Psychedelia.dk

Hej!
De to erfarne trippere jeg har snakket med siger noget vidt forskelligt omkring hvordan svampetrip påvirker ens hverdag. Den ene siger at idet virkningen ophører har trippet ikke længere inflydelse på ens måde at tænke på. Den anden siger at man efterfølgende tænker på en anden måde.
Har stadig mit jomfrutrip tilgode.
Hvad er jeres erfaring? Jeg har en ide om at man kommer til at tænke mere alternativt på en måde. Det virker også som at ens sprog bliver mere metaforisk.

Der er intet almengyldigt svar, og det varierer fra trip til trip. Det er dog ikke en total omvæltning, ens sprog bliver ikke med ét mere metaforisk, personligt er jeg dog mere opmærksom på metaforer, kan bedre se dem for mig. Men man bliver mere opmærksom generelt, vil jeg sige, og det er jo også en lidt anderledes måde at tænke. Men det er svært at beskrive, som det meste fra den astrale verden er, hvis modtageren (dig) ikke har oplevet det.

Selvfølgelig er det ikke til at beskrive. Men, kan man så "risikere" allerede efter et eller to milde SN-trip at føle sig "ændret". Eller skal man trippe højdosis over flere år med egodød osv for at det rykker?

Det er psykedelika, min ven, det ændrer dig. Fanny kom i en anden tråd med dette eksempel: på psykedelika bliver der i hjernen skabt nye neuron-forbindelser, ligesom at der gør det når man lærer at cykle. Du lærer din hjerne nogle nye ting, og du bliver også selv ændret. Det gjorde jeg ihvertfald. Jeg lærte at se tingene på en ny og dybere måde, foruden en langt større respekt for, og interesse i, naturen og det naturlige system. Sætter større pris på selvstændighed, uafhængighed, skovene, fuglene og selv skyerne. Men jeg er stadig en velfungerende fløs, jeg er hverken treehugger, syrehoved (mere end jeg var i forvejen, vel at mærke; "I've always been mad, I know I've been mad, like the
most of us...very hard to explain why you're mad, even if you're not mad..." Pink Floyd). Så ja, du bliver ændret, men hvormeget det er, er ikke til at sige. Der er jo også dem der har latente anlæg for sindssyge som pludselig får OCD, HPPD, ADHD eller sådan noget.

Jeg er alt for fascineret af psykedelika til at jeg ikke tør løbe den risiko. Jeg har, udover næsten udelukkende at tænke på den slags, det sidste års tid brugt lang tid herinde og læst et par bøger. Jeg tror der er gode muligheder for at jeg kan få noget ud af at eksperimentere med det. Men jeg mangler ligesom et vægtende "argument" for at springe ud i det. Jeg har interessen, nysgerrigheden, respekten, men mangler ligesom noget der overbeviser mig om at det kan være brugbart. Har en eller anden ide om at det er muligt at opnå en form for dybere indsigt, der nærmest gør en til et bedre menneske og hjælper en med at træffe de rigtige beslutninger for fremtiden fordi man er blevet mere "naturlig".. på en eller anden måde.. jeg er nok fanatiker

Ikke rigtigt noget spørgsmål her men måske lidt en efterlysning af det argument, men det er jo nok noget personligt det handler om.

Jeg har det lidt på samme måde som And beskriver det:



Det er ikke ment som er total omvendelse, nærmere en følelse af, at der er noget smukt i naturen, fuld af potentiale, der ikke bliver værdsat, som det burde.

