Psychedelia.dk

Jeg har efterhånden fået lidt erfaring med den psykedeliske verden, og er derfor begyndt at lede efter den substans som går bedst i spænd med mig.

Af ting jeg har prøvet nok til at (nogenlunde) kunne "kortlægge" er LSA, svampe, cannabis og ketamin.
Det jeg har oplevet er at de hver især inducerer en nogenlunde konsistens "rus" (undskyld ordvalg).

Her kommer mit spørgsmål:

Er der andre end mig, som har oplevet at svampe får en til at stille spørgsmål fremfor at føle "connectedness" osv.?
Med spørgsmål mener jeg at HVER gang jeg har taget et ordentligt trip, så har det været præget af en form for hånlig arrogance imod verden. Jeg stiller ganske enkelt spørgsmål ved selve meningen og betydelsen af livet. Oplevelsen kan opsummeres med ét ord: Hvorfor?

Grunden til at jeg undrer mig lidt, er at jeg nu har fået samme mønster bekræftet af min kæreste, samt kan genkende elementer af vores oplevelse i en kammerats oplevelse. Jeg ser det som et problem, da jeg oplever en form for fortvivlelse efter trippets afslutning. Dette er pisse irriterende da jeg ,generelt set, holder meget af den oplevelse som svampe kan inducere.

Jeg ved iøvrigt godt at trips er utroligt personlige og individuelle. Jeg spørger altså IKKE om alle får en identisk oplevelse, for der er variation på mine egne oplevelser.

Mvh.

Jeg oplever det samme, men lægger en anden værdi i det; jeg oplever ikke fortvivelse, jeg oplever personlig bekræftelse og mit tankemønster er oftest: "yes, jeg er ikke som dem, ikke a brick in the wall men derimod MIG, og det er godt!", samt at naturens dynamik er hellig.

Men det er utroligt morsomt at sidde og observere stereotype, middelmådige borgere i den tilstand, netop fordi man tænker "hvorfor". Personligt ser jeg det som en af de bedste effekter ved svampe; det "tvinger" én til at reflektere over sig selv og andre, det kan hjælpe én til at vælge hvilken vej man skal følge - alt med måde, det skal jo også gennemtænkes grundigt i ædru tilstand, det er klart.

Men prøv at vend følelsen af fortvivelse, hvis du kan.
Anders

jeg genkender udemærket problemstillingen, og det er netop disse surealistiske dimensioner til virkelighden der både er skræmmende og tiltrækkende..
Hvad mener du helt præcist med connectedness? er det ikke netop den connectedness med noget større der gør at du stiller spørgsmål?
Det med fortvivlese tror jeg har noget at gøre med hvordan du forholder dig til at din bevidsthed har ramt noget den ikke kan forstå i din psilocybin rus.. har selv følt sådan efter stærke trips men! jeg vil sige det er fordi ens ego ikke har det godt med at den måde du kigger på verden bliver ændret egoet prøver at holde fast i det gamle.. det er noget man skal arbejde på igennem flere trips

And:

Det er präcis når jeg ser på mennesker og dyr at jeg oplever denne fornemmelse. Jeg kan ganske enkelt ikke sätte mig ind i deres verden. Jeg ved egentligt ikke om jeg bliver fortvivlet. Min käreste bliver derimod ganske fortvivlet. Men vi har planlagt at tage et ordentligt trip, og så forsöge at dreje denne tilstand til noget positivt, eller i hvertfald acceptere den... for det er vel egentligt absurd at man , ved at indse at verden er illusioner (indse er måske et stärkt ord) kan dreje det til noget negativt. Det burde vel allerhöjest väre neutralt.
Den negative vibe forsvinder dog med med trippet.

(Det skal lige siges at sidst, så var mit trip et 8 timers latter-maraton. Jeg kunne ikke lade väre med at grine af hvor langt ude alle verdagens ritualer var/er. Det var ikke rart.)

