Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 apr 2024 21:32


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 10 feb 2018 19:00 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 12 jul 2016 11:21
Indlæg: 6
Hej gutter,

Denne tråd er ikke for at skræmme almindelige rekreationelle brugere som kan moderere sig, men skrevet for at man lige skal tænke sig lidt om, hvis det begynder at blive for meget af ens tilværelse.

For 5-6 år siden prøvede jeg ketamin for første gang og tog det i flere år som feststof. Min kærlighed til det blev dog større og større med tiden og i og med tolerancen steg, så skulle der mere "materiale" til at tilfredsstille. Jeg fik blæreproblemer, som gik i sig selv efter noget tids afholdenhed forrige sommer. Var ellers gået i døgnbehandling på misbrugscenter. Det holdte dog kun et halvt års tid.

Så tog jeg det i perioder, moderat, men så skete det lige pludselig. Gav slip på tøjlerne og red afsted mod helvede.

Siden nytår har jeg haft et rigtig heftigt ketaminmisbrug. 3-4g næsten dagligt. Nu må jeg bøde for det. Jeg fik for et par uger siden kraftige smerter i øvre del af maven, som var ekstremt forfærdelige. Måske den værste smerte man kan forestille sig, så man kun kan ligge i fosterstilling i flere dage og ride den ud eller tage mere ketamin som dulmer smerterne.
Derudover skulle jeg tisse hyppigere og hyppigere, med mindre mængde samtidig med smerter i blæren. Men alligevel fik det mig ikke til at stoppe. Jeg var fanget i en ond cirkel.

Jeg startede med at tage det intranasalt, som de fleste gør. Da det ikke virkede mere, så var det intramuskulært. Så stoppede det også. Sidste vej var så sprøjten i armen - det vildeste rush og k-hole. Men det har sin pris. Det mærker jeg nu.

Jeg fik en rutine med, hvordan jeg skaffede ketamin, skaffede kanyler og sprøjter(fra fixerum) og andre ting til at gøre det så sterilt som muligt. Det var det eneste jeg tænkte på. Hele det der ritual med at forberede sin blanding og fylde kanylen, finde en åre og så stikke er samtidig også noget, der er ekstremt tilfredsstillende, hvor forfærdeligt det end lyder.

I starten gik det egentlig fint nok, men så begyndte jeg at tage mere og mere, samt skade forskellige af mine vener på armene så de kollapsede. Dog er kroppen helt vild og finder nye vener at forstørre og køre blodet igennem. Det mest pinlige er at jeg har fået misfarvninger af huden efter de gentagende stik i samme åre. Har også tabt mig 8kg, da jeg ikke kunne spise eller havde appetit. Det eneste jeg lavede var at stikke. Tog ikke på arbejde eller i skole.

Men nu er den helt gal for mig. Skal på toilettet hver 20. minut(=ingen søvn), tisser kun en skefuld med blodklumper/gele. I mandags blev jeg indlagt, da jeg følte at jeg var kommet så langt ud, så der ikke var lang vej tilbage. Jeg fik så testet mine levertal, og de var ret høje. 2-3 gange mere end normalen, som indikerer leverskade. 2 dage efter var de steget til 7 gange over grænseværdien og i dag til 14 gange over grænseværdien. Det betyder at jeg nu bliver kørt akut på leverafdelingen for min lever er ved at svigte. Har smadret min krop og har kun mig selv at bebrejde. Tænker at både blære, nyre og leveren har nået deres grænser for hvor mange tæv de kan tage.

Har det som om, at jeg lige så godt kan give op og trangen er der stadig. Har aldrig prøvet et stof, der gjorde mig så psykisk afhængig som ketamin.

Håber i forstår alvoren af min historie og tænker på jeres kroppe. Jeg er kun 29, men kommer nok aldrig til at kunne tage noget igen. Hverken medicin, alkohol eller stoffer, hvis jeg overlever. Det værste er faktisk den skyld og skam jeg oplever over for min familie og nære venner, som jeg har lukket ude og nu skal have denne oplevelse.

