Substans/er: 2C-B og lattergas
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste
Dosering og anden informaton om substanserne25mg 2C-B nasalt samt 1 patron lattergas
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Læs rapporten
Triprapporten2C-B trip med Obama:
Jeg kommer hjem til O, hvor vi begynder at ryge og høre noget musik. Jeg går rundt og kigger, for at beundre hans lejlighed. Jeg er ganske betaget af hans altan, og kan allerede nu mærke at jeg kommer med sikkerhed tilbage i aftenens løb.
Vi sidder og snakker, og samtalen falder helt naturligt på narko. O har noget 2c-b liggende, i tre forskellige kapsler. Én med 24mg, én med 50mg og endelig én med 100mg.
Vi beslutter at dele 50mg i to via eyeball, hvor planen er, at vi skal insuflere ca.25mg hver.
O ligger ud med at tage 2,5 mærke LSD, hvilket kommer som lidt af en overraskelse for mig. Jeg vælger at insuflere stoffet, og oplever momentært en kraftig svien fra næsen.
Jeg rejser mig, går lidt rundt og prøver at nedkæmpe svien, som nu er blevet til direkte smerte.
Jeg formår at beholde al 2c-b i næsen, hvilket er en fryd, da smagen er slem.
Efter cirka 5 minutter, begynder jeg at kunne mærke noget. Jeg får skrumpediller og min puls bliver anderledes.
Efter yderligere 5 minutter, bliver jeg nødt til at ligge mig ned, for jeg føler at alt bliver voldsomt uoverskueligt. Alt undtagen at ligge, virker ekstremt unaturligt.
Der går 5-10 minutter før jeg begynder at få tydelige visuals. Jeg genkender dem fra de andre gange, jeg har jeg prøvet 2c-b. Det begynder at virke hurtigere og kraftigere end jeg havde regnet med, og får hér en dårlig fornemmelse i maven - "Det her, det bliver vildt".
Vi sidder og hører musik fra computeren, vi har valgt at ligge i vores siddelounge, lavet af sofa og seng. Skærmen begynder at bølge meget, og alting virker som om det vælter.
Jeg får kvalme og føler mig søsyg.
O siger at det er helt normalt at brække mig, og jeg endelig bare skal gå ud på toilettet.
Jeg tager hans råd til mig, og tager i farten min cola med.
Jeg kommer ind på toilettet, og sætter mig på hug foran toilettet. Hurtigt herefter kaster jeg op for første gang.
Opkastet glider ned af siderne, og blandes i vandet. Bølger af opkast synes at glide ned, selvom jeg ikke kastede op.
Vandet begynder at ligne en virelvind, den deles op i to, og to igen.
Nu sidder jeg og kigger på et oprørt hav. Jeg brækker mig igen, da kvalmen bliver værre.
Det svier stadig i næsen, men den intense smerte har fortaget sig.
Jeg har tårer i øjnene, og overfladisk vejrtrækning. Jeg begynder at gå i panik, over tanken om et trip, jeg overhovedet ikke kunne overskue.
Jeg får mig bakset tilbge på sofaen, efter 5 minutter, men må hurtigt opgive, og vende tilbage til toilettet.
Jeg ærger mig over at have indtaget 2c-b, og tænker på mine LSD trips. De virker meget mere "rigtige", istedet for forgiftet.
Den anden tur til toilettet er overstået og jeg kommer ind i stuen. O's ansigt bliver ved med at skifte form, og jeg har svært ved at genkende ham. Han virker anderledes, som en helt anden fyr.
Der er højt Musik, hvilken jeg på dette tidspunkt begynder at virke uoverskueligt. For højt, for vildt.
Vi er nu 20 minutter inde i trippet, og jeg bliver ved med at trippe mere og mere. Jeg begynder at få OEV, så jeg overhovedet ikke kan se noget.
O spørger om jeg vil have en lattergas patron, men jeg afslår da jeg ikke vil udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt.
Han ligger sig ned, og suger den første patron. Jeg betragter ham, mens han ligger og holder vejret. Hans ansigt ændre sig stadig konstant, og han bliver mere forstenet at se på.
Jeg begynder at få opfattelsen at han måske aldrig trækker vejret igen, og sidder nervøst og venter på at der sker noget.
Pludselig er han tilbage igen, og han har et stort smil på læberne. Jeg bliver lettet.
Jeg får følelsen af at forlade værelset, rent psykisk. Jeg bliver løftet op i en anden dimmension, om man vil.
Denne følelse skifter oftere og oftere, hvor de opløftede perioder begynder at dominere.
O prøver at holde en samtale igang, men jeg kan slet ikke holde fast i en tanke, samt en manglende evne til at formulere mig.
Jeg bliver frustreret over at jeg ikke kan svare. O begynder at virke bebrejdende og skuffet over at jeg ikke vil snakke med ham. Det virker som om han ikke har opfattet, at det er fordi jeg tripper for hårdt.
Jeg forlader rummet igen, og får en velkendt følelse, jeg har oplevet før. Jeg oplevede samme følelse på mit 2C-E badtrip (
http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=38&t=25906).
Følelsen af at vågne fra en drøm, og opdage at man er en anden person. For hver gang det skete, blev personen mere og mere anderledes. Jeg kan slet ikke overskue det vilde mindfuck, men prøver at slappe af og flyde med.
Hvis i har set Inception, virker følelsen meget lig den Leonardo oplever.
Det føles som om at blive trukket op i et højere lag drøm, som en drøm i en drøm i en drøm i en….. For hver gang jeg "vågnede" røg jeg et lag tættere på "virkeligheden". Jeg begynder at frygte, hvilken person jeg bliver, når jeg "vågner".
Jeg vågner som en dame, hvor jeg er gammel. mine hænder er rynkede og med leverpletter. Jeg går i panik, og blackout'er.
Jeg bliver gentagne gange, tilbudt gas af O, hver gang han kunne komme i kontakt med mig. Jeg afslår alle gangene, og begynder at blive irriteret over følelsen af at blive lagt under pres.
Efter noget tid, kan jeg mærke at jeg er på vej ned fra peaket, så vælger, dum som jeg var, at tage en patron.
Jeg får skudt hele ladningen ned i lungerne hurtigt, og lukker øjnene.
Jeg ser en "equalizer" for øjnene, der fulgte den hurtige og vilde trance. Det eksploderer i farver, hvor der er hvidt "over equalizeren", og sort under.
Stregerne fra musikken begynder at dreje fra vandret til lodret.
Den hvide side begynder at optage det sorte, ved at dreje rundt om sin egen akse, som man ser på bådes radar. Musikken peaker vildt, ved at konstant blive en tone højere.
På et tidspunkt var jeg overbevist om at lyden ikke kunne blive mere lys og voldsom, men tonerne bliver ved. Musikken "vrænger over", og bliver nærmest smertefuldt at høre på.
Jeg bliver overbevist om at det sorte repræsenterer mig, og jeg hurtigt bliver opslugt af "intet", det hvide.
Hurtigt herefter er alt hvidt. Der er intet ud over…. hvidt. Al følelse og tankeprocess ophører, bare ren "ikke eksistrens".
Jeg husker ikke mere, før jeg "vågner" op i sofaen, hvor O sidder og smiler overalt på ansigtet. Han spørger om det var fedt, men jeg kan overhovedet ikke svare på nogen som helst måde.
Jeg er meget fra den, og bliver meget angst. Jeg begynder at tvivle på min egen eksistens, og bliver overbevist om at jeg blot er en projektion i en andens drøm, blot en tanke.
O vælger at forlade lejligheden for at ryge en cigaret. Efter noget tid kan jeg høre nogen banker på døren, så jeg går ud og låser op.
O virker ekstremt ophidset og sur over at jeg ikke havde lukket op noget tidligere.
Han skubber mig væk, og vælter ind i stuen. Jeg bevæger mig usikkert ind, for at prøve og berolige ham. Pludselig vender han sig om, og begynder at give mig lussinger.
Jeg bliver hurtigt meget bange, og prøver at gennemtænke en plan. Jeg vælger at tage benene på nakken, og kommer væk. I farten fik jeg næsten alle mine ting med, undtagen en lighter og min hættetrøje.
Jeg står et sted, jeg ikke aner hvor er. Jeg begynder at gå i en vilkårlig retning, for at komme væk fra O. Jeg er overbevist om at han snart kommer løbende efter mig.
Jeg får kæmpet mig op på en parkeringsplads, og vælger at ringe efter en taxa. Der er tolv i køen, så beslutter mig for at prøve at gå hjem.
Kort afstand fra hvor jeg står, kan jeg hører biler. Jeg går imod lyden, og finder hurtigt en større vej. Jeg tager mig telefon, og bruger gps'en til at få et overblik over hvor jeg er.
Til at starte med giver gps'en ingen mening, men jeg begynder dog at forstå mere og mere, efter 5 minutters tid.
Jeg står 8 kilometer fra min lejlighed. Nu skal jeg på eventyr.
Jeg kommer forbi en stor mark, hvor jeg kan høre græshopper. Lyden er overvældende, og virker meget som noget fra rummet. En form for alien.
Jeg flygter, og kommer op til en bro. Jeg begynder at passere den, og oplever til min frygt at der kører mange biler under.
Halvvejs ovre, bliver jeg pludselig betaget af lysene, og vælger at blive stående en stund.
På den anden side at broen, skal jeg igennem et mørkt stykke, med træer på begge sider.
Jeg bliver hurtigt paranoid, og tager stykket med benene på nakken.
Efter knap en time, kommer jeg hjem til min egen lejlighed. Jeg er træt og sætter mig ved computeren.
Jeg sætter noget roligt musik på, og prøver at slappe af.
Jeg begynder at få en overvældende træthed i kroppen, så ligger mig til at sove.
Dagen efter vågner jeg op, uden synderlige "tømmermænd".
Sygnok!