Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 17 nov 2019 17:19


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 39 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 25 nov 2017 06:43 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Geografisk sted: Station 2 Station
Okay, jeg havde ikke som sådan set det komme, men det går stærkt.

Jeg har leget med meget siden jeg var 19, uppers, downers og hallucinogener.
Jeg troede engang jeg havde fået en hjerneskade ved at kokse i søvn på en høj dosis opiat. Engang var jeg så afkræftet i følget på en uge på speed, jeg ikke kunne gå distancen til mit lokale supermarked. Set objekter inflammere på Changa til et punkt hvor jeg var sikker på at blive kvalt og benzoapstinenser.
Det er alt sammen godt nok, mit seneste stunt er at gå i "freebase"-fælden. Har aldrig brudt mig om kokain, det er dyrt, det er relativt svagt, korte ben. Jeg mindes at have læst det er mere skadeligt brugeren end amfetamin. Der er en grund til det er den "gode" i mine øjne; du når at gå fallit før det slår dig ihjel, hvorimod den "dårlige" kan slå dig ihjel for 1000,-.
Jeg tror ikke rigtigt jeg fattede kokain før jeg af nogle lidt sørgelige årsager prøvede det som "freebase'", altså, prøvede at ryge det som crack på en makeshift bong. Det er jo fuldstændig sindsygt, jeg har aldrig prøvet noget ligende. Her er jeg nu, to uger senere, en uge på bongen og så en uge i detox med nedtur og cravings. Jeg er 7 lange fattigere, men fuck det, hvordan får jeg fat i mere crack? Jeg synes det gik godt nok, indtil jeg den sidste nat i detox fucking drømte om at ryge crack. Jeg vågnede forvirret op, huskede jeg i drømmen havde lagt mit gear i lommen, for derefter at prøve at ryge mit fucking lommeuld på noget staniol. Det giver altså ikke mening mand, det er direkte irrationelt. Jeg tænkte det her er fucked, hvad skal jeg gøre når jeg kommer hjem igen. Fyre crack eller lade være? Jeg tænker her det nok er bedst at lade være, så jeg køber i stedet for 2 gram Changa blanding, et er på grund af det er psychedelisk "så man rigtigt kan komme til at tænke over tingene." Noget andet er fordi det har samme onset og intensitet og ben som et ordenlig cracklunge. Yeah right, prøver at kurere afhængighed med dmt.
Efter at have røget halv gram af changaen følte jeg mig spirituel nok til at kunne vende hjem til min lejlighed, jeg har flyttet rundt i (rodet) imens jeg var på crack. Det ser ud til salmiakspiritussen i mit bærer er fordampet og jeg indleder hermed det største chase som jeg skraber aske sammen til et hovede. Det er ingen effekt. Jeg er allerede igang med at forhøre mig hvem der vil tage changa i bytte for kokain, imens jeg er på den sag er jeg også på gulvtæppet med min lommelygte for at finde middelhavssalt og gamle chips (ønsketænkning) til mit næste hoved. Efter det er ved at sive ind at der måske ikke er mere stirrer jeg bare ind i væggen for en stund.
Thank you junkie Jesus får jeg efter mere tids stirren på min telefon fat i noget kokain jeg vil cracke og får et decent udbytte. Det kan ikke tørre hurtigt nok. Jeg smider to store fede sten på asken, tømmer mine lunger helt og sætter en lighter blidt mod stenene, indtil jeg ser dem smelte ligesåstille ned i asken. Efter at have suger omkring 50% af min kapacitet, slipper jeg hullet og nipper det sidste røg. Synker, trækker lidt luft ind, synker. Det er som at inhalere eufori og jeg er nu i strålende humør igen. Gode gamle crack. Det er igen, for sygt. Fang mig de næste 5 timer i ren ekstase, fuldstændig flyvende men sammentiedig heeeelt chill. Det beskriver tilnærmelsesvis afhængigheds-potentialet. Jeg er ramt af timelig cravings når jeg ikke tager det. Når jeg ikke ryger crack er der intet jeg andet tænker på, end at ryge crack!

Nu er klokken 05:30, sidste hit var nok ved 01:tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre i morgen. Jeg får professionel behandling hos misbrugsambulatoriet, men det er kun samtaler.

Er der nogen derude der har noget at indvende til hvordan jeg slipper ud af dette greb? Har prøvet en ligende situation og mest af alt hvordan man håndterer cravings i så stort et omfang?

Jeg har brug for hjælp.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 09:44 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 23 dec 2014 23:50
Indlæg: 223
Geografisk sted: fyn
...


Senest rettet af Hans Peter 12 jul 2018 19:53, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 10:36 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 1746
Tag i behandling og fortæl om din oplevelse sig du har brug for noget til at støtte dig. Det jeg stoppede med meth fik jeg suboxone i 1-2 mdr blandet med noget stærkt antipsykotisk.
Det hjalp mig igennem - mit liv var kaos men det gjorde jeg slap for alle de psykiske abstinenser tror jeg for kan ikke huske det store fra den tid.
Var indlagt de første uger på den lukkede.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 10:54 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 03 maj 2010 12:37
Indlæg: 637
Hold da op et skriv. Du virker meget velformuleret og ikke helt blank, men jeg har ikke nogle gode indskud til hjælp hvis du allerede er ved misbrugcenter og lignende.

Tilgengæld synes jeg det er et virkelig interessant indblik i crack-oplevelsen, noget man MEGET sjældent hører til på den danske front.

Jeg ved ikke hvordan jeg personligt kan hjælpe, men send en besked hvis du har brug for at snakke om det yderligere. Kan ikke forestille mig hvor hæsligt det må være, har heldigvis kun rodet med amf og "regulær" kokain i mindre omfang, men du skal værtfald have tilbuddet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 13:37 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 dec 2010 18:50
Indlæg: 476
Geografisk sted: LA
Friedrich Gauss skrev:
Lommeuld i piven må være en klar indikator på, at man er gået en tand for langt haha

Måske skulle du prøve med noget andet end DMT for at komme gennem de næste par dage. Nu har jeg aldrig selv haft Crack crawings men har sgu prøvet snart alt andet og man dør altså ikke af en pludselig komplet afholdenhed, det er ikke spor sjovt nej men det er det heller ikke om en uge, hvor du er yderligere 7 lange fattigere.