Svampe har for mig været en kæmpe omvæltning, jeg brugte omtrent et halvt år på at læse op til min første oplevelse (set i bakspejlet kunne jeg godt have brugt mere). I starten var jeg alt for ivrig med svampe trips, der blev ofte ikke holdt de fornødne pauser og jeg gjorde det en overgang måske mere for farvernes skyld end for de indsigter, som jeg senere opnåede. Nu her, godt og vel 13 måneder efter mit første svampe trip (har fået styr på pauserne ), vil jeg mene at svampe har hjulpet mig, ikke kun til de ting som and skriver, men også til at blive motiveret til bl.a. dyrke motion jævnligt, stoppe med smøger, stoppe med hash(lang pause i hvert fald), blive mere udadvendt, mere selvsikker, mere selvbevidst, mere kropsbevidst og generelt bedre til at træffe valg som jeg kan stå inde for. Så for mig har svampe absolut ændret mig, men kun i en positiv retning.
Det eneste minus jeg lige umiddelbart kan komme på, er at jeg ikke kan fortælle nogen, hvor meget glæde jeg har haft af den her fantastiske plante og det kan godt fylde lidt meget i min hverdag engang imellem.

Du lyder som en rigtig fornuftig ung mand, som har styr på dit stof, men jeg må lige spørge om 2 ting, hvor gammel er du og bor du stadig hjemme?

Når du en dag får taget dig dit jomfrutrip, hvilket det lyder til at du har tænkt dig, så husk på at selvom du måske ikke føler at du opnåede de helt store indsigter på dit første trip, så hold for guds skyld alligevel min. 1 måneds pause, andet er spild af kræfter og svampe. Vær tilfreds med det du får ud af dine trips, uanset om det ikke var, hvad du havde håbet på, på den måde når du langt, længere end du kan forestille dig

Held og lykke herfra

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Der er som sagt ikke noget fast svar på dit spørgsmål. Personligt har jeg vidt forskellige erfaringer... det kommer meget an på hvordan trippet er, stærkt, svagt, sjovt, dybt, mørkt osv. Især de stærkere trips, kan virkelig ryste ens verdenspfattelse, på en måde som forekommer uopnåelig uden brug af psykedeliske substanser. Det kan være lidt ligesom lige pludselig at indse at alt, alt, ALT! Du ved ligeså godt kan være en løgn og noget helt andet, så selvfølgelig påvirker det en. På kortere sigt oplever jeg at jeg er meget fraværende i et par dage efter trippet, hvor mine tanker kredser om de tanker jeg gjorde mig i trippet. Derudover håber vi vel alle, at trippene kan forbedre os på længere sigt... større indsigt og forståelse, mindre arrogance, ignorance osv. Jeg synes personligt det vigtigste jeg bliver mere og mere bevidst om efter hver gang er, at der ikke findes én sandhed ej eller mange, men ingen ægte sandhed, og det hjælpe vel en med at blive mere åben. Andre ting jeg har oplevet, er størrere og stærkere følelser for de mennesker jeg har nær og elsker. En større værdsættelse af ting vi nogle gange tager for givet.

Jeg tror egentligt du må uddybe. Hvad spørger du mere præcist om? Hvor længe man kan mærke en ændret tankestrøm? Eller hvordan et trip kan udvikle en som person, ligesom alle andre oplevelser, dog med den betragtning, at de psykedeliske af slagsen har det med at være lidt... ekstreme.

_________________
"The intuitive cognition with anti-nihilism is a trigger for latent infant violence"

Jeg for INTET ud af svampe. Jo, det goer jeg, men ikke den "wow"oplevelse som mange andre. LSA gav mig en rigtig fed oplevelse, med dyb respekt for mamma-jord, mens svampe blot har fået mig til at grine af alting. Det har naermere vaekket en form for foragt end nogen anden foelelse. Det er selvf. også en "spirituel" oplevelse, omend anderledes end hvad de fleste håber på.

Saet dig godt ind i emnet. Hvordan just DU reagerer er der ingen som ved. Dine to trip-buddies har begge ret til en hvis grad. De begår bare den fejl at tro at alle andre oplever det samme (eller måske du misforstod dem?).

