Psilocybin, psilocin, baeocystin og norbaeocystin er de fire stoffer, som oftest bliver belyst, når vi snakker psilocybinsvampe. De tre første er med til at skabe svamperusen, mens norbaeocystin menes at være inaktiv.
Når svampene bliver tørrede, så er der en oplagt mulighed for at et eller flere af disse fire stoffer bliver ødelagte, f.eks. via oxidering (som allerede nævnt). Jeg tror dog det er så lidt det drejer sig om, at det ikke er nødvendigt at tage højde for. Dette gælder kun under tørringen, og ikke hvis man bevarer svampene på et stykke avis i lang tid. Tørrede svampe bør opbevares lys- og lufttæt, ved stuetemperatur eller under.
Psilocybin er et prodrug, og er altså ikke psykoaktiv. Ved indtagelse af psilocybin fjernes phosphor-gruppen ved dephosphorylase (dette sker vha. et enzym eller i et meget surt miljø, f.eks. mavesækken), hvilket omdanner stoffet til psilocin, som er psykoaktiv. Med andre ord: psilocybin + psilocin = total mængde psilocin. Hvis et af disse to stoffer bliver ødelagte, vil det svare til at man fik en lavere dosis psilocin. Baeocystin skulle efter sigende give en lidt anderledes rusvirkning end psilocin – så bliver baeocystin ødelagt, vil det betyde en svagere rus da færre stoffer bidrager til oplevelsen (hvis vi altså ser bort fra alle andre faktorer end dosering, som skaber den psykedeliske oplevelse), plus at rusen vil minde mere og mere om psilocin end en blanding af dette og baeocystin.
Lidt firkantet forklaret, men burde gøre det

dette behøver man dog slet ikke tage hensyn til, hvis man blot vil tørre sine svampe - hvis man gør det rigtigt, vel at mærke.
MethylOle skrev:
De friske indeholder også det aktive stof psilocin.
Indeholder de tørrede ikke psilocin?