Hej psychedelia
Jeg vil her fortælle lidt om mig selv og mine problemer (både psykisk og med stoffer) og vil ud fra det, gerne have nogle gode råd fra alle jer erfarende, da jeg håber på at kunne forebygge et stofmisbrug
For at kunne forstå mine problemer, bliver i nødt til at høre "kort" om min barndom, alle informationer er ikke lige vigtige og det er blevet lidt langt
.
Jeg er diagnosticeret med infantil autisme (autisme med symptomer der startede da jeg var helt lille/infantil), adhd og så er jeg blevet testet til at have en meget høj iq. Det har givet mig mange problemer som lille, især med skolen. Jeg har altid været alt for langt foran på det faglige plan og ikke kunne finde ud af at følge med socialt. Jeg blev drillet meget og har svært ved at have relationer til de andre børn. Dels fordi jeg ikke kunne finde ud af det, men også fordi jeg var meget mere interreseret i det faglige. Jeg var ekstremt motiveret og fortalte altid mine forældre om alt det jeg skulle opnå, uddanne mig som, ændre osv.
Det ændrede sig dig alt sammen, da det hurtigt gik op for mig at skolen var til for dem der var bagud, ikke dem der er forud. Jeg bliver helt arrig når jeg tænker på alle de, alt for nemme, ekstraopgaver jeg har lavet, som bare var til for at jeg ikke skulle forstyrre læren med min lyst til at lære. Mit liv kunne efterfølgende beskrives i følgende træk; sove i skolen, spille computer når jeg kom hjem og gå i seng sent på aften/tidlig nat. Det er her mine forældre begyndte at kunne se at jeg mistrives og min mor gik igang med at undersøge om der var andre muligheder i forhold til skole, som var mere gearet til mine udfordringer
I 4. klasse flyttede jeg skole, til en skole for højtbegavede børn. Her var der mere plig og hurtigere tempo, men her var det allerede forsent, skaden var sket. Det gik fint de først par måneder, hvor jeg fik nogen nye venner, men så, langsomt, stoppede jeg med at kunne koncentrere mig, jeg mistede motivationen, jeg fik angst, jeg blev depressiv, alle små ting føltes som store udfordringer og jeg blev egentlig bare et dårligt menneske, da mine psykiske problemer ofte gik ud over mine forældre eller søskende.
Jeg begyndte at spille mere og mere computer, og det var egentligt det eneste der gjorde at jeg kunne slappe af. De nye venner var interresante og humoristiske til at starte med, men som min psyke blev værre, skubbede jeg dem længere og længere væk (det var hårdt for mig psykisk at skulle være sammen med dem).
Det begyndte at blive mere og mere kedeligt at spille computer, fordi det var det eneste jeg lavede. Jeg savnede de interresser jeg havde da jeg var barn; bygge huler, være i skoven, spille brætspil med mine forældre mm. men hver gang jeg prøvede at komme tilbage til de gode gamle ting, mærkede jeg at det slet ikke var ligeså stimulerende som det at spille computer. Det gjorde selvfølgelig at jeg ikke lavede meget andet end at spille computer.
Her begyndte mine problemer med ludomani. Jeg spillede spillet "counter strike" og i dette spil kan man samle virtuelle våben, som kan sælges for rigtige penge. Jeg var interesseret i spillet og blev hurtigt interesseret i de virtuelle våben og jeg fik vist et gavekort i fødselsdagsgave som kunne bruges på dem (her var jeg omkring 12). Da det så gik op for mig at man kunne gamble med sine virtuelle våben, tænkte jeg at jeg bare lige ville prøve at gøre det en enkelt gang. (Det skal også siges at mit pornoforbrug startede her, ikke noget unormalt, det komme længere nede)
Jeg husker tydeligt den rus jeg fik første gang jeg gamblede. Jagten på den rus, førte mig ud i et misbrug, hvor jeg tabte mange af (alle) mine egne penge og nogle af mine forældres også. Misbruget stod på indtil jeg blev 16. Jeg tror egentligt den eneste grund til at jeg kunne stoppe, var at jeg begyndte at få meget nem adgang til alkohol. Det gav samme stimulerende effekt, bare billgere.
På dette tidspunkt i mit liv, havde jeg fået nogen 2 nye venner, som jeg havde mange ligheder med. Vi blev en tæt lille vennegruppe og vi snakkede tit om hvor dårligt "systemet" var, hvor unfair skolen er opbygget mm. Det tror jeg var med til at rationalisere mit misbrug af alkohol og porno, da jeg følte at jeg var blevet behandlet skidt af et system der var opbygget til at behandle sådan nogen som mig skidt.
Her tog mit pornoforbrug noget af en drejning (altså da jeg var omkring de 16) til nogle milde fetishes som jeg før havde synes var klamt og underligt. Grunden til at det ændrede sig, var meget det samme som med mit forhold til gaming, det var bare ikke stimulerende nok længere.