Gas nu lige lidt ned inden det får konsekvenser for dig :)

Venligste hilsner

Gauss fyren.


Det er bare straight up ikke et særlig godt råd, at folk bare skal stoppe fra den ene dag til den anden, for det kommer meget an på hvilket stof der er tale om, om det er farligt.
Jeg tænker du skriver i bedste mening, men det virker lidt som om du bare tager meget let på det og får det til at lyde som om, han da bare kan lægge narkoen på hylden, "det er jo ikke svært".

Til trådstarter:
Vanvittig beskrivelse af hvordan det hele har gået til, uhyggeligt at det går så hurtigt!
Som der bliver skrevet, virker du rimelig fattet om situationen og har et ønske om at stoppe.
Jeg tænker også det bedste er at komme i mere tæt kontakt med misbrugscenteret og muligvis få undersøgt døgnbehandling?

_________________
Måske er jeg en dude.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 15:38 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 13 sep 2014 17:34
Indlæg: 704
Geografisk sted: I kassen
fudge skrev:
Hold da op et skriv. Du virker meget velformuleret og ikke helt blank (...)

Det synes jeg oftere er modsætningen end tilfældet.. Jeg kender mange der har, eller har haft misbrugsproblemer, som langt fra er tabt bag en vogn! Generelt er jeg overbevist om at folk der tager stoffer har en højere IQ end gennemsnittet.

Jeg er enig med Gauss fyren. Det nytter ikke noget at substituere et misbrug med et andet, og misbrugscentrene er mange gange gode til også at fastholde deres patienter i misbruget, fordi faciliteterne ikke tillader afrusning eller mere dybdegående psykoterapi.
Hvis du har en at kunne koble dig lidt på i den næste tid, vil jeg råde dig til det. Det er kun dig selv, der kan stoppe dig.
Fat mod og tag tyren ved hornene.

Edit: Hvis du har lyst kan du tage med mig ud og vinterbade? :lol:

_________________
Der er værdi i alt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 15:43 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 23 dec 2014 23:50
Indlæg: 223
Geografisk sted: fyn
...


Senest rettet af Hans Peter 12 jul 2018 19:53, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 15:44 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 23 dec 2014 23:50
Indlæg: 223
Geografisk sted: fyn
...


Senest rettet af Hans Peter 12 jul 2018 19:54, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 18:03 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 dec 2010 18:50
Indlæg: 476
Geografisk sted: LA
Friedrich Gauss skrev:

Nu skal jeg ikke kloge mig på Crack, som jeg allerede gjorde klart tidligere. Men efter et misbrug på stoffet i 14 dage, er MIN overbevisning at det er ganske ufarligt. Kender mange som gennem deres misbrugscenter har været parkeret på et en substitut over længere tid (ja flere år for nogen), her er der selvfølgelig tale om opiater og er klar over man ikke kan drage en klar sammenligning.


Ahh, enten har jeg ikke forstået dit tidligere indlæg eller også er det skrevet lidt utydeligt, eller begge. :)

_________________
Måske er jeg en dude.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 19:07 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2096
Geografisk sted: Et sted få finder.
Hvor var det vildt at gennemleve mine egne tider på crack da jeg læste dit indlæg.
Årh hvor kan jeg huske alle følelserne, eurofien og ja... Hvorfor det er så forbandet afhængighedsskabende.

Hvis jeg var dig, så vil jeg søge at komme i døgnbehandling og lægge stofferne på hylden.
Når man først er der i sin misbrugskarriere hvor du er, så er det på tide at stoppe mens legen stadig er "god".
Taler af egen erfaring. Jeg stoppede først da jeg var ved at dø af en OD på netop kokain.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 19:47 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Geografisk sted: Station 2 Station
Obama skrev:
Hvor var det vildt at gennemleve mine egne tider på crack da jeg læste dit indlæg.
Årh hvor kan jeg huske alle følelserne, eurofien og ja... Hvorfor det er så forbandet afhængighedsskabende.


Håber ikke jeg fik sat nogle cravings igang hos dig. Det er som sagt sindsygt. Jeg bliver fuldstændig et andet menneske når jeg ryger den yeyo, ego-inflation er ude af kontrol mindst en time efter en ordenlig lunge, i hvert fald i mit tilfælde. Der er mange ting der er gået igennem hovedet på mig, i dag. Hvordan man optimalt ryger sit shit? hvilken rig er bedst? Pre-load, post-load? Hvad er min ph-lampe egentlig værd? Hvordan skaffer man over en halv million så jeg kan ryge crack hele tiden i et år? Findes der billige RC-alternativer? Alt vel vidende jeg ikke vil ryge crack igen. Jeg går ikke ud fra der er noget der hedder en "healthy crack habbit".

Obama skrev:
Hvis jeg var dig, så vil jeg søge at komme i døgnbehandling og lægge stofferne på hylden.
Når man først er der i sin misbrugskarriere hvor du er, så er det på tide at stoppe mens legen stadig er "god".
Taler af egen erfaring. Jeg stoppede først da jeg var ved at dø af en OD på netop kokain.


Døgnbehandling er højt prioriteret, jeg er dog ked af det er ved at være enden på mit narkoeventyr. Jeg er 24 år gammel og har prøvet næsten alt der hedder street drugs og pharma. Har aldrig rørt RC med vilje, selvom det har virket åh så tiltalende til tider.
Håber det går dig godt, har uden problemer kunne stoppe benzoer og opiater selv, fysisk afhængighed er ikke ligefrem en bitch, ikke i mit tilfælde. Den psykologiske til gengæld. Den trækker tænder, den sparker løg, den fucker dig op.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2017 21:37 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2096
Geografisk sted: Et sted få finder.
Nej bare rolig, de cravings jeg får opvejer slet ikke den livskvalitet jeg har i dag.
Bare de tanker du beskriver her viser jo meget godt at du snart er ved at være der hvor du skal vælge mellem at gå helt på røv og albuer eller få styr på dit misbrug. For det er et misbrug det du har gang i.