Der er egentligt ikke noget konkret jeg ønsker svar på.. Bare en lille snak for at blive lidt klogere på det hele. Det er da sjovt at se at dig, Ambient, og Fungus oplever svampenes eftervirkning så forskellig. Det er svært at forestille sig at det for en person er en kæmpe omvæltning og for andre nærmest ligegyldigt. Jo måske har jeg et spørgsmål alligevel: Hvad kan jeg gøre for at få mest ud af et svampetrip? Hvor stor en del fylder forberedelsen? Hvor meget mere får en der i mange år har læst filosofi, psykologi osv og som har sat sig så godt ind i det som man kan, ud af et trip, i forhold til en eller anden padde der bare lige skal tjekke det ud (må endeligt ikke forstås som en hentydning til dig Fungus! )? Altså kommer "det" bare til en, eller kan evt tidligere trip og viden gøre at man kan få mere ud af det?

Nu er det ikke for at undergrave din integritet, men må jeg spørge hvor mange svampetrips (ca.) du har haft? Og om du nogensinde har trippet alene? Jeg har også haft trips, hvor jeg har grint som aldrig før, følt foragt og afsky for "de uoplyste" og oplevelser jeg bare har kimset af, som ikke var værd at snakke om. Har kun en enkelt gang haft en oplevelse som jeg ser som "nævneværdig spirituel", tror mere man skal se svampe, som et medie til at opdage spiritualiteten i sig selv, end som et medie til STORE spirituelle oplevelser. Selvfølgelig forekommer de, men langt fra for alle og ikke i ligeså kraftig grad som man måske havde håbet på.



For mig er forberedelsen vigtig, men du har jo læst om set & setting går jeg ud fra, så hvis det bare er iorden, kommer det ikke til at fylde noget for dig i trippet, har det i hvert fald aldrig gjort for mig. Ekstra viden om filosofi og psykologi vil jeg helt sikkert mene gør dig bedre disponeret, til at få noget ud af trips, da det er fag som beskæftiger sig med adfærd, aktion og reaktion, områder som du helt sikkert kommer til at bevæge dig ind på trips. Det handler dog også i høj grad om, hvor veludviklet din følelsesmæssige intelligens og intuition er; mange af de ting man kan opleve på svampe, findes der ofte ikke ord for, men derfor kan man stadig godt føle, forstå og finde sine egne termer for dem, det er essencen af at trippe imo. Tidligere trips kan uden tvivl gøre, at man får mere ud af det, det kan dog også i visse tilfælde gøre at man får mindre ud af det. Det gælder om at lære sin dose at kende, når man synes man gør det, kan man hæve den, and so forth; "det", som du så fint kalder det , kommer ikke bare til én nej, det er en proces

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg vil mene min intelligens på det punkt er stærk! Men jeg har ikke en særlig god selvtillid. Det er ikke altid at jeg kan li mig selv og tror egentligt ikke jeg vil have nogen større lyst til at stifte bekendtskab med mig, hvis jeg som en anden mødte mig. Hvor stor en indflydelse har det? Min helt klart største frygt er at knække under et trip. Kan du koge alle råd ned til en eller anden gylden sætning, altså hvad mener du er det vigtigste at være opmærksom på når man går ind i trippet? Har engang læst noget med at man bare skal flyde med strømmen. Hvis du kunne uddybe det kunne det være fedt.

Jeg har vadet en del rundt i svampe. 6 alene trips, og en masse trips i alle doser. Jeg siger ikke at svampene ikke KAN vaere spirituelle, jeg siger bare at man ikke skal afskrive alle trips som vaerende "oplysende" eller "nytteloese" baseret på to personers modstridende oplevelser. Der er ingen der siger at lige netop trådstarter ikke får en helvedes tur, med et helt nyt verdensbillede som foelge - han kan lige vel opleve en fjollet tur til svampeland.