Nå, jeg klarede mig igennem folkeskolen også var det sommeferie, jeg følte mig fri og glad, hvilket jeg ikke havde gjort i langt tid. Jeg begyndte at reflektere meget og begyndte at udvikle mig selv. Sommeren var forbi lynhurtigt også startede jeg på en stx (gymnasium), ikke fordi jeg havde nogen som helst lyst til det, og heller ikke fordi jeg havde nogen som helst lyst til at lære noget, den lyst har på det her tidspunkt ikke været der er i 3-4 år. Jeg startede simpelthen bare fordi mine forældre sagde det var en god idé og fordi at jeg ikke havde noget andet, produktivt, jeg hellere ville lave. Lige fra min start i gymnasiet var angsten tilbage, jeg mærke depressionen på fuldt tryk og manglen på motivation var tydelig. Jeg klarede det dog rigtigt godt fagligt, da det viser sig at gymnasie niveauet var langt under den skole jeg kom fra. Så det gjorde egentligt bare at jeg kedede mig i timerne, og da jeg, som jeg altid har haft, havde svært ved at snakke med nye mennesker var jeg ret ensom. I min gymnasie klasse gik der dog også en sød pige, som jeg også havde gået på den der special skole med, i samme klasse. Hende snakke jeg rigtig meget med og vi har været kærester lige siden (snart 2 år siden). Det hjalp på alle problemerne kortsigtet, men jeg måtte stadig droppe ud af gym fordi det var ekstremt dårligt for min psyke, og fordi jeg havde mange depressive- og selvmordstanker (det har jeg glemt at skrive om tidligere i mit post, men de dårlige tanker kom da jeg var 13-14 og er der stadig lidt nu, hvor jeg er 18)
Efter at have været droppet ud, har jeg haft rigtig meget FOMO (fear of missing out). Da jeg kan se på sociale medier at alle dem jeg har gået i klasse med og egentlig bare alle dem jeg kender, klarer sig fint på gymnasiet.
Det har været hårdt bare at gå derhjemme, og det var her min interesse for stoffer begyndte. Jeg røg lidt skunk (6 måneder siden) og var vild med det lige fra starten. Jeg har siden da røget skunk og hash i de værste perioder, og i de bedre perioder har jeg bare drukket lidt alkohol. For en 3 måneder siden, da jeg havde en rigtig dårlig periode, bestilte jeg noget kratom, kanna og lsa fra holland. Jeg har siden bestilt mere kratom da jeg simpelthen elsker følelsen, og haft nogen rigtig gode lsa trips. Jeg kan mærke at mere skal have mere og jeg er simpelthen bare bange for hvad jeg er i stand til. Da mit ludomani var på det værste, var jeg manipulerende og meget egocentrisk. Jeg hader generelt bare at være afhængig af noget og det føles hele tiden som om at hver dag er en kamp for ikke at skulle begynde at tage hårde stoffer. Jeg har undersøgt hvordan man for fat i mange ting, men har ikke prøvet andet end overstående. Jeg har ikke noget at beskeftige mig med, da alt er for hårdt. Det er en kamp at have med kommunnen at gøre. Der er lange ventetider til alt ting og jeg magter det ikke mere, så jeg har givet op på at uddanne mig eller komme i arbejde. Jeg ved ikke hvad jeg skal med mit liv, men det kan simpelthen ikke være rigtigt at en glad, omsorgsfuld og motiveret dreng, med ideér og ambitioner til at ændre verden, skal ende som stofmisbruger.
Jeg nægter at det er sådan mit liv skal folde sig ud, men for hver dag der går blivere det sgu mere og mere fristende og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det. Jeg har snakket meget med min kæreste om det og hun beskriver det som at jeg har en "afhængig personlighed" hvilket jeg synes er ret passende.
Jeg har desuden glemt at skrive om det receptlige medicin jeg har fået, men der er egentlig ikke meget at fortælle. Jeg får næsten ingen virkning og jeg får altid meget store bivirkninger, som ikke er til at holde ud, jeg har vist prøvet alt jeg måtte prøve da jeg var under 18, og har en tid til voskenpsykatrien (om lang tid) hvor jeg tænker jeg skal se om de har nogen der kunne hjælpe mig
Det blev lidt længere end jeg lige havde regnet med, men det er egentligt meget rart at have det hele på skrift
spørgsmålet er så, hvad fanden jeg skal gøre, hvor kan jeg finde hjælpen henne? Hvordan undgår jeg stofferne? og hvis der er andet god information jeg bør vide, eller bare nogen gode råd jeg kan tage med mig, så vil jeg gerne høre fra jer:)
mvh, floatingentity