Jeg kom i døgnbehandling dagen før jeg fyldte 24. Direkte fra sygehuset. Og selvom det gjorde "ondt" at tænke på at det var slut nu, så kunne jeg godt se at det ikke kunne fortsætte. Jeg havde mistet alt i mit liv. Venner, familie, bolig, kørekort, bil, penge, tillid, 20 kg muskelmasse og ja... Livet gik kun ud på at få fat i coke og dope.
Havde på daværende tidspunkt været i døgnbehandling en enkelt gang før, hvor jeg ikke var klar til at lægge stofferne på hylden. Jeg skulle bare lige trappes ud af metadon og benzoer, så var jeg så god som ny igen.

Den dag idag har jeg snart 4 års cleantime fra både alkohol og stoffer. 3 år fra smøgerne og aldrig haft det bedre! Hverken psykisk eller fysisk. Min familie stoler på mig, har fået kontakt til de af vennerne der var værd at samle på, er ved at tage mit kørekort igen, har den lækreste lejlighed og er i gang med at afdrage på den gæld jeg fik skabt mens jeg var i misbrug.

Så kan virkelig anbefale en omgang døgnbehandling, når man er der i sin narko karriere hvor du er og hvor jeg var. Det går kun en vej når man er først ligger på gulvet og leder febrilsk efter rester.
Jeg endte endda selv med at sidde og ryge lakken fra det bord hvor jeg tørrede mit freebase i håb om at der var lidt der.

Sygt at tænke tilbage på.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 nov 2017 19:01 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 aug 2003 01:01
Indlæg: 3645
Geografisk sted: .....
Stærk tråd! Jeg følger helt sikkert med på sidelinjen!

Alt godt til dig!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 nov 2017 14:24 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 1746
Klarede du weekenden?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 nov 2017 11:01 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Geografisk sted: Station 2 Station
Fso skrev:
Klarede du weekenden?


Langt fra.
Jeg har for få sekunder siden vaporizet en hel samling af små sten, den første strofe vil være skrevet under en eufori jeg aldrig har oplevet ved et andet stof.
En lille update og en udvinding af min historie.
Det sidste der var ved at slå mig ihjel var speed. Jeg elsker, elsker speed. Men efter at nedturene er blevet godt en uge lange, tager jeg kun en sjælden gang i mellem. Det har fået mig til at være en scravny motherfucker, jeg tog engang til Berlin for en forlænget weekend for at klubbe mig 5 kilo lettere, derefter flik jeg 10 gram flydene lorte-ned i min fryser jeg ikke kunne holde mig fra, før der ikke var mere tilbage. Det tog lidt tid, og trods søvn og masser af flydene mad, lignede jeg stadig en der var døden nær. Jeg blev svimmel hver eneste gang jeg rejste mig op. Det gik heldigvis væk efter et par uger.
Derefter gik det egentlig meget godt, jeg er en af dem der tror på "alt med måde" og at et stærkt varieret stofforbrug får dig længere end hvis du bare holder dig til ét kemikalie.

(crack break) /stim psykose/

Jeg har lige indhaleret resterne af min vens hoved, jeg holder vejret som jeg skriver og trækker ikke mere luft før denne sætning er færdig. Holy shit drenge.

Dette kan ikke blive ved, skal jeg hurtigt hive min lommerregner frem, vil det med tage 365.000 at forsætte denne habit for et år. Who the fuck hustler så mange penge på et år? Jeg er sikker på grunden på crackens lave popularitet er fordi et misbrug maks varer en måned for du går totalt på røven er mister alt. De eneste jeg selv kender til der ryger rocks, er folk der er så massivt rige de rent faktisk har råd til det.

