Jeg har i ca. 1½ år røget hash på nogen lunde daglig basis + snart en del stoffer oven i. Det sidst ½ år i hvert fald, har jeg gået rundt med en form for mindre angst/paranoia trip, kan ikke kontrollere mine tanker (de racer ligesom af sted) uden jeg selv kan styre det, min evne til at kommunikere med andre slår på en måde fra, især efter at ha' røget. Det går simpelthen bare i stå for mig, samtidig med at tankerne bliver underligere og underligere. Især i retning, af hvad fanden tænker han nu om mig, altså når det er jeg går i stå, kan han mon se det på mig. Er blevet meget nervøs og har svært ved at se folk i øjnene i længere tid, det føles ligesom om at de kan se lige direkte igennem mig. Nogen gange er det som om jeg er ved at miste min personlig hed, føler mig ved siden af mig selv, selv om jeg virkelig prøver så er følelsen af at jeg ikke er mig selv der stadig. Jeg burde jo nok være stoppet for lang tid siden når jeg har fået det sådan, men det er jo fandeme heller ikke let når man først er kommet godt i gang, men nok om det. Jeg mener bare at hvis man først er psykisk disposioneret for det, skal man fandeme passe på, især med at starte med det, i for tidlig en alder. Jeg er selv 15 nu, og har i perioder, næsten været til psykriatisk afdeling, DET ER IKKE FEDT I EN ALDER AF 15! Selvfølgelig er er det ikke det, og jeg er sq heller ikke glad for at indrømme det er gået så galt. Men har da stadig lidt hold på det, og den sødeste kæreste jeg kunne få mig(det hjælper virkelig meget.) Jeg har haft en lidt problematisk barndom og mine forældre lagde tidligt mærke til at godt kunne være... øhh... et eller andet galt. Ikke fordi jeg er unormal som sådan og har altid været meget opmærksomheds søgene og en af de lidt klogere i klassen, meget af det har bare ændret sig en smule efter jeg begyndte på hashen etc. Så det har ikke været hashen/stofferne alene, overhovedet ikke. Selvom (især svampe) nok har fået åbnet op for nogle ting jeg ikke var klar til at tage hånd om/forstå, også derfor man skal passe så meget på med at starte før psyken er ordenligt udviklet. Jeg kender ikke særlig mange der har beskrevet disse følelser før, men sad og læste en del om det på bluelight.nu og meget af det folk skrev passede egentligt præcis med de følelser og tanker jeg engang i mellem har. Jeg har før haft rigtig svært ved at ligge ord på det, da jeg ikke kan beskrive mine følelser ordenligt, men er efter hånden kommet frem til at det er det der er galt, har stadig svært ved at beskrive det for andre, det her er nok mit bedste forsøg indtil videre. Derfor kan jeg ikke fatte hvorfor pokker jeg ikke er stoppet for lang tid siden, det er på en måde ret selvdestruktivt, eller det er det. Så hvis nogen der ude render rundt med noget af det samme så... STOP! eller bare hold en pause i længere tid, det er sq det eneste der hjælper. Det er bare ikke lykkedes for mig endnu, men har da fået skåret en del ned på det. Håber ikke det her var alt for langt og dumt at høre på
, men syntes ligesos det skulle ud også fordi jeg tror der er mange der har det sådan, men går og gemmer det væk, fordi de ikke vil indse det. Håber nogle kan bruge det til noget... HEY!
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Held og lykke fremover 