Jeg har selv oplevet staerke religioese "åbenbaringer" på psykelika, dog aldrig på svampe (endnu!). Så, pointen: psykelika er noget maerkeligt noget, med konstruktive OG destruktive egenskaber (og MEGET subjektivt, hvad angår ens mentale oplevelser).

Jep. Men hvor meget skal man "flyde" med? Er man bevidst om at det der sker er manipulation. Jeg tror på at alle oplevelser, gode som dårlige (i bund og grund alle gode?), kan bruges konstruktivt. Altså ikke noget med at fortrænge noget for det hele er en del af sig selv. Man er det det samme som at sige at man skal _tro_ på alt det der nu måtte ske? Skal man bilde sig selv ind at det virkeligt sker, for rigtigt at få noget ud af det? Eller kan man godt bevidst undgå at komme ind på noget man ikke bryder sig om og ville det betale sig i forhold til ens psykiske styrke. Har slet ikke nogen fornemmelse af i hvor stor en grad man kan påvirke sådan en tur. Kan man godt styre det i en hvis retning hvis der er en del af sig selv man gerne vil udforske eller skal man bare lade svampene klare det hele, ligge sig ned og tage det som det kommer?

Ikke have tænkt på andet end psykedeliske stoffer i et helt år...? Uden overhovedet at have taget nogen... Jeg vil ikke nedvurdere nogens personlige erfaringer, men jeg synes man kan tage en skive brød til, ok med en enkel skive pølse på. Du har nok lidt høje forventninger til psykedeliske stoffer, og det skyldes sandsynligvis, at den litteratur du har læst, lovpriser disse stoffer i høje baner. Der findes meget lidt litteratur om psykedeliske stoffer som ikke er skrevet af folk, der selv har indtaget dem i store mængder, og som elsker at prædike om dem. Der er mange der gerne vil fremstille psykedelika som vidundermidler af den ene eller anden art, som kun er forbudt fordi den onde stat ikke kan tolerere fri tænkning og frigjort bevidsthed, men sandheden er ikke helt så simpel i mine øjne.

Jeg ville bestemt fraråde dig at begynde med psykedelika hvis du går og håber at du på den måde kan løse nogle af de problemer, du mener du har. Det kan måske godt bruges i en professionel sammenhæng, men sådan en er du jo ikke i. Så det vil sandsynligvis kun ødelægge dit trip med alle mulige umulige forventninger om hvad du skal opnå. Jeg vil anbefale dig at tage svampe sammen med gode, farverige mennesker, gerne også et par damer, som du kan grine, danse og evt græde lidt samme med, istedet for at sidde alene og spekulere over tilværelsens mysterier eller de mange væmmelige begreber som Dr. Freud eller var det Fritzl har forsøgt at prakke menneskeheden på.

Du kan styre et trip på samme måde som du kan styre dig selv til daglig - så det er ja og nej. F.eks. beskriver du at du har for lidt selvtillid - kan du droppe den forestilling, hvis du bliver bedt om det? Det ved jeg du kan, men et eller andet holder dig tilsyneladende tilbage, siden du beskriver det som et problem. Så på samme måde kan man heller ikke altid styre et trip. Og det er selvfølgelig ofte mere forvirrende og besværligt på et trip på grund af de mange indtryk og ændrede tankemønster. Men ændring af set & setting er alpha og omega. Det er det sådan set også til daglig. Det er svært at blive ved med at være deprimeret eller seksuelt opstemt hvis man begynder at snorre rundt om sig selv, og gør det ind til man falder. Det er i hvert fald et par minutter hvor sindstilstanden ændres, og derefter har man måske kræfter til at påbegynde en ny inkarnation af éns guddommelige idéer. Det er også svært at bekymre sig om sin svære opvækst og traumatiske barndomserindringer, hvis man skynder sig at løbe hen til en olmt udseende stor tyk bodybuilder af dansk eller anden herkomst i skudsikker vest og fortæller ham hvilken klam lille prutfjæset luder han er, eller et par af de andre magiske kaldeord der findes i modersmålet. Så får de fleste hurtigt noget andet at tænke på.