Tilbage til min historie. Jeg prøvede første gang freebase for en to uger siden. Min ven har mødt en pige og HAHA ja, pigen har selvfølgelig Borderline, allerede et faresignal at man skal holde sig langt væk. Jeg fortæller af bitter erfaring hvordan denne dramatiske personlighedsforstyrrelse har en tendens til at suge energien ud af alt omkring dem. (er der nogen der mangler et crash-course kan jeg forklare alt om borderline patologi.) Det første råd jeg giver ham er at læse "Stop Walking on Eggshells" og derefter at cutte alt kontakt med hende. Jeg møder hende et par dage efter hos min ven og trods hendes forudsigeligt uforudsigelige måde at bære sig an på, har vi en strålende eftermiddag. One thing let to another og der var ligepludselig kokain indblandet. Som sagt er jeg ikke vil med coke, medmindre det er på et snittefad i fjæset på mig.                      Jeg husker ikke meget, allermest  fordi jeg sidder med min dj controller og desperat prøver at finde det næste passerde 4/4 track, men kan ikke lade være med at bide mærke i hver eneste træk hun besider, hver en trait og selvfølgelig ryger hun crack. Hun har fået min bedste ven med på vognen og da jeg for to uger siden besøgte ham, spurgte han og pigen om jeg skulle prøve at ryge freebase. Jeg vil nok mene jeg er meget selv-destruktiv, en svag karekter eller så er det i hvert fald noget jeg bilder mig selv ind. Jeg tænker "fuck it" "party hard" og der bliver revet natron, et par skeer, en god clipper lighter og nogle ml vand frem. Efter at have lavet en syntese på en ske med bagepulver, får vi tørret udbyttet og resultatet er nogle fedtede sten, omtrent 0.82 ud af et gram primo. Jeg prøver det først på hvad jeg vil kalde en klassisk "crack pipe". Dette er jeg super dårlig til og jeg mærker i første omgang næsten igen effekt. Den erfarne i selskabet viser mig en hjemmelavet bong. Der er taget et plastic bærer, i dette tilfælde en medicinbøtte hvor der er skæret to huller, ét sliphul, et andet passer hylstret fra en kuglepind. Det er faktisk pisse smart, hylsteret har gevind og er let ren gørligt for resin. Den er fyldt med vand og kammeret er lille. Ovenpå er der monteret staniol vi har prikket ti små huller i. Jeg bliver bedt om at ryge en cigaret af den grund vi skal bruge asken til hovedet. Åbenbart smelter freebasen ned i asken, hvilket fremmer potentialet angiveligvis. Jeg suger ligesåstille imens pigen langsomt sætter lighteren mod stenene. Jeg suger for haardt og det krakler en lille smule, men formår at holde det i lungerne. Nu får jeg af vide gamet handler om at holde det inde så længe som muligt. Da jeg var 7 år kunne jeg holde mig under et badekar med vand i cirka 45 sekunder, denne gang var det 3 fraser af 32 taktslag. Jeg kan ikke huske hvor hurtigt det gik, men exehalerede en beskeden smule røg. Nu rammer det for alvor. (jeg ryger et hovede nu og så vil jeg i tankestrøm skrive ned hvordan det føles, er i klar?) Når der exhaleres er der øjeblikkeligt et sus af eufori der rammer hvert en del af min krop men særligt omkring solar plexus. Kender du "superman"-følelsen du får fra at administrere kokain nasalt? Den er erstattet af følelsen af det absolutte velbehag, du er så self-concious omkring at være superman du intet længere føler du har at bevise. Den beskedne eufori? Nu har jeg ikke målt på det men vil eyeballe at en herrer-lunge crack er 100 gange så euforisk som en voksen streg kokain. Når du har smeltet it par rocks er du så lammet af eufori at det eneste rigtige er at smide dig et komfortablet sted, lukke øjnene, måske høre noget musik og føle dig bedre tilpas end du ville med nogen som helst kæreste, slæde eller job vil forfylde.
Jeg skal lige have et hovede, et ordenligt et. Dette er bestemt ikke som intranasal administration, dette er rygning hvor det tager 8 sekunder for den fordampede kokain at ryge fra lunger til hjernen på en. Suset er ubeskriveligt, men skulle jeg prøve ville jeg se det som en blanding af svampes eufori kombineret med lattergas der har virkningstid man kan bruge til noget. På en god dag, kombineret med en potent extasypille med delekærv af ukendt frabrikat og ligeså ukendte indholdsstoffer, jeg bliver dummere på crack end hvis jeg har suget 4 gram gade-speed. Jeg er svært under the influence som jeg skriver det her og jeg kan ikke sige meget andet end at jeg har det for sygt. Jeg har siden kl 2 cracket lidt over 2 gram kokain, mit ego har været ude af kontrol og jeg har skrevet beskeder til mindst 25 piger på tinder, taget flere selfies end jeg gør på et år, ansøgt alle dem jeg halvt kender på FB, osv. Jeg installerede endda snapchat igen for at minde verdenen om jeg stadig eksisterer ved at lege med et filter på min mixer imens jeg stod og dansede. Jeg ansøger ekskærester imens jeg er på onanimarathon. Ikke så svært som man skulle tro på kokain, oplevelsen er bedre end dem jeg har opnået på nogen anden CNS stimulant. Efter et godt kvarter, måske tyve minutter, tager den overpropertienoret rus af, men stimulationen er der stadig for de næste tre timer. Her har jeg valget mellem at gå i seng og kigge i loftet, eller på psychedelia og skrive opslag for hjælp, fordi jeg faldte i noget jeg troede var umuligt. Hvem fuck ryger crack i Danmark? Jeg havde aldrig hørt om det, før jeg så det blive lavet for mine egne øjne. Jeg ved på dette tidspunkt ikke hvilken Wu-Tang karakter jeg nu minder mest om. Men det er jo bare en anden ROA, undskyldte jeg til mig selv da jeg tog i mod den loaddede bong med små krystaller i midten af hovedet af stanniol. Crack damp, eller røg eller whatever smager ikke rigtigt af noget, faktisk vil jeg mene det er en sand fornæjelse at ryge. Teknikken er kun at trække en smule luft indtil yeyoen smelter ned i asken, derefter kan du godt sætte lighteren tæt på og suge hvad du kan. Når du tror man har det hele slipper man hullet kort og holder vejret. Efterlad lidt plads i lungerne for at senere at mere luft ind. Synk, synk og synk igen. Læg dig ned som var du Renton i starten af Trainspotting og exhaler ideelt ingenting. Conngrats, du er nu 100 gange så skæv hvad du nogensinde har prøvet med kokain insuffleret. Lige meget hvilket traume plager din eksistens, er det væk i de 10-15 minutter hvor du er i crackland. Kortvarig og meget intens er det noget af det mest afhængighedsdannende på psykologisk plan. Efter man er færdig med det føste hovede har man allerede overvejelsen om at redosere prompte.
Lige nu er jeg og min ligeså fortabte ven igan med at se hvad vi kan gøre for at skrabe sammen til et sidste hoved. Dette gælder at rense bong og rør for slam, med alt magt skrabe skeerne rene og klassikeren på gulvet med lommelygten. Der er gået to uger og vi fiend'er for sygt. Vi skiftes til at høre en sang til hver lunge, jeg hører flødehouse og min ven klassisk rock. Vi holder om hindanden, har reminiscens over gamle dage, det er lidt ligesom almindelig coke snak bare at det går 75% langsomerre og virker mere dybtfølt. Vi er begge enige om crack absolut bedste og værste der nogensinde er sket for os. Det er simpelthen for godt. Det får mig til at tænke på hvordan IV administration er til forskel.

Undskyld tekstmuren, men jeg har kl.10 på en døgner, brug for at komme af med noget af det her. Om det så er et ønske om sympati og eller for at føde mit junkie-ego. Officielt er det til skræk og advarsel, lad os sige det


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 nov 2017 12:52 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 1746
Jeg tror det vil være bedst for dig og din ven at i holder en pause med at være sammen, eller lykkes dit projekt med at stoppe højt sandsynligt ikke.
Du er tidligt i afhængeligheds forløbet desto længere du venter med st gøre noget ved det jo svære bliver det!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 nov 2017 15:40 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 03 maj 2010 12:37
Indlæg: 637
Jeg tror dit liv er lidt på vej i den forkerte retning lige pt. Synes lidt jeg kan fornemme at du ikke helt er klar til at slippe det endnu, men jeg vil måske overveje din nuværende omgangskreds og miljø.

Jeg finder det egentlig meget interessant at læse om, men det minder mest af alt om en tragedie in the making.

Hvordan er dit dag til dag liv for tiden? Ryger du crack hele dagen, eller har du noget at holde dig beskæftiget med eller hvordan står det til?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 nov 2017 19:56 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Geografisk sted: Station 2 Station
fudge skrev:
Jeg tror dit liv er lidt på vej i den forkerte retning lige pt. Synes lidt jeg kan fornemme at du ikke helt er klar til at slippe det endnu, men jeg vil måske overveje din nuværende omgangskreds og miljø.

