|
Egentligt tænkte jeg på: MÐM@ Medlem, Emne: Vil bare glemme Fortryder det gik så vidt...nu kan det ikke...
Er det godt? Jeg husker tydeligt experimenter med LSD og svampe
og i især det første har givet mig opfattelser, som virkede både ovebevisende og sande...faktisk nåede jeg lidt til den konklusion at man ikke vidste hvad "det", Livet, handlede om før man havde "spist" stærk syre. Jeg var måske blevet "vogter", eller måske var jeg i kontakt med kilden til den viden som var så vigtig for os her på jorden.
2 (det har dog været mange siden) oplevelser af mellem 7 - 14 timers varighed, var nok til at jeg til dags dato er i tvivl, er det virkelighed eller syner, tripper jeg stadig(en uge efter?)har jeg valgt at leve livet som en blind mand?: For at få mit liv til at fungere mere smerte frit, end det gjorde dér sidst i teen-age årene, har jeg "valgt" ikke at tro på de ting jeg følte/oplevede. Det fylder en stor del af mit liv, og når jeg tripper, hvilket stadig sker, tager jeg mine oplevelser i stiv arm. I den verden jeg har valgt at leve i idag, betyder et tegn, ikke andet end det betyder, det er ikke et symbol på noget dybere eller vejen til en anden retning for min færd. Den følelse og viden der ligger i stoffet(LSD) er en enorm vigtig resource, formodentlig bare ikke i dette liv, mit. Min tro er baseret på syn, oplevelsen af det symetriske univers, og har haft den side effekt at: Hvis jeg ville tro dét, måtte jeg "vælge" nogle helt jordnære ting fra, deriblandt, det logiske, det var jeg bare ikke klar over. Ikke logik i al almindelighed men den simple dekodning af primitive budskaber... Det er som om jeg igen skal lærer at tingene er som de er, kærlighed = varme, tro = ro(i sjælen).
Har du læst denne smøre? Det er svært at beskrive men efter jeg har valgt ikke længere at være en del af det "Kristne" danmark, er tro nok noget af det mest difuse. Før sagde man bare Gud den store..op i himle..i helvede..jeg forsager djævele... osv. Det var den bare ikke længere! Simpelt og lige til! Idag lever jeg i en verden omgivet af såkaldte kristne, heldigvis, for de fanatiske, inkl. min ex. mors, er de værste. De har, i mine øjne, valgt at prostituere sit legeme og sind til en tro som JEG ikke forbinder med andet positivt end de 10 bud. Imens forsøger jeg seriøst at finde en mere jordnær tro at klamrer mig til, imens vælger venner og bekendte sider som var det forskellige slags is. For mig er det en tro når jeg tror på det, det gør jeg så når jeg er svag, på syrer eller en 13 årig til konfirmations forberedelser foran en autoritær præst som besvarer livets gåde med "Jamen, det har vi altså valgt i det her land.."
Jeg har det "fint" idag, jeg spiser lidt stoffer et par gange om året, jeg har aldrig været ved psykolog, men har dog overvejet det mange gange.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