Der findes med en vis sandsynlighed smartere og sikrere måde at ændre sig dårlige humør på. Nietzsche, tror jeg, har sagt at det ikke er ved vrede, men ved latter, at man slår ihjel. Og det er så sandt som det er sagt. Men.. set & setting!

Hmmm, der er mere i det, end bare at flyde med strømmen, meget mere. Jeg havde selv nogle selvtillids problemer, før jeg gik ind svampeverdenen, er kommet af med mange af dem, men det kræver at man er bevidst om, hvad det er ved en selv man ikke kan lide. Jeg har i hvert fald haft erfaringer med at komme ind på sådanne ting i svampetrips, når man så er inde i det, kan man beslutte om det er noget man vil lave om på, eller man bare vælger at acceptere det. Men i første omgang handler det om at acceptere sig selv og de ting man ikke kan lide og lære at holde af sig selv på trods af dem, når man har gjort det kan begynde at lave om på dem (når man ikke tripper), men som tidligere nævnt er det en laaaang proces. Du må ikke frygte at knække i et trip, det er essentielt for det at trippe, man skal være klar på ALT også at blive konfronteret med de mørke sider af en selv. En ting som er vigtigt at have i baghovedet inden man går ind i et trip, er at alle følelser er midlertidige, hvor onde og vedholdende de end føles, så vil de gå væk igen; medmindre du er en personligheds type, som hænger sig i de følelser kan de selvfølgelig godt blive siddende i dig i flere dage, ja endog måneder og i visse tilfælde år.



Det er lidt en gråzone du taler om der, for i princippet er der jo ikke manipulation, det er jo dig, din krop og din bevidsthed der skaber de oplevelser, med hjælp fra et stof self. Jeg kan sige det kort, du skal flyde så meget med at du tillader dig selv at blive angst, ikke dermed sagt at du skal opsøge angsten, men hvis den kommer, så nytter det ikke at kæmpe imod. Det er dog lidt svært for mig at snakke om angst, for jeg har kun følt det kortvarigt under trips; jeg vil ikke engang kalde det for angst, da angst er kendetegnet ved, at man ikke ved hvad der skaber den, men har været bange for "ting". Du skal ikke regne med at kunne styre noget de første 2-3-4-5 ja måske flere gange, men personligt synes jeg godt, at jeg kan styre nogle facetter af trippet.
Bliver desværre nødt til at smutte nu, da jeg har en aftale, men hvis du har flere spørgsmål, så skriv endelig en PM, da det vist er kommet til at handle lidt mere om dit trip, end om hvordan det påvirker ens hverdag generelt

Hygge

P.S. Som Om Shanti siger, så vil jeg også på det kraftigtste anbefale dig, at du tripper sammen med venner og bekendte de første par gange, helst nære venner.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

AlruneRod, fedt at se at du søger et motiv til at tage svampene! Det er klart første skridt til at bruge enteogener til åndelig vækst og søgen. Det der for mig er nøgleordet for den psykedeliske rejse og alle livets aspekter i almindelighed, er at give slip. Giv slip til hvad end der måtte komme. Og ja det indebærer "desværre" også at du må komme til erkendelse med dine "dæmoner", dine skyggesider og de sider af dig selv du ikke bryder dig om. Dermed ikke sagt at du nødvendigvis skal springe hovedkuls ud i at ruske dit eksitensfundament rundt fra start; du kan sagtens smage på svampene i lave doser for at få en fornemmelse for stoffet først. Har du nogle planer om hvor meget du vil starte ud med og hvordan dit set/setting skal være?