Jeg finder det egentlig meget interessant at læse om, men det minder mest af alt om en tragedie in the making.

Hvordan er dit dag til dag liv for tiden? Ryger du crack hele dagen, eller har du noget at holde dig beskæftiget med eller hvordan står det til?



Jeg skal være fuldstændig ærlig at sige at det aldrig har gået dårligere. Du har ret i jeg ikke er parat til at slippe stoffer, et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er; hvornår er jeg? Jeg er kontanthjælpsmodtager der får en forhøjet ydelse grundet svær psykisk diagnose. Jeg har ikke arbejdet siden jeg gik ned med skizofreni som 18 årig. Mit liv er stilstand, jeg er for "syg" til at komme i rigtig aktivering og kommunen prioriterer jeg kommer ud af mit aktive misbrug før de vil sende mig videre i systemet. Jeg har en hf med et latterligt lavt gennemsnit (jeg kom igennem på en cocktail af gin og benzoer) så der er ingen worthwhile universitets uddannelser jeg kan komme ind på. Jeg strejfer rundt i byen og når jeg kan overkomme det er jeg frivillig bartender. Når man er "svært" psykisk syg og går derhjemme er man nødt til at finde hobbyer at beskæftige sig med. Jeg maler, mixer vinyl, spiller en gang i mellem computer og så er der narkotika. Jeg anser mig selv som level 6/10 narkonørd. Jeg ved helvedes meget om stoffer, så meget at jeg næsten ikke har respekt for dem mere. Jeg ved ikke om der er nogen der kender det, at miste respekt for stoffer jo mere de ved om dem. Det er ikke nødvendigt, men jeg fortrækker mindst én mild fed om dagen. En almindelig størrelse joint eller en to-smøgs kan gøre mig grænse-psykotisk i flere timer, så jeg holder det lavt. Af en eller anden mærkelig grund bliver jeg ikke skraldpsykotisk af hardcore stimulanter, medmindre jeg ikke sover. Derfor har jeg landings-kits i form af benzodiazepiner. Dissociativer er sjove til tider. Som en tur i tivoli. Ligeså er psykedelika. Jeg er en af de typer der enten bare er ligeglad eller har et dødsønske, jeg blander alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Husker events og fester hvor der er blevet blandet kokain, amfetamin, methylphenidat, svampe, ketamin og changa. Alt sammen inden for den samme nat. Jeg ryger mine cigaretter hurtigt, jeg drikker min øl hurtigt, jeg tager store streger. Jeg er bange for det er angst-relateret. Jeg er ikke engang sikker på hvorfor jeg misbruger, jeg er bange for det er en blanding af selvhad, diagnosehad, kedsomhed. Måske har jeg gjort det her shit så længe, jeg identificerer mig selv som "langt ude misbruger". Jeg vil nødig kalde mig selv "Steso", for ærligt talt, har jeg aldrig mødt en der har kaldt sig det, fatte to brikker. Jeg læser foruden heller ikke bøger på grund af koncentrations-besvær og lavt energiniveau.
Jeg lever for natten for det meste, byen jeg kommer fra er på trods af beskeden størrelse, gearet til mig. Der er sågar en lille men passioneret undergrund for elektronisk musik, jeg følger. Jeg prøver så vidt muligt at køre eskapisme på maksimalt niveau. Jeg hader mig selv når jeg vågner om morgenen, omkring 9 eller 10 af mine nikotinabstinenser. Jeg ryger en smøg eller to efter behov, sidder en halv time og tænker over min situation. Jeg laver et morgen mix på mit DVS setup og stopper når det første trainwreck forkommer. Har jeg en klump hash ryger jeg en nol af den. Så er det lidt hip som hap hvad der kommer til at ske. Op af formiddagen prøver jeg at få stablet en aftale på benene med et af mine medmennesker. En undskyldning for at komme ud af lejligheden for ellers lukker jeg mig bare inde for at grave efter ny musik eller spille fucking Minecraft* eller noget equally useless.

Jeg anser det at jeg er begyndt at ryge crack som verdens største fuck-up. Der er ingen andre jeg bebrejder end mig selv. Jeg kan dog generelt ikke lide folk med cluster B personlighedsforstyrrelser. Jeg siger ikke det er min vens borderfinke der fik mig til at ryge crack, men jeg anser hende som en vigtig katalysator til min ven og jeg's fancy new crack habbit og eventuelle fald. Den ven der sidder i saksen med mig, min bedste ven, er ikke nogen jeg vil give afkald på, på grund af narkotika. Vi sidder i det her sammen og vi agter at støtte hindanden til et liv uden kokain. Vi skal tage alle mulige andre stoffer, men vi skal aldrig røre kokain igen, navenligt crack. Det lyder ikke som en optimal løsning, men jeg vil på ingen måde være ham foruden, han er en af de bedste mennesker jeg kender. En ener, du ved. Han har allerede lavet NC regel på tøsen med BPD. Det er en god start.

Og så lige for en god ordens skyld, jeg ved udmærket godt at folk skizofrenidiagnoser skal holde sig LANGT væk fra stoffer, navneligt potente stimulanter (selv kaffe egentlig) af chance for at blive (permanent) psykotisk. I har fuldstændig ret og jeg skal være ærlig at sige, jeg ikke fatter hvordan jeg kan være så velfungerende dagen idag, med både en afhængighed af stimulanter og en fully loaded skizofrenidiagnose. Hvis der er nogen der føler de skal være hurtige på buzzeren omkring den problematik; please lad være.

Jeg skal snakke med min sygeplejeske i doublediagnoseteamet om mit lille crack problem her engang i ugen. Når jeg forklarer situationens alvor, er jeg sikker på der kommer til at ske noget relativt akut. Kan ikke huske hvad der specifikt sker når der er tale om en patient med svær psykisk lidelse, men jeg kan forstille mig indlæggelse, enten åben eller lukket, indtil jeg er detoxed.


*Er der nogen der vil spille Minecraft med en pseudo-intelligent crack-head, så send en pm. Vi har en fed server. :eyes:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2017 20:41 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 dec 2014 13:24
Indlæg: 25
KUASHI skrev:
fudge skrev:
Jeg tror dit liv er lidt på vej i den forkerte retning lige pt. Synes lidt jeg kan fornemme at du ikke helt er klar til at slippe det endnu, men jeg vil måske overveje din nuværende omgangskreds og miljø.

