Hvis jeg fik al den Kærlighed, nærvær, forståelse, varme, ømhed, nænsomhed og omsorg jeg kunne bruge, ville jeg nok sæke mit forbrug en anelse, da en del af mit forbrug unægteligt skyldes mangel på de nævnte faktorer. MEN det er så også vigtigt at nævne at jeg (formodentlig) ikke ville drikke mig møg lam i stedet for. (da en del af min "undskyldning" for at tage stoffer, er at alkohol er røv sygt, og i mange tilfælde langt mere skadeligt)
Hvis jeg fik mig en kærste der kunne mætte mig på de nævnte områder, ville hun også være forståelig overfor min facination af stoffer, og dele den med mig, i et lettere begrænset omfang.
Alcoho|ic skrev:
Interessant spørgsmål...
Ærligt talt tror jeg ikk det ville være mindre, da jeg aldrig har taget stoffer for at slippe væk, selvom det kan virke fristende. Hvis dette har været tilfældet, har jeg da løjet godt og grundigt for mig selv
Undtagen alkohol
Hvis det ER tilfældet, at man tager stoffer for at flygte fra noget, plejer det at være under indbildning fra egen side, at der absolute IKKE er tilfældet.
/Torkild