Kære Psychedelia.
Jeg står overfor en genopdagelse af en af min ungdoms store romancer. Jeg skal senere i dag, indtage x gram cubensis, derfor laver jeg dette indlæg.
Jeg har ikke tilnærmelsesvis rørt substanser med psykedelisk potentiale i 5 år. Mine grunde til dette er egentlig, som jeg ser det, irrelevante. Jeg havde dengang den, efter min forståelse, typiske oplevelse af først en masse sjove trips, så en del seriøse, og til sidst en række alvorlige.
Mit mål med trippet i dag, er at søge en nærmere forståelse af hvilken rolle tid spiller i min forståelse af fænomenets fremtræden.
Jeg vil gerne spørge dette forum til råds angående en række ting. Jeg har tidligere været oppe på ca 3g tørrede cubensis, men jeg er noget i tvivl om, hvilken dosis jeg skal vælge denne gang. Lige nu spekulerer jeg i et sted mellem 1,5 og 2,5. Hvad vil i råde mig til?
Er der ting jeg skal være særlig opmærksom på, når det er så lang tid siden? Og hvordan skal jeg opfatte mig selv i forhold til erfaring og kontrol under trippet? Jeg har en pæn mængde erfaring med svampe, såvel som med andre psykedelia, men igen, det er lang tid siden, og jeg ihukommer mig kun fjernt min tilstand under påvirkning.
Gode råd generelt, og andre relevante indskud er selvfølgelig også ønsket.
På forhånd mange tak for jeres tid og hjælp