Jeg finder det egentlig meget interessant at læse om, men det minder mest af alt om en tragedie in the making.

Hvordan er dit dag til dag liv for tiden? Ryger du crack hele dagen, eller har du noget at holde dig beskæftiget med eller hvordan står det til?



Jeg skal være fuldstændig ærlig at sige at det aldrig har gået dårligere. Du har ret i jeg ikke er parat til at slippe stoffer, et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er; hvornår er jeg? Jeg er kontanthjælpsmodtager der får en forhøjet ydelse grundet svær psykisk diagnose. Jeg har ikke arbejdet siden jeg gik ned med skizofreni som 18 årig. Mit liv er stilstand, jeg er for "syg" til at komme i rigtig aktivering og kommunen prioriterer jeg kommer ud af mit aktive misbrug før de vil sende mig videre i systemet. Jeg har en hf med et latterligt lavt gennemsnit (jeg kom igennem på en cocktail af gin og benzoer) så der er ingen worthwhile universitets uddannelser jeg kan komme ind på. Jeg strejfer rundt i byen og når jeg kan overkomme det er jeg frivillig bartender. Når man er "svært" psykisk syg og går derhjemme er man nødt til at finde hobbyer at beskæftige sig med. Jeg maler, mixer vinyl, spiller en gang i mellem computer og så er der narkotika. Jeg anser mig selv som level 6/10 narkonørd. Jeg ved helvedes meget om stoffer, så meget at jeg næsten ikke har respekt for dem mere. Jeg ved ikke om der er nogen der kender det, at miste respekt for stoffer jo mere de ved om dem. Det er ikke nødvendigt, men jeg fortrækker mindst én mild fed om dagen. En almindelig størrelse joint eller en to-smøgs kan gøre mig grænse-psykotisk i flere timer, så jeg holder det lavt. Af en eller anden mærkelig grund bliver jeg ikke skraldpsykotisk af hardcore stimulanter, medmindre jeg ikke sover. Derfor har jeg landings-kits i form af benzodiazepiner. Dissociativer er sjove til tider. Som en tur i tivoli. Ligeså er psykedelika. Jeg er en af de typer der enten bare er ligeglad eller har et dødsønske, jeg blander alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Husker events og fester hvor der er blevet blandet kokain, amfetamin, methylphenidat, svampe, ketamin og changa. Alt sammen inden for den samme nat. Jeg ryger mine cigaretter hurtigt, jeg drikker min øl hurtigt, jeg tager store streger. Jeg er bange for det er angst-relateret. Jeg er ikke engang sikker på hvorfor jeg misbruger, jeg er bange for det er en blanding af selvhad, diagnosehad, kedsomhed. Måske har jeg gjort det her shit så længe, jeg identificerer mig selv som "langt ude misbruger". Jeg vil nødig kalde mig selv "Steso", for ærligt talt, har jeg aldrig mødt en der har kaldt sig det, fatte to brikker. Jeg læser foruden heller ikke bøger på grund af koncentrations-besvær og lavt energiniveau.
Jeg lever for natten for det meste, byen jeg kommer fra er på trods af beskeden størrelse, gearet til mig. Der er sågar en lille men passioneret undergrund for elektronisk musik, jeg følger. Jeg prøver så vidt muligt at køre eskapisme på maksimalt niveau. Jeg hader mig selv når jeg vågner om morgenen, omkring 9 eller 10 af mine nikotinabstinenser. Jeg ryger en smøg eller to efter behov, sidder en halv time og tænker over min situation. Jeg laver et morgen mix på mit DVS setup og stopper når det første trainwreck forkommer. Har jeg en klump hash ryger jeg en nol af den. Så er det lidt hip som hap hvad der kommer til at ske. Op af formiddagen prøver jeg at få stablet en aftale på benene med et af mine medmennesker. En undskyldning for at komme ud af lejligheden for ellers lukker jeg mig bare inde for at grave efter ny musik eller spille fucking Minecraft* eller noget equally useless.

Jeg anser det at jeg er begyndt at ryge crack som verdens største fuck-up. Der er ingen andre jeg bebrejder end mig selv. Jeg kan dog generelt ikke lide folk med cluster B personlighedsforstyrrelser. Jeg siger ikke det er min vens borderfinke der fik mig til at ryge crack, men jeg anser hende som en vigtig katalysator til min ven og jeg's fancy new crack habbit og eventuelle fald. Den ven der sidder i saksen med mig, min bedste ven, er ikke nogen jeg vil give afkald på, på grund af narkotika. Vi sidder i det her sammen og vi agter at støtte hindanden til et liv uden kokain. Vi skal tage alle mulige andre stoffer, men vi skal aldrig røre kokain igen, navenligt crack. Det lyder ikke som en optimal løsning, men jeg vil på ingen måde være ham foruden, han er en af de bedste mennesker jeg kender. En ener, du ved. Han har allerede lavet NC regel på tøsen med BPD. Det er en god start.

Og så lige for en god ordens skyld, jeg ved udmærket godt at folk skizofrenidiagnoser skal holde sig LANGT væk fra stoffer, navneligt potente stimulanter (selv kaffe egentlig) af chance for at blive (permanent) psykotisk. I har fuldstændig ret og jeg skal være ærlig at sige, jeg ikke fatter hvordan jeg kan være så velfungerende dagen idag, med både en afhængighed af stimulanter og en fully loaded skizofrenidiagnose. Hvis der er nogen der føler de skal være hurtige på buzzeren omkring den problematik; please lad være.

Jeg skal snakke med min sygeplejeske i doublediagnoseteamet om mit lille crack problem her engang i ugen. Når jeg forklarer situationens alvor, er jeg sikker på der kommer til at ske noget relativt akut. Kan ikke huske hvad der specifikt sker når der er tale om en patient med svær psykisk lidelse, men jeg kan forstille mig indlæggelse, enten åben eller lukket, indtil jeg er detoxed.


