Hej alle
Efter lang tids overvejelse skriver jeg nu herinde, i håb om at nogen kan forklare mig, eller har den mindste
ide om hvad det er der sker med mig, for jeg er selv ved at gå lidt i panik.
Jeg vil prøve at gøre en meget lang historie kortere.
Mit problem er at jeg er begyndt at føle mig panisk angst. Dette er opstået efter mit sidste svampetrip, som
var for ca. 3 uger siden. Jeg spiste ca. 5,5 g. tørrede magic truffels.
En uge eller to forinden havde jeg haft mit livs mest skræmmende oplevelse. Jeg havde spist en alt for stor mængde
hash kager med nogle venner, og endte med at gå i vanvittig panik, hvor jeg ikke vidste hvem jeg selv var, troede at jeg var fanget i det her hul og var så tæt på at hoppe ud af vinduet, fordi jeg bare ville have det til at stoppe.
Jeg var slet ikke klar over at man kunne få det sådan af at spise hashkager.
Jeg havde dog weekenden forinden haft et meget kraftigt svampetrip (ca 15 g magic truffles) og jeg ved
ikke om det er det der stadig sad i kroppen??
Det tog mig omkrig 3 dage at komme mig over den her oplevelse, fysisk. Jeg gik i en konstant tåge og følte mig
slet ikke tilstede. Mentalt er det noget der stadig sidder dybt i mig, selvom det er blevet bedre.
Omkring 10 dage efter tager jeg så de 5,5 g MT sammen med et par venner. Jeg havde fra starten af en følelse af at stemningen ikke var så god i selskabet denne dag, og set i bakspejlet var det dumt at jeg valgte at trippe under så "usikre" settings. Samtidig med dette så var det første gang at jeg skulle trippe blandt mange mennesker på lidt plads (koncert).
Med min meget dårlige oplevelse i baghovedet og den mærkelige atmosfære omkring mig begyndte jeg at blive lidt halv-nervøs for mit kommende trip lige efter at jeg havde spist svampene. Derfor drak jeg med det samme en halv liter vand og spiste noget chokolade, da jeg på den måde troede at jeg kunne holde det lidt nede.
Efter ca 20 min begyndte de første tegn på at virkningen havde indtaget min krop (en konstant trang til at gabe/bevæge kæberne, kløende næse, og summen ud i kroppen, samt en følelse af konstant at skulle tisse).
Vi går ind på spillestedet og på daværende tidspunkt har vi det ret sjovt sammen.
Dog føler jeg det frustrerende at min ene ven bliver ved med at sige at han ikke kan mærke noget, og han sætter
spørgsmålstegn ved hvordan vi kan føle os så påvirket.
Inde til koncerten drikker jeg kun sodavand, da jeg stadig er overbevist om at jeg kan holde trippet nede
Hver gang jeg er ved at "falde ind i trippet" trækker jeg mig selv ud ved at sige til mig selv at jeg "skal styre mig".
Under hele trippet føler jeg mig meget udenfor og det er som om de to andre har noget sammen, som jeg ikke rigtig kan trænge ind til. Det de griner af, griner jeg med på uden helt at forstå det/synes at det er sjovt.
Det meste af mit trip går med at stene og drikke enorme mængder sodavand. Jeg oplever stemninger meget intenst og føler mig ret sensitiv.
På et tidspunkt hvor vi alle står og griner oppe i baren, bliver der helt stille og jeg tror at musikken er stoppet med at spille og at det er fordi vi har forstyrret koncerten. Dette var selvfølgelig bare noget jeg forstillede mig, men mine venner kigger bare underligt på mig og jeg får igen den der følelse af at være udenfor.
Denne følelse er tilbagevendende resten af natten.
Efter koncerten føles det som om at trippet er stilnet meget af, og vi beslutter derfor at tage ud og få nogle øl. Da vi ankommer til stedet, hvor vi skal drikke øl, er stemningen mellem mine to venner meget dårlig.
Det ender med at de diskutere og snerre af hinanden imens jeg bare sidder og glor. Sådan foresætter det resten af aftenen, og på et tidspunkt vender den ene sig mod mig og begynder at være spydig i hendes kommentar overfor mig osv.