Connectedness var et ord jeg valgte, for at beskrive den oplevelse af ro som psykedelika kan give en. Den fölelse af at väre et med universet. At forstå samt värdsätte de små ting i livet. Jeg har oplevet det et par gange (ikke på svampe).
Men måske det ikke giver mening at forsöge at beskrive sådanne ting? Connectedness

Derudover, så er psykedelika vel ikke bare en dans på roser, og det ved jeg vel egentligt godt.
Jeg må slutte med at bitche

Den eneste gang jeg har følt fortvivlelse var også over ikke at kunne blive mere i ét med naturen, men igen kom det store "Hvorfor"; hvorfor kan jeg ikke blive mere i ét med naturen, samt hvordan kan jeg nærme mig det?
Det startede en ganske lærerig tankerække, samtidigt med at jeg gik med en stav i hånden og så græsset gro. OT: hvorfor er det så vanvittigt rart at vandre, på svampe? (Ha, prøv at fjern kommaet i den sætning!)

Jeg tror nu det er dit ego-tab der skaber den illusion..

Uddyb gerne? (hvem var det henvist til?)
Hvilken illusion skulle et ego-tab have skabt?
Som jeg ser det, så er det oftest egoet som skaber illusioner.

Ja, egoet prøver at genoprette kontrol ved at skabe illusioner ved et ego-tab på psykedeliske stoffer.

Undskyld min dårlige formulering i sidste besked.

Jeg har flere gange oplevet det samme. Jeg begynder ofte at stille meget store eksistentielle spørgsmål på svampe. Men samtidig, føler jeg at nogle af spørgsmålene i sig selv er svar på andre spørgsmål. Alt i alt, tror jeg det handler om at acceptere, at meningen med alt og intet, for altid vil forblive et mysterie. Derfor bør man nok forsøge at vende denne dårlige følelse, som opstår når man ikke kan svare på spørgsmålene, til noget positivt. Hvis der ikke findes nogen grund til at vi eksisterer, åbner det op for en anden og måske bedre mulighed. Hvis du i bund og grund ikke kan svare på det, er alle muligheder åbne, og du kan derfor se alting fra ethvert perspektiv. Men som konklusion, tror jeg mest bare det handler om at affinde sig med det, og se hvad man så kan få ud af alting. Jeg har dog også fået en følelse af connectedness, selvom jeg ikke er helt med på hvad du præcist mener. Jeg har oplevet en følelse af, at vi alle er forbundet til en dimension af ren bevidsthed, hvorfra al realitet skabes ud fra, altså er alt hvad vi ved, tror vi ved, blot imaginere stykker af viden. Verden er blot hvad vi gør den til, ikke andet.

_________________
"The intuitive cognition with anti-nihilism is a trigger for latent infant violence"

synes jeg føler 100 % ro når jeg tager svampe. eller i hvertfald da jeg gjorde i går.

jeg synes at når man oplever det man gør og kan sidde helt roligt og meditere/nyde trippet må man være et meget tilfredst menneske for at kunne holde sit eget ego ud.
synes mange psykedeliske stoffer har en ny vinkel og approach på alt omkring en selv som man får kastet i hovedet igennem den meget liden subtile kommunikation.

synes man kan bruge det til at se ud over sit eget ego. dette skal man dog også være klar på konsekvenserne af.

jeg har aldrig været super glad for svampe før, men i går havde jeg et af de bedste trip i mit liv.
startede med cirka 50 - 80 mg 2c-b og da det var blevet mere overskueligt lavede vi en stærk svampethe. min konklussion er at Svampe er meget undervurderet

Jeg kan godt se mig lidt enig i dine tanker, jeg drejer dem bare ad andre veje som jeg synes er positive eller i det mindste interessante, hvad end de er forårsaget af svampe eller de opstår naturligt. Derudover har jeg oplevet stor "connectedness" til naturen og alt omkring mig de få gange jeg har prøvet dem. Og du har jo ellers ret: Psychedelia skaber ikke en personlighed, de åbner vel bare nogle "skuffer".

Rigtig god post.