*Er der nogen der vil spille Minecraft med en pseudo-intelligent crack-head, så send en pm. Vi har en fed server. :eyes:


Du siger du ikke læser bøger, men du skriver virkelig godt. Det mener jeg helt oprigtigt. Hvis du kommer på fode igen, og mangler noget at udfylde tiden/kedsomheden med, håber jeg næsten du gør noget mere i det, for du har en fængende måde at beskrive dit liv på, og fornemmer også, at du har haft vilde nok episoder i dit liv, til at kunne skrive nogen virkelig interessante historier.
Krydser fingre for, at du har fået noget hjælp til at komme ud af misbruget.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2017 20:47 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Geografisk sted: Station 2 Station
Så sluttede det, men jeg er ikke sikker på skadernes omfang.

Den sidste uge er lidt af en tåge, efter min ven og jeg blev enige om ikke at ryge crack igen, tænkte vi kort over hvad vi kunne gøre for at dulme de cravings der nu engang ville ramme os, især jeg. Jeg har en tendens til at overdramatisere og min ven har tendens til at bagatelisere. Måske er dette noget hvor vi udligner hindanden godt. Vi får i hvert fald den idé at få fat på benzodiazepiner til at lamme os lidt med, vi regner med det vil tage toppen. Vi taler lidt frem og tilbage omkring hvilken benzo vil være bedst. Jeg tænker selv Alprazolam eller Diazepam vil være ideel, men vi ender med at få fat i den benzodiazepin der nok er værst til jobbet. Clonazepam, solgt som Rivotril og kendt på gaden som "krydser". Dette er ikke et særligt smart træk og jeg gør det endnu værre, ved ikke at læse op på dosis før vi æder to piller hver. Rivotril kommer i piller på 2 mg med dobbelt delekærv, deraf kælenavnet, hvilket er noget jeg hader. Mest af alt fordi jeg før har mødt folk, der ikke aner hvad de rigtigt hedder og kun refererer til dem ved kælenavnet. Det er for useriøst til mig. Jeg læser efter at have ædt to piller, at en mellemdosis er på et halvt til et helt milligram. Vi har ædt 4 mg som er en meget tung dosis. Efter jeg fortæller min ven dette, kigger han på mig med et blik der fortæller, at han godt ved hvad der kommer til at ske.
Det er det, der ikke er så fedt ved Clonazepam, de virker næsten FOR godt. Benzoen er en favorit hos indbrudstyve og andre kriminelle fordi den meget effektivt fjerner enhver angst der normalt ville ramme en under et villa-knæk. Benzoen får dig til at opføre dig hæmningsløst, således den er velegnet til eksempelvis at rulle folk, begå røveri eller andet. Jeg er ikke så god til min neuro-anatomi, men husker vidst så meget, at benzoer på lige fod med alkohol går ind og lammer fromtalpandelappen, således at de eftertanker man normalt ville få, i kølvandet på en måske ikke så smart idé, ikke forekommer. Det er derfor jeg mener at undskylningen "jeg var fuld!" eller "jeg var fuld af benzoer!" er en aldeles god undskyldning, til hvad end af dumme ting man nu er kommet til at gøre imens man var påvirket.
Vi får black-out og vi bliver ærke-kriminelle.
Når vi kommer til os selv igen efter tre dage, kan vi se at der i blisterpakken med ti styk Rivotril, kun er en halv tilbage. Vi har foruden det- jeg er ikke sikker på hvor og hvornår- også røget en helvedes masse crack. Fuck.
Der er fortsat huller i min hukommelse efter dette, jeg vil derfor spole frem til i fredags hvor vi får fat i 20 gram af den flyvende hollænder aka sindsyg kokain.
Jeg smutter i byen med seks poser med et halvt i hver. Formår at slynge tre og dele én ud som smagsprøver. Når jeg kommer tilbage til min vens leglighed og fortæller ham dette, skal det selvfølgelig fejres. Vi hiver grejet frem. Salmiakspiritus, to skeer, en god lighter og selvfølgelig kokain. Jeg har været nede i headshoppen tidligere på dagen og hente nyt paraphenalia. En bong af typen hvor hovedet sidder på toppen. Den er designet som en lille spiritus-flaske og jeg tænker "den bong dér, den er fandme lavet til at ryge bazooka på". Vi hiver hovedet af den og kommer i stedet for ti styk metalnet-riste ned i toppen af flasken, med aske fordelt mellem hver rist. Vi er fandme snart ved at blive gode til det her crack-rygesjov. Gode gamle crack, vi har det for sindsygt og som vores tolerance bliver større og vores dopamin-depoter formindskes, tager vi også større og større hoveder.
Min ven siger at han kan fornemme der stadig er salmiakspiritus i flasken fra da vi rensede den. Måske er vores freebase ikke helt tørt. Han får der i hvert fald skidt, så skidt endda at jeg føler det en nødvendighed og ringer til vagtlægen.
Jeg indtaster mit eget CPR-nummer fordi jeg ikke kan hans og kommer efter fucking 8 minutter som nummer et i køen, klokken 5 om morgenen, igennem til en læge og fortæller ham, at min ven har kommet til at inhalere salmiakspiritus i uanede mængder. Kvaksalveren spørger hvordan dette er kommet til at ske. Jeg siger vi har renset en cannabis-vandpibe i salmiakspiritus. Han mumler et eller andet om potente opløsningsmidler og jeg bliver nødt til at lukke kæften på ham og spørge om vi skal komme på skadestuen eller om jeg skal ringe 112. Vi skal på skadestuen. Jeg ringer efter en taxa og siger jeg skal bruge en vogn med det samme og vi skal hurtigt på skadestuen. Vognen er på pletten efter et minut og jeg hjælper min ven, der nu også er begyndt at hallucinere, ned af de mange trapper med armen under hans. Jeg smider ham ind på forsædet, hopper ind bagi og siger lettere panikken, at vi skal på skadestuen ASAP. Den søde kvindelige taxa-chauffør indser situationens alvor og kører alt det hun må, inden for lovens rammer, mod skadestuens modtagelse. På vejen spøger jeg ind til min ven hvert halve minut til hans tilstand. Han spørger mig hvad der sidder i højre side under lungerne og jeg siger, uden at vide en skid om det, at der er leveren. Min ven har smerter i leveren og jeg er sikker på han er forgiftet. Jeg siger det nok skal gå og vi kommer ind på skadestuen. Jeg siger vi har brugt mit CPR af overnævnte grund og skranke-sygeplejersken spørger ind til min vens CPR som han dårligt nok kan ytre. Vi kommer straks ind til vagtlægen og jeg spørger med det samme hvor langt hans tavshedspligt rækker, velvidene at han ikke må sige en skid. Det er mest af hensyn til min ven som er lidt paranoid omkring hele situationen. Jeg fortæller hvad der er sket fordi min ven ikke kan. Salmiakspiritus. Vandpibe. Forgiftning osv. Han spørger hvad vi har taget og jeg kigger hurtigt på min ven og siger vi har indtaget kokain i freebase form. Lægen smiler en smule halv-flabet, min ven fatter ikke en skid og det er her det går op for mig, det ikke har en skid at gøre med salmiakspiritus. Det er sgu'da en OD på coken. Vi har røget latterligt meget. "Fuck" tænker jeg, sætter mine hænder skamfuldt mod mit ansigt og krummer mig. Vi får besked på vi godt kan smutte hjem igen.

