Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 maj 2024 20:53

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 07 maj 2024 23:17 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 09 feb 2017 00:13
Indlæg: 11
Trip 4/5 2024

Sommerhus med gode venner – rejsegruppen.
Tidlig eftermiddag. Vi er 4 der tripper og tre der sitter. I morgen bytter vi.
Jeg tager 6,5 g cubensis i en kop the. ”Heroic dose”, men jeg ved af erfaring, at jeg ligger højt.

Hovedtelefoner, Johns Hopkins Psilocybin playlist: Classical Music, blid overgang, kroppen bliver flydende, jeg kan mærke at jeg smiler som en nyfødt, alt er rent, dugfrisk og vidunderligt. Fraktaler danser for mine lukkede øjne. Jeg er lykkelig. Der må komme hvad der vil. Svampe har altid været gode ved mig.

Jeg ser på mine hænder, leger med skiftevis at lade fingrene blive korte og lange. Hårene på hænderne bliver kraftigere, fingrene krummer og jeg forvandles langsom til rovdyret – et tilbagevendende tema i mine trips. Svampene har ikke sat ind med fuld styrke endnu, jeg har stadig en hånd på roret, og jeg går ind i dyret, snerrer og viser tænder. Mine muskler føles stærk, ulvens muskler. Jeg ser med dyreøjne på mine kløer. Griber mig selv om struben, river ned over min krop, jeg er både rovdyr og bytte, og begge dele giver mening, begge dele er en del af mig. Jeg har bidmærker på armen bagefter.

Jeg tager blindfold på, og lader svampene udøve deres magi – synker ned i intetheden og bliver et med universet. Synker ind i musikken, som ikke kommer fra hovedtelefonerne, men er sådan verden lyder. Flyder vægtløs på tonerne en tid.

Der er et skift i musikken til noget mere dystert – lidt truende.
Jeg ligger i fosterstilling, stadig med blindfold på. Det er som om jeg bliver presset fra alle sider. Det er hårdt at trække vejret, men jeg har fuld tillid til svampene – det føles meningsfuldt, uden at jeg ved hvad meningen er. Jeg husker det som om det står på i lang tid. Det er hårdt. Jeg er handlingslammet, men det er samtidig befriende. Jeg har ingen trang til at kæmpe imod.


Nyt skift i musikken. Noget storslået. Sproget rækker ikke – ikke mit, i hvert fald – men ord som åbenbaring, ”der blive lys”, orgastisk. Jeg bliver født. Jeg trækker vejret for første gang. Det er fantastisk. Min krop og mine lunger kan ikke få nok. Jeg hyperventilerer, og min før komprimerede krop strækker sig uendeligt ud i universet. Jeg er bruset af lykke.

Jeg famler blindfoldet af. Rummet jeg ligger i er hvidt. Solen lyser ind gennem hvide gardiner. Jeg har visuals – rummet og afstande bølger, små lyspletter danser, jeg er nyfødt og ser verden for første gang. Jeg ligger på ryggen og ser op i loftet.
Det er dér det sker: Jeg erkender Gud. Gud findes. Overalt. I alt. I mig. Det sker i et splitsekund. På et splitsekund opløses jeg fuldstændig i gråd af lykke og taknemmelighed over at Gud findes. I det næste lange stykke tid er der kun Gud, og jeg gentager ”Du findes!” og ”Tak, Gud!” med tårerne trillende ned af kinderne i den reneste lykke jeg nogensinde har oplevet. Det var som at komme land. Som at komme hjem. Som at blive frelst.

Jeg husker ikke hvordan skiftet sker, men jeg er stadig i samme tilstand af uendelig kærlighed og hengivenhed til Gud, men nu bliver jeg pisket langsomt og metodisk på ryggen i takt til musikken. Hvert piskeslag eksploderer i hovedet på mig, i en vidunderlig kombination af smerte og uendelig kropsorgasme, som går direkte over i den næste, og hvert slag er et løfte om evig frelse. Som en pagt, der besegles.

Næste scene. Guddommeligheden er smittet af på mig – jeg er et overmenneske. Min kæreste ligger nøgen, bundet, med hænder og fødder over hovedet. Hun vil ha mig, og jeg tager hende som ingen mand nogensinde har taget en kvinde før. Det er vidunderligt. Det er også virkeligt. Den jordiske verden begynder at trænge sig på – svampene er ved at slippe deres greb. Deres omfavnelse.

Min tripsitter Peter kommer med frugt og peanuts. Jeg krammer ham og fortæller hvor fantastisk jeg har det. Jeg er på vej ud af trippet. Jeg gør en vindrue vægtløs og lader den svæve frit i rummet, før jeg fanger den i luften med munden. Jeg spiser resten af snacksene. Lægger mig tilbage på ryggen. Nyder de sidste visuals. Mærker Guds nærvær. Det er der stadig. Jeg døser hen, og tænker, at jeg vist kommer til at opbygge et nyt verdensbillede.

_________________
MDMA er kemikernes gave til menneskeheden
Psilocybin er gudernes gave til menneskeheden


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team