Psychedelia.dk

Hej igen Psychedelia. Tænkte jeg ville lave et opdateret indlæg. Nogle af jer husker måske mine tidligere indlæg, og måske ikke. Hvis ikke - jeg tilføjer lige links til et par stykker af mine gamle indlæg længere nede.

Nu er det så småt ved at være 2 år og ca 4 måneder siden, skaden skete for mig. Efterhånden som tiden har gået, har mit liv gået op og ned. heldigvis mest op, men stadig til begge sider.
Jeg tog valget at tage til Psykolog, fordi jeg syntes at jeg manglede den sidste "måske hjælpende hånd" til at komme videre. Min psykolog har givet mig nogle redskaber at arbejde med. Hun gav mig en bedre forståelse for, Hvordan vores mennesker hjerner fungere, samt givet mig et indblik i, hvorfor jeg oplever de ting som jeg gør. jeg har været til psykolog i alt 4 gange.
ved den sidste konsultation, kom hun frem til, at jeg har fået en perception forstyrrelse/skade, hvor der er blandet angst med ind over. Det giver vel sig selv lidt med en perception forstyrrelse/skade, hvis man læser lidt om det.
Hun fortalte mig, at hun faktisk ikke har stor faglig viden lige præcis på det område som mit problem lå med, og derfor anbefalede hun mig at tage skridtet op til en af de øverste " med stor kørekort" nemlig en Psykiater. Hun sagde at valget var mit, men det var dét næste træk, hvis jeg ville krave dybere ind i mit problem, fik selvfølgelig også at vide at jeg stadig var velkommen ved hende hvis jeg manglede hjælp, med det hun nu kunne tilbyde. Til nærmere info har jeg valgt >ikke< at tage til en psykiater, i hvert fald ikke endnu. og det skyldes at jeg føler og ved jeg bliver "stemplet" resten af mit liv, derfor er overvejelsen en lang proces for mig.

Jeg kan fortælle jer at, det har været en lang rejse, og at jeg desværre stadig er på den. dog i en mindre grad end som før i tiden.

Dagen i dag, ja... hmm hvordan har jeg det? det er svært at beskrive, folk som ikke har oplevet det samme som mig vil aldrig kunne sætte sig ind i hvordan det er at få sådan en perception forstyrrelse/skade. det er meget svært at acceptere, samt at leve med, Men der er jo kun en person som er skyld i det, nemlig mig selv.
Min hverdag fungere eftersigende "fint". jeg passer mit arbejde, holder kontakten til mine venner, og er social.
Jeg selvmedicinere stadig mig selv, selvom det er det forkerte spor, og jeg ved det godt. men det hjælper mig på visse punkter, jeg bruger Benzodiazepiner, og jeg har taget dem i alt for lang tid, hvilket jeg godt ved. dagen kommer hvor jeg tager beslutningen, og så begynder jeg at trappe ud, stille og roligt, udtrapning er nødvendigt på grund af at jeg har taget dem i så lang tid. Det er for det meste Rivotril 2mg jeg bruger, nogle gange Bromam når de andre ikke lige er tilgængelige. samt quetiapin.

tænker nogle gange tilbage på dengang alt gik godt, inden jeg blev til en af de uheldige. "var det virkelig dét værd"?, men igen... Jeg har indset at jeg ikke kan ændre på hvad der er sket, og må bare lære at leve med det som er sket for mig, 'nemmere sagt en gjort', da jeg har en forfærdelig tildens til at tænke meget over ting, hvilket ikke ligefrem er en god egenskab i min situation.


>her til sidst vil jeg bare sige: pas nu på jer selv. At være blæst på "syre" - ecstasy - MDMA - LSD osv er fedt og man har det godt, min DIT liv kan ændre sig på et sekund - som mit, overvej om det er chancen værd, fordi du er ikke selv herrer over hvad det bringer med dig. Jeg har lært og set hvordan det kan ændre ens liv fuldstændig.

det var lidt nyt fra mig. hvis i ellers har nogle spørgsmål så spørg bare løs, fordyb hellere jeres spørgsmål end bare små "ligegyldige" spørgsmål.

Skulle der være en person der ude som har været ude for det samme som mig. så skriv endelig i tråden, hvordan du arbejder med problemet.


Her er lidt links til mine gamle indlæg, til dem som ikke ved hvad jeg har været igennem. det er sat i rækkefølge, så start med den øverste, hvis i finder emnet interessant.

https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... =4&t=49972
https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... 85&t=50256
https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... =4&t=50820
https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... 18&t=51301

Fedt med en tilbagemelding og godt at høre, at det endeligt går den rigtige vej. Jeg læste dine gamle tråde, det var lidt underligt, da jeg helt havde glemt, at jeg selv kommenterede på dem.