Jeres kroppe er en fantastisk maskine og kan regenerere og reparere meget, dog kun til en hvis grad, pas på den!

/HesteRytter...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 19:32 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
Damn! Jeg kan huske en lignende tråd, for mange år tilbage, med en anden gut der havde marathonredet ketamin ligesom dig.
Som også fik problemer med hans indmad, og som på en scanning kunne se noget der lignede vandplanter i hans blære, og som fik transplanteret noget hud/materiale fra et andet sted på kroppen, og ind på hans blære, fordi den var svundet ind til ingenting.
Når han bevægede sig rundt i Aarhus havde han altid en fastlagt rute, hvor han vidste at han ville komme forbi en masse offentlige toiletter på ruten, fordi han skulle pisse hvert 20. minut, og han havde altid lommen fuld af 2-kroner.
Sådanne tråde er gode remindere om at det ikke er legetøj, men det er ærgerligt for dig at du har betalt så stor en pris for det nu. Det er sgu stærk læsning!
Jeg kan se på din retorik at du har mere end 2 brikker hjemme, så selvom det er ærgerligt at det er din situation nu, så håber jeg du finder en mening med denne øjenåbner, og finder noget godt at kanalisere din energi over i efterfølgende.

Tak fordi du deler din historie så ærligt, og alt det bedste din vej!! Hold os endelig opdateret!

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 19:51 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 12 jul 2016 11:21
Indlæg: 6
Halose skrev:
Damn! Jeg kan huske en lignende tråd, for mange år tilbage, med en anden gut der havde marathonredet ketamin ligesom dig.
Som også fik problemer med hans indmad, og som på en scanning kunne se noget der lignede vandplanter i hans blære, og som fik transplanteret noget hud/materiale fra et andet sted på kroppen, og ind på hans blære, fordi den var svundet ind til ingenting.
Når han bevægede sig rundt i Aarhus havde han altid en fastlagt rute, hvor han vidste at han ville komme forbi en masse offentlige toiletter på ruten, fordi han skulle pisse hvert 20. minut, og han havde altid lommen fuld af 2-kroner.
Sådanne tråde er gode remindere om at det ikke er legetøj, men det er ærgerligt for dig at du har betalt så stor en pris for det nu. Det er sgu stærk læsning!
Jeg kan se på din retorik at du har mere end 2 brikker hjemme, så selvom det er ærgerligt at det er din situation nu, så håber jeg du finder en mening med denne øjenåbner, og finder noget godt at kanalisere din energi over i efterfølgende.

Tak fordi du deler din historie så ærligt, og alt det bedste din vej!! Hold os endelig opdateret!


Det med blæren kan jeg snildt genkende. Det er virkelig invaliderende. Bare at køre bil er et helvede, da man ikke lige kan stoppe midt ude i et kryds og lade vandet, når trangen kommer så pludselig, som den gør. Så har altid en flaske med med en åbning der er stor nok.

Fik også kigget ind i blæren, og det han beskrev betegner meget fint, hvordan min så ud.

Noget der slet ikke giver mening for mig er, at jeg går på min drømmeuddannelse, hvor man er et par stykker ud af flere hundrede ansøgere, der bliver optaget. Jeg har også det fedeste job, hvor jeg har/havde gang i store projekter. Men det hele er sat på pause indtil videre. Jeg burde ikke have kunne komme så langt ud, når jeg var så priviligeret.

Tusind tak for støtten.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 20:34 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2747
Jeg var også ved at falde totalt for ketaminen på et tidspunkt, det endte med jeg tømte posen i lokummet - en meget god beslutning og jeg undgik og få blære bøvl som flere af vennerne.
Husker godt brugeren som Halose tænker på, kan bare ikke finde hans beretning, men det var den som fik mine øjne op for skadeligheden af ketamin.
Håber du finder overskud til at få lagt ketaen fra dig!

mvh


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 20:39 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 maj 2010 12:37
Indlæg: 836
Forfærdeligt at høre, men virkelig interessant historie. Har læst en del om ketamins side-effekter, men er alligevel overrasket over hvor voldsomt det er gået til.