Vi stiller os ude foran indgangen. Jeg tænder en af de gule King's, jeg havde taget fra sofabordet inden vi gik ned i taxaen. Jeg stikker også en til min ven, som er ved at få det lidt bedre, men stadig har tale-besvær. Han spørger mig om det blæser meget. "Ja det gør det". - "Det er bare fordi jeg ikke ved om tingene stadig gynger og svejer". Om der rent faktisk er vind i de visne træer vi kan se fra indgagen, eller om han stadig hallucinerer. Vi ved godt vi ikke må ryge på matriklen men det vil vi skide på, lige i dette øjeblik. Jeg ringer til en taxa igen, vi ryger indtil den kommer. Vi bliver kørt hjem og det er her legen nok burde have stoppet. Historien endt og lektionen lært. Men her er det fucking Crack Cocaine der er hovedpersonen. Vi bliver ved med at ryge crack når vi kommer hjem igen. Så afhængigheddannende er det. At efter nær at have været død på en OD, fyrer man ligeså snart man kommer ud af skadestuen og hjem i varmen. Det her er jo fucking absurd.
Jeg går inden vi tager piben frem igen, ind og tjekker op på halvvsringetid osv. Ser lige om det er bare nogenlunde sikkert at tage misbruget op igen. Der er nok gået 2 timer efter min ven fik en OD og jeg bedømmer fiendishly, at man nok godt kan starte ligesåstille op igen. Vi ryger indtil der ikke er mere at komme efter glædesmæssigt. Indtil der simpelthen ikke er mere dopamin at bruge af. Vi vejer det resterende stash. Der er 12 gram tilbage. Vi har sammen, på en enkelt nat, røget cirka 3 gram kokain hver. Jeg læser mig til at LD50 i mennesker er sølle 1.2 gram. Selvfølgelig er vi jo ved at skride i svinget. Det er jo åbenlyst at vi er i færd ved at tage livet af os selv.
Jeg har lyst til at ryge mere, men inden jeg gør, læser jeg lige op på de skadevirkninger stoffet i freebase-form har på mennesket.
Jeg forklarer min ven grunden til at vores læber er begyndt at sprække og det gør ondt i tungen. Vi har haft varmt metal på dem kontinuerligt igennem snart tre uger. Jeg forklarer ham at modsat tobaksryning, kan lungerne ikke restituere fra kokaindampe. Jeg forklarer ham at skadevirkningerne kan være permanente. Han får et referat af hele siden jeg har mine oplysninger fra. Men det er ikke det der får os til at stoppe.
Det er grundet vi simpelthen ikke har råd. Som jeg beskrev i min OP, er der en grund til det er den "gode" i mine øjne. Du når at gå fallit før det tager livet af dig. Min ven døde næsten, men vi blev ved. Vi bliver enige om at det nok er bedst at vi aflevere kokainen tilbage, nu med en kæmpe gæld.
Når klokken er ved at være ni om formiddagen går vi, efter at have været nede efter flydende føde, i seng og prøver at se om vi kan sove. Når jeg vågner op igen har jeg det af helvedes til. Ikke så galt som et amfetamin-crash men stadig ret af helvedes til. På ingen måde så slemt som alkohol tømmermænd, men stadig af helvedes til. Min søster ringer til mig. Hun ved det hele. Jeg har vist hende denne tråd endda.
Hun har kontaktet en psykolog jeg gik til for nogle år siden, da jeg sad i et misbrug af Diazepam. Vi mener ikke at den behandling jeg får hos doublediagnoseteamet er tilstrækkelig. Systemet er for firkantet og vi mener der skal mere hjælp til for at komme ind til kernen af mit misbrug. Jeg vil påpege igen at jeg ikke aner hvorfor jeg er "langt ude misbruger". Det agter vi at finde ud af med hjælp fra denne psykolog. Jeg har min første tid i morgen.
Jeg er nu indlogeret hos min søster. Hun har taget fri så langt tid der nu skal til, for at komme på benene igen. Vi var ude i dag for at købe for halvanden tusind kroner billedkunstudstyr, således jeg kan udfolde mig kreativt igen, imens jeg detoxer. Måske smider jeg resultatet op på kunst-foraet her på siden.
Jeg har også taget det til mig at jeg måske godt kan finde ud af det med at skrive. Måske skriver jeg en autobiografisk novelle om de ting der er sket for mig det sidste år. Alt er gået så stærkt og jeg har alt efter alt, set en del. Min familie elsker mig og jeg er taknemmelig for at de i stedet for at skære hånden af mig, gør alt for at redde mig.
En ting jeg hører ofte fra folk der kan lide mig. En ting jeg hører så ofte det er sørgeligt er; pas på dig selv.
Det er noget jeg altid har set mildt på. Men nu agter jeg at gøre det. Jeg har aldrig følt jeg havde en identitet, hvis noget overhovedet, har jeg altid identificeret mig selv som skizofren misbruger. Det vil jeg ikke længere. Jeg agter at få det bedre med mig selv.
Jeg agter at blive clean. For good.
Det er på tide jeg gør noget med mit liv.
Jeg ved ikke hvad jeg afslutningsvis skal skrive, så vil citerer den nu afdøde Rick James, i det han siger: Cocaine's hell of a drug.

Kids; don't smoke crack.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 39 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team