He he! Ja, Lilly er sød! Jeg fik lyst til at citerer Jørgen Lumbye (Brug og misbrug, vi er alle på stoffer, side 196) hvor han citerer Peter Breggin som skrev om Eli lilly sin bog: "Talking back to Prozac" St. Martins Press 1994 :
Citat:
I denne sammenhæng er Peter Breggins redegørelse for vicepræsident og senere præsident George Bush og vicepræsident Dan Quailes forhold til medicinalfirmaet Ely Lilly tankevækkende: "Firmaet (Eli lilly) har generelt haft en stigende indflydelse på regeringens politik under Reagan-Bush-administrationen, men der eksisterede særlig tætte bånd mellem Eli Lilly og Bush og Quaile. Før han søgte at blive vicepresident, var George Bush medlem af Lillys bestyrelse, og som vicepræsident blev han ved med at gøre lobbyarbejde for firmaets interesser. Før hans aktier (financial holdings) blev anbragt i en "blind trust", ejede Bush $90.000 Lilly-aktier... Ifølge (tidskriftet) National Journal "greb" vicepræsident Bush "gentagne gange ind for at hjælpe (stof)industrien". Om Præsident Georg Bushs vicepresident Dan Quaile og hans forhold til Eli Lilly skriver Breggin, at han havde "tætte bånd til firmaet, som støttede ham i hans senats (valg)kampagne. (Tidskriftet) The Nation beretter, at Quaile, som formand for Konkurrencerådet (The Council on Competitiveness), bad Lilly om hjælp til at omvurdere FDA`s godkendelsesproces, så industrien bedre kunne synes om den... Ifølge en rapport af Ransdell Pierson i New York Post 1992 lykkedes det Quaile at afkorte den tid, det tager for de fleste stoffer at få FDA´s godkendelse med adskillige år. Endnu vigtigere er det måske, at koalitionen mellem Quaile og Lilly helt sikkert må have været kendt af FDA-embedsmændene under den proces, hvor Prozac blev godkendt. Kunne disse bånd have påvirket FDA´s hastværk med at godkende Prozac på trods af dets påviste mangel på effiktivitet og farlige stimulans-profil?"
Verden styres af penge
Hilsen Fanny