Selvom jeg ikke føler mig særlig påvirket mere på daværende tidspunkt, er jeg stadig inde i min egen verden hvor jeg pludselig føler mig meget negativ og synes at verden og hele dens befolkning er kapitalistiske og at det hele er så overfladisk og materalistisk.
sådan har jeg det resten af natten og alt i alt har vi ikke den sjoveste bytur.
Til sidst tager vi tilbage til det sted vi skal overnatte og går i seng.
Næste dag er stemningen meget trykket og alle er helt stille på vej hjem.
Resten af dagen føler jeg mig meget melankolsk og nedtrykt og har let til tåre.
Jeg kan ikke sove om natten og ligger vågen det meste af den. jeg tænker helt vildt og mine tanker driver mig længere og længere ud noget ala: Jeg tænker på noget, og så tænker jeg på hvorfor jeg tænker, også tænker jeg på hvorfor jeg tænker at jeg tænker osv... Hvis det overhovedet giver nogen mening?
Til sidst er det så ekstremt at jeg nærmest har en følelse af at jeg stadig tripper og at jeg næsten forsvinder ud af min egen krop.
samtidig med dette tænker jeg så meget at jeg nærmest kan høre en knagen inde i mit hoved??
Dagene efter går det lidt bedre, men det her tankespind foresætter.
Her 3 uger efter er det kun blevet værre. Jeg er begyndt at få den her paniske angst følelse når jeg begynder at tænke "for meget" hvilket sker stort set hele tiden. Jeg har svært ved at forklare hvad det er der sker. Men det er som om jeg tænker "for stort". Jeg tænker på hvorfor jeg tænker, har tanker om verden og jeg kan ikke være nogen steder/have nogen samtaler uden at jeg i mit hovede analysere dem og køre dem ud i noget helt vanvittigt. Når jeg ser en dør er det ikke mere bare en dør men jeg tænker nu på hvorfor det er en dør, hvorfor der er en dør osv.
Jeg ved godt det lyder helt fuckt
Hvis jeg høre radio, ser tv, eller at nogen snakker kan jeg godt få den der følelse af pludselig at forsvinde lidt ind i mig selv og at stemmerne/lydene omkring mig bliver fjerne. Så begynder den her lidt paniske følelse af at jeg har kørt mig selv ud i noget, som jeg ikke kan komme ud af.
Jeg var ude og køre en tur med en ven her for et par dage siden. Der er meget tåget og vi køre forbi nogle drivhuse, ude på en mark. Pga drivhusenes kraftige belysning oplyser det himlen omkring os og får det til at virke meget "tungt" pga tågen. Jeg bliver virkelig skidt og panisk indeni, og føler mig så fanget. Det var meget ubehageligt. Det samme kan ske med min ring, som jeg har på fingeren. Hvis jeg begynder at fokusere på at den er der, og at den strammer så går jeg i panik og vil have den af..... Jeg har aldrig oplevet noget lignende?? og det er sådan hele tiden. Jeg føler at jeg går indeni min egen verden, som jeg ikke kan slippe ud af.
Det her er ved at freake mig fuldstændig ud og jeg prøver virkelig at lade være med at tænke på det. fordi jeg har en følelse af at jeg køre mig selv længere og længere ud.
Jeg har læst meget herinde siden det begyndte og jeg tænker på det næsten hele tiden. Jeg har en følelse af at det gør det værre, men kan alligevel ikke lade være.
Det skal lige siges at jeg aldrig har lidt af angst, eller lignende. Jeg er kvinde, først i tyverne og bor alene.
Til hverdag vil jeg beskrive mig selv som velfungerende, men jeg har været helt ude af balance de sidste uger. Måske skal det også nævnes at jeg har været i byen hver weekend siden mit sidste trip. Ved ikke om det har noget at sige.
Jeg har ikke taget andre stoffer eller røget hash.
Jeg håber at der er nogen derude, som gider læse alt dette og at det giver mening på en eller anden måde.. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg søger, men måske en der kan fortælle mig om det er en normal bivirkning efter to trip så tæt på hinanden eller hvad jeg kan gøre for at dæmpe den her angst, og over tænkning, som sidder i mig??
eller andre gode råd??
KH Laroux
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