Alt det bedste,
The explorer

EDIT:


Det er det de fleste fortalere for psykedelisk shamanisme (kunsten at rejse "ud af sig selv") mener er essensen i oplevelsen. At få perspektiv, at se tingene i sit fulde hele, at opdage at du muligvis ikke har ret i en skid og din virkelighedsopfattelse er præcis lige så tæt på "sandheden" som alle andres. Det giver en vis ydmyghed. Derudover bringer det også bare forundringen tilbage i vort liv!

Love!

Altså jeg har præcis 0,25 g tørret SN der ligger fra sidste år. Men det kan vel ikke rigtigt gøre noget? Det skulle være ubehageligt at have "et ben i hver verden" var der en der sagde på et tidspunkt, men er også ræd for at ligge for hårdt ud. Mht set&setting vil jeg kun trippe på svampe jeg selv har plukket og det bliver i naturen med to gode venner. Og så er det vidst en god ide at have lidt tid bagefter, så tager fri en 3-4 dage efter.

Morning Glory, LSA, er der nogle er jer der har erfaringer med det?

Jeg synes fint du kan tage op til 1 gram spids nøgenhat, dog har jeg bedre erfaringer med cubensis; det er som om de ligger mere stabilt i potens og man ved bedre hvad man "får" på en eller anden måde. Du kan finde doseringsvejledninger herinde.

Ang. 'et ben i hver lejr' så er det noget af det mest ubehagelige jeg har været ude for, hvis vi snakker om det samme. Jeg snakker ikke om at røre den anden verden og stadig have en fod plantet i denne men nærmere at være tæt på at give helt slip på sig selv og så være fanget i en helvedeslignende tilstand hvor hverken tid, sprog eller identitet eksisterer men du har stadig ego nok tilbage til at stritte voldsomt i mod. Puha.. ikke noget jeg ønsker for min værste fjende, hvis jeg havde sådan en
Men som regelt snakker man, efter hvad jeg har læst og erfaret, om de der hverken-eller-tilstande ved ~3-4 gr. cubensis. Det plejer at være der hvor det er mere end bare et middelstærkt trip men stadig for lidt til at eradikere egoet fuldstændigt. Men omvendt er man heller ikke meget for at håbe i med begge ben i en "heroic dose"

Men bottomline lige nu er: prøv bare spis de 0,25 gr. semilanceata du har til at ligge. På tom mave, der er virkelig intet at frygte der og det giver dig en form for tillid til svampenes ånd, at du i det mindste ved hvordan smagen er og hvordan de helt basale kropsfornemmelser er. Go for it!

Tror han snakker om at bryde igennem til det som svampeoplevelsen er første gang, ikke egodød, samadhi, ren væren, eller hvad man nu kalder det.

Jeg prøvede selv omkring 0,3-0,4 g i kapsel engang (før min første gang), men det betragter jeg ikke som min første gang, da det ikke rigtig satte gang i hverken tanker eller det visuelle, det var ikke ubehageligt, skuffende er mere ordet tror jeg.... Men som INE siger, kan du roligt spise de 0,25 g, du skal være ualmindelig psykotisk og ustabil hvis det sender dig ud i angst eller på anden måde vælter dit verdensbillede. Jeg ville dog anbefale en lidt højere dose første gang, men kun på baggrund af hvad mine erfaringer siger mig om threshhold doser, men hvis du er lidt nervøs omkring deres virkning på dig, så hold den endelig dernede, better safe than sorry
Må jeg spørge hvorfor det skal være svampe du selv har plukket? Hvad ændrer det for dig?

Har erfaringer med LSD, det var ikke særlig overvældende for mig de første par gange, men har også en idé om at det er lidt sværere at tune ind på kemiske stoffer, fremfor naturlige; jeg kunne i hvertfald langt bedre sætte mig ind i svamperusen første gang, end jeg kunne med LSD rusen første gang. Ved ikke hvordan det står til med LSA vs. svampe, men LSA giver vist en langt mere "klar" rus end svampe, men må hellere lade en mere kyndig udtale sig på det punkt her.

Hygge

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna