|
Jeg har også prøvet at tage noget 2CB, dog i sammenhæng med halvandet Hoffman-frimærke. Det var for alvor min første tur på syre, efter at have leget med THC og hawaianske og thai-svampe. Det var en hel unik oplevelse. Det virker meget til, at vi to har haft mange af de samme oplevelser i trippet. Jeg sad som dig, også hjemme med nogle venner, der begge havde taget LSD og 2CB før. Vi startede med at dele et frimærke to mand. Min ven ville passe på mig, så vi startede i det små. Den tredje kørte 2CB nasalt. Den første time, skete der ikke rigtig noget andet end at mine tanker så små begyndte at tage småsyrede drejninger. Jeg havde lært i mine svampetrip, at kunne trække mig tilbage til virkeligheden, ved at have mantraet "Det er bare i dit hoved. Du kan selv styre det her", så der følte jeg, det ville være forsvarligt at tage den længere ud, da jeg stadig følte mig ved mine fulde fem. Jeg ville gerne, at mit trip skulle være jævnt ekstremt, så efter halvanden time spiste jeg et frimærke mere. Nu kom der et skrald. Min krop føltes som om, at mit kød ikke hang fast på knoglerne, men det var ikke ubehageligt, da jeg var i en hyggelig stue med rare mennesker og masser af stearinlys og hygge. Det skabte en god atmosfære, og jeg følte mig tryg. Væggene begyndte at "ånde", og det gjorde de fleste andre ting i rummet også. Samtidig kom tanken op, at "Denne situation er helt unik, og det er kun mig, der oplever den sådan her". Det blev ret stort for mig, og gjorde, at jeg konstant havde et lille smil på. Vi hørte noget meditativt indisk sitar-musik, som forårsagede århundredets grineflip, da det mest af alt lød som "syre-country-med-en-dårlig-slide-guitarist". Vi er alle tre musikere, så musikken vakte et stor internt grineflip, som varede et halvt albums tid... Så gjorde det simpelthen for ondt i maven, og vi måtte skifte over til noget andet. Musikken definerer meget mine trips. Mit mood om man vil. Her fandt jeg så min "fanta", som du beskriver. Jeg nægter at tro, at der findes bedre spise end havregryn med mælk og en smule sukker, når man ekperimenterer med frimærker. Det er eminent! Jeg vil opfordre alle til at tage en skål, næste gang de leger med Lucy. Vi gik en tur rundt i byen. Igen var jeg meget bevidst om, "At-jeg-er-midt-i-alt-det-her-og-det-er-mit-univers". Trippet føltes som om det var på vej ned igen så antog, at oplevelsen nu havde peaket. Vi kom igen tilbage til lejligheden med stearinlysene, musikken og hyggen. Det sugede mig lige tilbage i trippet igen. Nu sad vi der igen. Snakkede og lyttede. Væggene "åndede" stadig en smule, men følelsen af trippet var der helt klart endnu. 2CB-drengen kiggede over på os, og sagde, at hvis vi ikke var klar til at give helt slip endnu, så var der stadig mere af tryllepulveret. Jeg var betænkelig ved det. Et nyt stof ovenpå en dejlig rolig LSD-oplevelse? De kiggede begge på mig og sagde, at der var frit slag, hvis jeg ønskede det. De skulle nok holde øje med mig. Jeg kastede mig ud i det, og snortede en tur med fyren, som jeg havde taget mærkerne med. Det var ubehageligt. Jeg har snortet en del forskelligt før, men aldrig er jeg blevet ramt af noget så ubehageligt som 2CB'en. Det sled i mine næsebor, og satte sig fast i svælget. Efter et kvarter havde det dog passeret gennem, og nu var der ikke andet at gøre, end at knalde kroppen tilbage i Lazy-Boyen, mens det vrimlede ud med dejlige toner fra anlægget. Jeg havde det godt. Følte mig friskere og mere snaksaglig. Her kommer så det helt unikke for mig. Væggene "åndede", men et nyt aspekt blev ført ind i trippet. Jeg sad og så på 3 store flotte billeder fra Hoppel-teleskopet, som hang i stuen. Der kom liv i dem. Der var et billede, der kom til at bevæge sig som "Saruman's øje" (hvis det hedder dét) i LOTR. Det andet billede var som et stort "gardin/tæppe", der trak sig lidt ud i stuen med et slør af grønne, gule og røde farver. Meget flot. Det tredje, som mest af alt fangede min opmærksomhed var et virkeligt smukt foto, som var taget af en fjern galakse. Hele billedet var i live. Det var som at "se ind" i et andet univers, hvor der fløj engle rundt i mellem stjerner og flotte lilla farver. Det var helt unikt. Jeg bilder mig stadig ind, at jeg kan se tingene bevæge sig lidt, når jeg kigger på billedet, men ved ikke om jeg "søger" det! 2CB'en kørte fuld skrald i et par timer med en del rodede indtryk, og så blev vi semi-udmattede om klokken ni om morgenen eller lignende. Min hjerne var bombet med indtryk. Jeg havde et virvar af tanker, som jeg skulle prøve at rydde op i, så fandt det idyllisk at tage til stranden for at opleve solopgangen og se på et blikstille hav mens man ryddede lidt op i nattens oplevelser. Det var nærmest det mest meditative øjeblik i trippet, hvor alt fandt ro, og det var som om tingene pludeligt passede sammen. Den følelse føler jeg har givet mig en anderledes ro i sindet siden. Ganske fortræffeligt.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