Jeg håber, at du endeligt har fået lagt dit generelle stofbrug helt på hylden og holder det der, til du har været på fode i årevis. Den slags her tager tid, og naturligvis ekstra tid fordi du var lidt ung og træg i det, med at opgive stoffer sideløbende med dit problem. Tag det ikke som en kritik, det er jo blot historie. I tilfælde som dette, er slut resultatet alligevel vigtigere end hastigheden hvormed det nås - i hvert fald i forhold til, at der jo er folk der aldrig når der til.

Selvmedicineringen er selvfølgelig ikke så godt, jeg ser det stadig som en meget dårlig krykke. Men det er stadig bedre, end mange andre alternativer..

hehe ja det er ved at være noget tid siden, med de gamle tråde

"forbruget" Det er mere eller mindre lagt på hylden yes, dog ikke 100%. jeg har ikke taget noget som helst "syre" relateret, alt i den båd. jeg gider ikke, og har ikke løst, fordi jeg har set bagsiden af medaljen ved brugen af de stoffer. det eneste som jeg har taget lidt af, er speed. og der er jo lige så mange holdninger om det, som der er folk, men jeg klare mig fint, jeg er på vej i den rigtige retning , hvis jeg tænker tilbage på hvor slemt jeg har haft det.

du har helt ret at selvmedicinering ikke er godt, men jeg finder det hjælpende i perioder.

Min psykolog gav mig som sagt en del redskaber og information om mange forskellige ting, meget nyttigt information som jeg ikke havde set eller fundet før, eller kunne have tænket mig selv til. hun sagde også at det som jeg havde problemer med, var ikke noget man bare lige sådan kom over, det vil tage meget lang tid. men det kan og skal lykkes

fortalte hende selvfølgelig også at jeg selvmedicinerede mig selv med benzo'er når jeg følte det var nødvendigt. hun kunne som sådan godt forstå hvorfor jeg gjorde det, især fordi min situation er som den er, men hun lagde også en del vægt på at det ikke er vejen frem, samt løsningen. der sagde jeg også til hende at det ved jeg skam godt. der er jo en vej frem uden de skide benzoer, selvfølgelig er der det, og jeg finder den, det er bare et spørgsmål om tid

2 år og 4 md lyder godt nok af lang tid. Jeg er lige stoppet efter et års ret heftig coke-fest, nogle gange blandet med andre ting. Jeg har klart taget psykisk skade og nok også fysisk, men er besluttet på, at rode bod på skaden. Jeg kendte godt konsekvenserne af misbruget, og har valgt, at stoppe nu hvor de negative virkninger bliver for store.

Først vil jeg sige sejt at det går i den rigtige retning. Dernæst synes jeg du skal prøve at komme helt ud af dine misbrug, dem jeg har snakket med, siger at når de negative konsekvenser bliver for store, er det eneste rigtige at stoppe helt, og de ville ønske de havde gjort det tidligere.

Hernæst så gør jeg lidt forskellige ting. 1. Jeg forsøger at spise sundt og dyrke lidt motion. 2. jeg sørger for, at belønne mig selv, så livet ikke bliver røv kedeligt. f.eks. spiser jeg lige noget kage eller noget i den stil, når du har gjort noget godt for dig selv, som f.eks. succes med at trappe ned eller noget. Min erfaring er, at vis du langsomt vender hjernen til, at reagere positivt på andre stimuli end stoffer, vil du kunne erstatte noget af belønningen i hjernen med noget mindre usundt 3. Dernæst, så sørg for ikke, at bruge for meget tid alene. Lav aftaler med gode venner ect. (man bliver aldrig for gammel til, at overnatte hos gode venner, en gang imellem) 4. Distrahering! Den er lidt svær, for du skal finde noget der personligt får dig væk fra tanken om stoffer. Trangen til stoffer opstår som en strøgtanke, et stykke musik du hører eller et sted du har været under påvirkning ect.! Det kan være alt! Når trængen opstår, så hav noget klar til at distrahere dig! Jeg tager altid telefonen med det samme, ringer til min søster og spørger om et eller andet random! Så ved hun hvorfor

Disse virker for mig. Det er ikke en ultimativ løsning, men lidt gode råd. Det kan være, det lyder som om jeg har fundet den hellige gral og bare er stoppet fra den ene dag til den anden, men jeg faldt i 2 gange efter jeg lovede mig selv, at stoppe. Det eneste man kan gøre er, at rejse sig og give den et spark til! Det er ikke let, men det kan gøres!

Tak for opfølgningen

VH