Hej alle psychonauter

Om en uges tid har min ven og jeg planer om at skulle tage vores første svampetrip, som også bliver vores allerførste indtræden i den psykedeliske verden af enhver art. Jeg vil her forklare lidt om, hvad vores planer for dagen er, og det vil i den sammenhæng glæde mig meget, hvis I havde nogle kommentarer til set, setting, dosering osv. i den forbindelse....
Allerede i marts måned begyndte jeg at læse de første trip-rapporter, og på alle mulige og umulige måder at lære om svampene og den psykedeliske verden. Jeg har læst både gode og dårlige erfaringer med svampe såvel som LSD og meskalin, og jeg føler mig derfor rigtig godt rustet til trippet i det henseende. (Jeg har mere eller mindre nærmest dagligt siden marts måned søgt informationer om svampene og har snart læst samtlige triprapporter her på siden - så jeg tror næsten ikke der er mere tilbage at lære 'indirekte'; nu skal de altså prøves

)
Igen og igen læser jeg, hvor fornuftigt og anbefalelsesværdigt det ér, at have en erfaren tripsitter med sig til især de første gange man tripper. Da jeg ikke kender nogen IRL, der nogensinde har taget et psykedelisk stof, er dette desværre ikke nogen mulighed

Som kompensation har jeg dog fundet hele to tripsittere, der dog som sagt ikke har nogen erfaring. De er begge nære venner af både min medtripper og jeg, og planen er den, at jeg printer nogle gode HarmReduction-sider ud, de kan ty til, hvis tingene skulle tage en ubehagelig drejning.
Set & Setting er også et begreb man ikke kan undgå at støde på, når folk spørger, hvilke forholdsregler der skal tages før et trip. Til "Set" er der næsten ikke noget at sætte en finger på - livet kører bare på skinner for tiden: Jeg (vi) er lige blevet studenter, og har derfor ligenu sommerferie. Både fagligt, artistisk og socialt møder jeg enorm anerkendelse og fremgang for tiden, så det kunne ikke være bedre

Angående "Setting," har vi haft en del overvejelser. Indtil videre lyder planen på, at vi starter trippet ud et roligt og isoleret sted i skoven, for at få det naturlige aspekt med i trippet. Vi tager en ghettoblaster (og ipod's, hvis ikke vi gider høre det samme) med, med både glad og psykedelisk musik, samt noget kakao, slik og evt lidt mad med. papir og blyant er ligeledes et must, hvis vi føler for at skrive nogle tanker ned, vi evt. måtte få under trippet

Hvis det bliver for overvældende at befinde sig udenfor i naturen, har vi også den mulighed at blive kørt hjem af den ene tripsitter til hans lejlighed, og trippe færdig der.
Sidst vil jeg nævne dosering. Tanken var, at vi ville indtage 1 gram tørrede cubensis hver, og evt. have 2 x ½ gram (½ gram til hver) parat til redosering efter nogle timer, hvis ikke effekten er stor nok. Her skal det så være tripsitternes ansvar at vurdere, om det er ansvarligt, at vi indtager mere.
Nå, det blev alligevel til en længere post! Vi har så vidt muligt prøvet at skabe perfekte omgivelser for et trip, men det ville alligevel være fedt at høre folks kommentar til planlægningen af vores jomfrurejse
