Der er mange, der har bøvl med panaeolus på agar og flydende kultur, men hvis ellers sporene er i orden burde der ikke være nogen problemer med et ganske almindeligt multisporegrow.
Det er en sandhed med modifikationer at panaeolus mycelium er svagt, det er det ofte på agar men ellers ikke. Nogle panaeolus cyanescens strains koloniserer eksempelvis en pf kage på mindre end en uge, så kom bare an mugsporer.

Men andre løber som cubensis, alt fra 10 dage til en hel måned. Og så er det svagere på den måde, at det ikke har godt af, at du ryster glasset med kornkerner, som du måske plejer at gøre et par gange med cubensis og andre for at få myceliet blandet bedre rundt.
Men med hensyn til agar og flydende kultur, vil jeg anbefale dig enten at vente med det til du har fundet en passende kultivar at klone, eller også kan du lave en multispore "slurry" af et af dine færdigkoloniserede glas. Det gør du ved at sprøjte sterilt vand ind i glasset, herefter ryste det som ind i helvede, og til sidst trække så meget af vandet som muligt ud derfra. Den bedste låganordning til denne operation er "airport" systemet med to silicone klatter, hvor den ene bruges til at udligne trykforskellen. Det var den nu afdøde grundlægger af Mycotopia, der fandt på det i sin tid. Din "slurry" eller på dansk mycelievand, kunne man kalde det, er mindst lige så effektiv som flydende kultur, og du vil i de fleste tilfælde også kunne bruge mycelievandet til at starte flydende kultur med uden de problemer du får ved at starte med sporer.
Min egen holdning er dog at de fleste panaeolus cyanescens (og cambodginiensis som er nærmest det samme undtagen under et mikroskop) kaster rigtigt mange sporer, og ligesom cubensis fungerer de ofte lige så godt i multispore grows som i racerene klon og isolatgrows, så det er derfor ikke svampe man nødvendigvis skal bruge så meget krudt på at klone eller gemme dna materiale fra i køleskabet i evigheder.
Ja, det var lidt ideer. Held og lykke. Og ja, panaeolus cyanescens og cambodginiensis er alt besværet værd, og de er heller ikke særlig svære hvis man bare følger de almindelige dyrkningsanvisninger rimeligt udførligt. Det lyder som om du evt. skulle få fat i et frisk sporeprint, hvis du allerede har prøvet dem i både rug og andre kornsorter, og pf tek.