt hvor stor subjektiv forskel der kan være inden i personer som reelt set, sidder og observere de samme eksterne fænomener(stjernehimlen og haven). Hvordan var det at trippe under stjernehimlen? følte i at i blev suget ud i verdensrummet, eller virkede himmelvævlingen mere som en beskyttende dome?

I Charlie's rapport skriver du at: ...Pludselig var jeg et andet sted..helt alene.. kun mig og ”universet”. Jeg står ligesom bare midt i en glas elevator med glas loft, bund og vægge midt i det ydre rum....
Jeg er nysgerrig om hvordan N20'en påvirkede dit trip, føltes det som om, at skallen blev sprængt ud af den verden som 2CB'en? (og til dels også MDMA'en, havde åbnet tidligere) Jeg tænker også at du meget godt beskriver det man vil kalde ego-død. Føltes det som om at der var en 'rushing sensation' før du ligesom 'ankom' til denne elevator beliggenhed i det ydre rum?
Når jeg har mødt 'the abyss' har der altid været denne her fornemmelse af at blive suge/hevet ned i øjet på en orkan/sort hul. Men tænker samtidig at selve ego-død's oplevelsen kan folde sig ud som en følelse af komplet stilstand i det uendelige rum.

PLUR
Shcrooms


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 maj 2016 14:36 
Tak for den fedeste weekend drenge! Langt væk fra dagligdagens stress og bøvl, og op til Psychofreaks sommerhus, som jeg stadig ikke har fattet hvor det ligger henne, for sidenhen at smelte væk i erkendelsens hul, med det bedste selskab man kunne tænke sig.

Jeg havde igen en helt anden oplevelse, så jeg skal nok prøve at finde tiden til også at lave en rapport inden længe. Dog har jeg noget at leve op til, efter I har offentliggjort jeres fede versioner af oplevelsen;)

Det fedeste er at vi er fire meget forskellige personer, med vidt forskellige baggrund, alder og erfaring, men stadig kan vi hygge os perfekt i vores eget trip, men i godt selskab med de/os andre. Det kræver at man har fundet sig selv og er et selvstændigt individ i flokken:D


Top
  
 
Indlæg: 13 maj 2016 17:22 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
Schrooms: Ja, det med de forskellige synsvinkler er ret interresant. GoodTimeCharlie fortalte mig under trippet at han syntes at vi var meget tæt forbundet i vores trip fordi vi havde taget samme dosis, men alligevel er vores oplevelser vidt forskellige. Jeg må også indrømme at jeg ikke følte den samme forbindelse, men kommenterede ikke på det, for jeg ville ikke bryde illusionen for ham. Jeg har trippet under åben himmel før, og jeg synes ikke 2C-B inviterer en så meget derud, som f.eks. svampe. På 2C-B føles trippet mere som en flot teaterforestilling, men ikke på samme måde virkeligt og guddommeligt som svampe og LSD.

Psychofreak og Ø Tripper, det er nu i skal tage røven på os alle sammen og skrive at i da ikke har været i noget sommerhus, men bare siddet der hjemme og røget DMT.

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 maj 2016 18:05 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 jul 2005 21:04
Indlæg: 1177
Spændende læsning! Det er ikke så tit at man har mulighed for at læse 2 trip rapporter omhandlende det samme trip og jeg ser frem til at der (forhåbentligt) kommer to rapporter mere. Fedt initiativ med at få dem skrevet og lagt op på Psychedelia!

_________________
Don't these talking monkeys know that Eden has enough to go around?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 maj 2016 18:38 
Det er det jeg gør:-D
Jeg har både været på Keta og DMT de sidste dage, enda i kombination. Jeg bliver jo nødt til, at holde trippet kørende, sådan at visionen om jer ikke falder bort;-)
Ej men jeg fik faktisk et flashback, til erkendelsens hul under gårdagens DMT tur.
Behøver jeg at sige, det var Nice!:-D

Schrooms
2c-b er ikke så dybt, og som Bubber siger, opleves det så uægte, at det mest af alt minder om et teaterstykke.
Indtilvidere er det ikke lykkedes mig at opleve egodød endnu på 2c-b, til trods for at jeg har doseret 70mg +200mg Ketamin, lattergas og skunk.
Jeg er selv ikke så imponeret over stoffet, som også var grunden til, at jeg også indtog MDMA. Men det er sjovt i det rette selskab, hvilket rapporterne også vidner for:-)


Top
  
 
Indlæg: 14 maj 2016 12:02 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2015 01:41
Indlæg: 3
@Shcrooms
Jeg har kun læst og hørt om ego-død og aldrig prøvet det før.
Jeg tror det er en af de ting hvor man 'ved det når man har været der'.
Vejen derhen var nærmest bare som at tage ballonen, holde vejret, lukke øjnene og 20 sek. efter da jeg åbnede øjnene var jeg så i elevatoren.. ikke noget 'warpdrive/suget ned/rush' følelse.
Jeg synes stadigvæk at jeg havde en fornemmelse af mit eget ego/selv. Jeg havde også en indre monolog/dialog med 'universet', hvor jeg ligesom skulle prøve at forstå og lære noget, så det leder mig til at tro at det nok ikke er det som andre beskriver som ego-død.

_________________
Take it easy dude, but! - take it ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 maj 2016 18:00 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 sep 2014 17:34
Indlæg: 796
Ja, det er helt igennem godt skrevet!
Godt lavet!
-Og super detaljeret, da man i opfattelsen af udspillet af situationen gives mulighed for at indleve sig og videredigte i indsigten af handlingen! :D
Og fantastisk idé at i hver især afgiver rapport, da ikke to opfattelser er ens.

Respekt!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 maj 2016 22:15 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
Ø Tripperen har send mig sin rapport, som er blevet tilføjet første post. Virkelig spændende læsning og nogle helt anderledes oplevelser end os andre.

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 maj 2016 10:16 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 feb 2016 15:03
Indlæg: 51
Geografisk sted: 5400
Vildt skrevet! Man blev seriøst høj af at læse det :P

_________________
Jeg tager ikke stoffer, stofferne tager mig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 maj 2016 16:23 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 apr 2016 17:21
Indlæg: 7
Tusind tak for den fede triprapport drenge det lyder som om i har haft den vildste aften, elsker ø tripperens rapport især med mdma'en smiler hele igennem da jeg ka genkende det hele :) man får virkelig en unik følelse på mdma, har de vildeste dybeste samtaler. har dog ikk prøvet 2cb men det ska da helt sikkert prøves efter jeg har læst jeres rapport virkelig fed måde i alle sammen beskriver det på med visuals, følelsen i kroppen m.m det bliver beskrevet meget dybt med mønstre osv.
det har helt sikkert givet mig blod på tanden efter at prøve det :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2016 15:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01
Indlæg: 3460
Geografisk sted: Nord for københavn
Tak for de dejlige rapporter! Jeg fik grinet godt imens jeg læste det, og følte en lykkefølelse over at kende jer :hjerte: Er samtidig glad og stolt over at arrangementet til Kulturnatten i Ørstedsparken bragte jer sammen, så I i fremtiden vil tage på psykedeliske turer sammen. Mere af det vil følge!

Knus, Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2016 21:28 
Tak for rosen Fanny, og i lige måde:) Du skal også have ros for din entusiasme, og for at du fik stablet arrangementet op på benene, til kulturnatten sidste år. Det er jo i virkeligheden dig at takke, at vi har mødt hinanden, og at vi fik lov til at have denne fede oplevelse sammen!


Top
  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 18 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team