Der er over de seneste år blevet bygget et vis had op overfor narkotika, som amfetamin, som folk kalder det for gængse forkortelser og alternativer. Hvilket i sig selv er et svar for nogle. Dog kunne man sige at de største problemer forbundet med et stof som amfetamin, hænger sig i en forkert dosering (overforbrug) og en alt for høj pris taget status i betragtning. Problemer der opstår hos familien og i blandt brugere hænger oftere sammen med at prisen, penge problemer, ganske enkelt er alt for høj og her, kunne man jo foreslå en lempelse af loven af euforiserende stoffer da det unægtelig ville give adgang for bestillinger gennem dertil indrettede netværk der så fragter det til Danmark for at levere det til sælgeren meget billigere.
Desuden kan det jo ikke ligefrem påstås at det er det mest euforiserende stof der kan bringes på banen, hastigheden af bevægelser er betragtelig nedsat inklusive et nedsat visuel oplevelse end normalen. Hvis man tager dosering og voksen omgang af et hårdt narkotika i betragtning kan man i givet fald kunne have fornøjelsen af at have fat i et af de bedre bud på træet over tilbud til at beruse sig selv, over længere tid, som for visse mennesker kan forbedre deres livskvalitet, hverdag og virkeligheds -oplevelse.
Skulle der opstå en vilje til at lempe prisen fra sælgere ville mængden solgt, formentlig blive lidt højere i forhold til prisforskellen, hvilket kun ville gavne en sælger på lang sigt pga. afhængighed hos brugeren, selvom det kun er de færreste der har skiltet oppe ret lang tid af gangen på grund af snakketøjet og dets karakter og hastighed i behandling hos politiet, i at det er strafbart i højeste grad i dets eget tilhørende paragraf niveau hvilket folk der regner med at få længere tids omgang med amfetamin burde informere sig tilstrækkelig om at det ikke kun er stikkere (paranoid opførsel i forhold til frihed, blandt nybegyndere) de skal være bange for men også politiet for dem selv. Brugeren er mere eller mindre ligeglad, de får det normalvis på penge-efter-basis og der ud fra, har en dagligdag fra måned-start til måneds-ende hvor pengene skal betales til sidst, for det forbrug man har opbygget over en periode det i givet tilfælde er gået for vidt, så med mindre det overskrider brugerens budget eller bilen har haft uforudsete skader og de derfor ikke er i stand til at betale, så hænger det i sidste ende på at kunne vurdere en kunde ud fra de omstændigheder og den kunde man har forestående. Man kan godt sige det bare er stoffer og at det skal behandles som sådan, det må de om. For andre er det medicin.
Når stilhed er friktion og passitivitet er handling, vil man kunne sige at placeringer hvor folk handler amfetamin sjældent står stille og dermed burde være forbudt område for meget paranoide mennesker da det kun skader deres helhedsbillede af hvad der foregår steder, hvor der også f.eks. handles andre midler, flere eller måske ingenting - ikke alle er lige heldige med at ligge en rus bag sig. En pusher har ikke ligefrem en normal hverdag. Stress, penge, dårlige betalere og med en blanding af narkotika eller alkohol og konstant fest, er som regel en ret dårlig kombination for helbredet og familielivet, deriblandt også venner.
Pas på ikke, at hænge fast i en hverdag, der æder sig selv i halen.
Pas på jer selv!
|