|
MISBRUGS MYTERNE I
Af Atle
Uskadeligheds myten
Nedenstående skal ikke ses som et videnskabeligt indlæg, mere som en lægmands betragtninger ovenpå 15-20 års tæt kontakt til misbrugere af forskellige substanser, og de efterhånden kedsommelige gentagelser, han har observeret i den forbindelse. Der hersker nogen myter omkring brugen af stoffer i de sub-kulturelle miljøer som jeg mener det er på tide at få gjort op med. Indlægget er del I af et essay i 3 dele, de 2 næste følger senere.
Alt misbrug starter med enten at ville have det sjovt eller eksperimentere.
Man indtager en substans for at komme i bedre humør, lette stemningen, eller for den bevidste bruger, for at udforske en del af sig selv man til daglig enten ikke er i kontakt med, undertrykker eller føler sig undertrykt af. Dette gælder helt ned til første gang
man 12 år gammel og prøver at drikke sig stiv eller ryger sig skæv med sine venner, man er på kanten, man skal fyre den af og ha´det sjov og skide på sine forældre.
Efterhånden som man bliver ældre, og indtagelsen af alkohol bliver en fast bestandel af snart sagt enhver social sammenhæng, med andre ord er blevet vane, dukker der som regel et behov op for at flytte sine grænser yderligere, og langt de fleste forsøger sig, inklusive undertegnede, før eller siden med stærkere former for euforiserende stoffer.
I dag har de fleste mennesker en høj grad af bevidsthed omkring hårde stoffer, kender dem ved navn og er i stand til at definere hvert stof på deres virkning. Alle ved for eksempel, at man aldrig må begynde at eksperimentere med heroin, afhængigheds
risikoen er simpelthen for stor, og der er i alle sub kulturer en en høj grad af bevidsthed om at holde netop dette stof ude af omgangs kredsen.
Værre er det når talen falder på, hvad jeg vil kalde de 'bløde hårde
stoffer' såsom: coke, extacy, mdma, lsd (syre) og ketamin.
Af en eller anden grund er der opsået en myte omkring disse stoffers uskadelighed, og personligt tror jeg at det hænger tæt sammen med deres udbredelse i dag. Man kan i dag opdrive alle disse stoffer i enhver røv kedelig provins flække, og sandsynligheden for at lige netop din mekaniker er et håbløst kokain vrag, er langt større end du ønsker at tro på.
Man kan sige at stoffer er gået 'overgrund’, og vel derfor pr. def. total passé, men det skal vi ikke diskutere her, den tar’ vi i del II.
Tilbage til emnet: denne myte er yderst farlig for brugerne, for de nævnte stoffer er alle som én yderst vanedannende, yderst farlige, borderlineffremmende og perceptions forvrængende i det lange løb, og myten fratager brugeren en form for naturlig respekt og frygt for stofferne, som efter min bedste overbevisning er éssentiel i omgangen med dem.
Problemet er, at selvom disse stoffer på hver deres måde går ind og påvirker hvert deres følelses mæssige område i den menneskellige psyke, så er slut resultatet efter lang tids misbrug det samme: man mister kontrollen over lige netop det område de har påvirket, og de forøger derved trangen til at bruge dem.
Lad os for eksempel tage kokain:
Kokain har en ego-boostende effekt: Man føler sig i kontrol, man er klar, man kan tale om alt, man kan have ruff sex uden hæmninger og følelser som usikkerhed og angst bliver vasket væk.
Det er altsammen godt nok at prøve, og kan, hvis man bruger det rigtigt, vise en vejen til en større indsigt i sig selv. Man opdager et nyt aspekt af sig selv, som man derefter kan forholde sig til positivt eller negativt, alt efter om man finder oplevelsen behagelig eller ej. Der hvor kokain misbrug bliver farligt er, når man begynder at tage de ting man gør imens man er påvirket, og bruger dem til at definere ens personlighed a lá :
Når jeg nu nu fortalte min boss at han var et svin imens jeg var på coke, så må der jo være noget om snakken,
eller: Jeg fortalte min kæreste at jeg syntes hun var fed og for grim til mig
imens jeg var på coke, ergo må jeg være et ego centrisk svin.
Kokain har netop på grund af sin ego boostende effekt en undergravende effekt på ens eget selvværd. Kokain fjerner først og fremmest ens frygt for at tage fejl, men den
frygt er helt fundamental i et menneskes selv udvikling, fordi den tvinger en til at tænke sig om, og indrage paramétre såsom ens eget og andre menneskers velbefindende i sit beslutnings grundlag, inden man træffer vigtige afgørelser.
Som oftest kommer denne frygt tilbage med 200 i timen, så snart branderten er ovre og man befinder sig derfor i en endnu værre situation en før, fordi man nu både skal deale med sin tidligere frygt + bekymre sig over konsekvenserne af de handlinger man foretog sig, imens man var påvirket.
Der skal ikke megen logisk sans til for at forudsige, at man lynhurtigt er ude i et decideret misbrug som stille og roligt kører en helt ned til sokke holderne, for hvad er den nemmeste løsning på ens lave selværd? Mere coke. Og fordi kokain desuden giver én følelsen af selv kontrol, så har de fleste kokain misbrugere meget svært ved at se, at de har et misbrugs problem, de har jo fuldstændig styr på det, og mange indser først at de har et problem, når det begynder at gå seriøst ud over enten deres karriere eller familie liv, og så er det altså ved at være sidste udkald.
Af alle de stoffer jeg har set folk gå rundt og indtage, er kokain nok det stof folk har haft sværest ved at komme væk fra. Langt de fleste misbrugere jeg har mødt, og det er ikke så få skulle jeg hilse og sige, har været tvunget til at lave et decideret 'change of scene' for at undslippe deres misbrug.
Hvis man laver den samme grundlæggende analyse, på hver af de tidligere nævnte stoffer, finder man ud af at de hver især indeholder den fuldstændig samme fare for forvanskning af brugeren, og jeg kan, på baggrund af alle de mennesker jeg har set enten brænde ud eller gå helt op i limningen, kun opfordre til, at man forholder sig yderst varsomt til dem. Ellers, tjah så er der altid plads til én til, der ude på Skt. Hans.
denne artikel er også posted på bl. a. housemusik.dk og trancetunnel.dk
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
