bananen1234 skrev:
Efter en kæmpe emma nedtur og den dertil hørende angst, har jeg været meget plaget og troede virkelig jeg skulle dø og blive sindsyg hver dag...efter 4 måneder cirka er jeg ved at få det bedre, jeg er stadig plaget af en rimelig grov uvirkelighedsfølelse. Men jeg er ved godt mod! og har efterhånden en god indre ro(i stærk modsætning til før) jeg kan kun sige at den totale accept af angsten er det der har hjulpet jeg er ikke længere fustreret over angsten og jeg acceptere min situation som den er, og glæder mig til det er over, men lever dog et fint liv på trods af den dumme angst
Glad for at høre du er på rette spor, dog vil jeg lige give dig en bemærkning med på vejen. Du skriver du har accepteret angsten, men samtidig at du glæder dig til det er overstået. At glæde sig til noget negativt er overstået er det sammen som ikke at have accepteret tilstanden helt endnu, fordi i det man fuldt ud har accepteret og går i et med den negativ følelse forsvinder den af sig selv (måske med undtagelse af et åbent benbrud eller lignende).
Det er i hvertfald min opfattelse af fænomenet.
God bedring

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.