Hvis I ved stor brug af hårde stoffer reducerer Jeres psykiske resonans-rum i påfaldende grad, må I, for at genvinde en psyke, der er ligeså stærk og kommunikerende som før, udvide Jeres bevidsthed på rene bevidstheds-mæssige præmisser - og jeg foreslår at arbejde målrettet med udvikling af intellektet.
Intellektet er vor bevidstheds evne til at fungere på en strategisk måde; intellektet er en værktøjs-kasse, de overordnede fornufts-principper er de almindelige grejer, hvor begreberne og ordene er finere, teknologisk værktøj, måle-instrumenter, som alt sammen har til formål, at man kan orientere sig i verden.
Der kan være noget paradoksalt/selvmodsigende ved intellektets praksis; man kan forstå sære ting, men virker 'desorienteret', opfører sig dumt i diverse sammenhænge, hvor man ellers skulle have evne til at være klogere. Det handler om, at intellektet har selektive vaner...på visse områder plejer man at være kvik - de områder, som man fokuserer bevidst analyserende på...hvor andre områder er "dumme-områder" indenfor den samme personlighed.
At man kan sige noget på dansk, engelsk, tysk eller fransk, dette betyder, at det, man kan sige, egentlig ikke kan siges. Det er dér, forståelsen bor, hævet over ordene. Ordene er kanaler. Hvis man ikke gider at lære flere ord, eller andre symboler, er der tanker, der ikke kan komme til udtryk; disse tanker forsvinder i tågen, da de ej holdes fast af symboler. Og når så andre bruger sådanne begreber og ord, hvis mening man selv glemte, forvirres du, men siger så, at "det er fortænkt", "der er ikke noget at forstå" ...problemet er bare, at du er blind for visse betydnings-aspekter af det sagte, fordi du har forsømt at pleje dine tanker desangående.
Verden er ikke heldigvis så simpelt indrettet, at man kan omslutte den i simple vendinger. For så kunne hunde ligeså godt sige, at de eksisterende ting er "vov-ting", resten er noget mjav. Øh, men der er jo altså netop også andre sprog end verbal-sproget. Og tror I, vi kan undvære nogle af sprogene? Talesprog, skriftssprog, billedsprog, kropssprog, lydsprog, rytmesprog, tonesprog, talsprog, ...tilsammens beskrivende verden, der således består af beskrivelse - sprogene skaber verden - et rigt sprog skaber en rig verden...og ikke nødvendigvis et verbalsprog, men verbalsproget er et stærkt udgangspunkt.
Hvad man kan sige med sin stemme, overgår i betydelig grad, hvad man kan sige med sin pen, eller med sit tastatur - det er klart; der er mange flere følelsesmæssige informationer i det talte ord.
Og så videre...sprogene er vor åndelige kapital, dét stof, alting i virkeligheden er gjort af - betydninger - med ord og andet fastholdt i praktisk håndterbare koncepter...
Man skal forstå, at sproget er tilfældigt. Nogle ting er det let at tale om, fordi det er indbygget i sproget, at man har let ved at tale om det, hvor andre ting er svære, da der er en i sproget iboende modstand mod disse områder. Så ... sproget definerer, hvordan vi tænker, indtil vi tager sagen i egen hånd og behersker sproget, istedet for, at sproget behersker os.
Nogle ord om intelligens-udvikling - jeg kan sige meget mere om dén sag, men lad mig nu lige høre, om der er stemning for det.
Rusmiddel-molekyler har ikke noget sprog, bortset fra simple koder - de "taler med hjernen" på tilfældige måder, men kaos er noget, der kan udvikle nye strukturer, ånd kommer af virvaret, - udmærket, hvordan omsætter man ånden til noget smukt og værdifuldt i den såkaldt virkelige verden?
[ 01 Oktober 2002: Besked ændret af: Zannioy ]
|