Syreknægten skrev:
Damn, den her tråd får mig virkelig til at genoverveje en masse.
Jeg er 17 og har her for et par måneder siden mærket rusen af morfin ORDENTLIGT. Jeg tog 50 mg og jeg fik en konstant vibration i benene, fik en mega chill form for vejrtrækning og dopaminsuset kom bare flyvende ind i hjernen på mig. Jeg kunne gøre ting imens, min mor kunne ikke se jeg var høj heller, og det kan hun NEMT når jeg har flækket en joint. Jeg kan nu se hvor nemt, især med opioder, det er at blive afhængig, for hold kæft et sus mand. Har gjort det 6-7 gange nu, men har droppet det nu. Man tænker meget på suset efterfølgende. Det hænger ved. Kan ikke snakke for alle selvfølgelig, men det er stof til eftertanke, at man kan blive hooked så hurtigt. Har også haft den tanke “gid man kunne føle det her hele tiden, hver dag, hvert sekund, at alle følte det.” Men realiteten er bare en anden.
Det er netop det farlige ved opioder/opiater. De fleste andre rusmidler er svære at få til at fungere til hverdags brug, hvis man skal passe arbejde/relationer osv ved siden af. Det kan godt lade sig gøre, men ens liv er ikke godt hvis man har et hverdags misbrug af alkohol, hash og hårde stoffer, efter min mening.
Men med opioder begynder man at tænke at man faktisk kan få et misbrug til at fungere, og at det potentielt vil gøre ens liv langt mere behageligt. Netop fordi man kan fungere på det. Være social, spise, træne, passe ordentligt på sig selv osv. Og det føles heller ikke nær så usundt for kroppen overhovedet, sammenlignet med mange andre rudsmidler.
Men jeg er ikke et sekund i tvivl om at ens liv er bedre i længden, uden hverdags misbrug af opioder. Man udvikler sig ikke gevaldigt på opioder fordi man har det følelsesmæssigt behageligt det meste af tiden. Hvor trist det end lyder, så har vi brug smerte og ubehag for at vokse og udvikle vores kapacitet. Det går man glip af på opioder. Og den følelse der kommer ved at overkomme svære ting og udvikle sig, er en helt unik følelse som er meget fyldestgørende.
Og desuden ødelægger tolerance planen om at kunne bruge det på sigt, efter min mening. Man holder simpelthen op med at få den behagelige virkning efter noget tid, med mindre man øger dosis. Og øger dosis, og øger dosis.
Og til sidst ligger man på doser som man godt selv ved, ikke kan fungere i længden.
Et ædru liv er nu engang det mest fyldestgørende og meningsfyldte, og jeg tror at man fortryder hvis man som gammel kigger tilbage på et liv hvor man har været påvirket det meste af tiden, fordi man inderst inde godt ved at man ikke har levet op til en brøkdel af ens potentiale.
Dog tror jeg at opioder og mange andre rusmidler kan forøge ens livskvalitet hvis de bliver brugt på den helt rigtige måde, og hvis de ikke bliver omdrejningspunktet i ens liv.
I de fleste tilfælde ender de dog med at forringe folk liv, fordi de ikke bliver brugt på den rigtige måde.