Kan blæren hele sig efter sådan en tur eller hvordan?

_________________
NL: Efter der var problemer med vaskemaskine i lidt over en måned har jeg fået et nyt forhold til at vaske tøj. I stedet for at udskyde det indtil jeg ikke har andre muligheder end at vaske, får jeg rent faktisk gjort det løbende.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 21:12 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 12 jul 2016 11:21
Indlæg: 6
fudge skrev:
Forfærdeligt at høre, men virkelig interessant historie. Har læst en del om ketamins side-effekter, men er alligevel overrasket over hvor voldsomt det er gået til.

Kan blæren hele sig efter sådan en tur eller hvordan?


Blæren kan i mange tilfælde hele sig selv med tiden. Har oplevet blæreproblemerne en del gange efterhånden og har ved længere tids pause næsten nået "normal" funktion, men stadig med stærk vandladningstrang, når den er fyldt. Altså man kan ikke holde på det. Men når den er helt gal, så pisser man faktisk synlige stykker af blæren ud. Det er vildt skræmmende og smertefuldt.

Sidst den var helt gal, da valgte jeg simpelthen at rejse væk i et par uger til et sted, hvor ketamin var umuligt at få fat i. Det gjorde stor gavn.

Sidste udvej er at få den fjernet, hvis den ikke kommer sig igen og få lavet en ud af ens tyktarm, hvor man skal bruge kateter resten af livet og nok også mister seksualfunktionen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 21:29 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2016 22:08
Indlæg: 538
Har altid haft en stor respekt i min brug af ketamin, netop pga. de sundhedsmæssige problemer der er ved misbrug.
Træls at høre du måtte lære det på den hårde måde.

Kan kun tilslutte mig Halose, håber på du kan finde mening med galskaben alligevel.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 feb 2018 23:04 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 maj 2003 01:01
Indlæg: 2754
Link til den omtalte tråd
https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... 74&t=25321

Ketamin er noget rigtigt ækelt stads, når man kommer ud i et seriøst misbrug af det. Både psykisk og fysisk. Det er rigtignok særdeles vanedannende for visse individer og jeg har selv haft et forholdsvist stort (mis)brug af det i sin tid. Jeg har kendt nogle stykker, der har været afhængige og haft problemer med blæren og psyken efter for meget ketamin.

HesteRytter skrev:
Noget der slet ikke giver mening for mig er, at jeg går på min drømmeuddannelse, hvor man er et par stykker ud af flere hundrede ansøgere, der bliver optaget. Jeg har også det fedeste job, hvor jeg har/havde gang i store projekter. Men det hele er sat på pause indtil videre. Jeg burde ikke have kunne komme så langt ud, når jeg var så priviligeret.


Det skal du ikke slå dig selv i hovedet med. Godt job og uddannelse er ingen garanti for, at man ikke kan udvikle et misbrug. Det kan ramme alle. Til gengæld har du bedre forudsætninger for at komme videre med et liv uden misbrug, hvis du har noget at falde tilbage på. Jeg håber, din krop formår at komme på ret køl igen og du kan kommer videre med dit liv på den anden side!

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 feb 2018 14:22 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 dec 2011 03:39
Indlæg: 85
Det lyder godt nok hårdt :( Håber virkelig din krop heler. Tak for at du vil dele din historie.

_________________
Too weird to live, too rare to die.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 maj 2018 22:57 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
Nu har du ikke været herinde siden februar, men hvis du en dag ser det her, så vil jeg meget gerne vide hvordan du har det, og hvordan dine organer har det her nogle måneder efter? Hvordan er din situation?
Det var noget af en omgang du beskrev.
Håber du er i bedring! Er der evt. nogen der kender ham?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 37 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team