Hejsa allesammen.
Jeg vil starte med at fortælle jer at jeg er 20 år gammel, og jeg har røget hash dagligt fra da jeg var ca 16 år.
Det hele startede med at jeg kom på efterskole som 14 årig, og blev introduceret til en masse nye bekendtskaber.
Jeg fik hurtigt en masse nye venner med de samme interreser som mig selv, og vores konversationer omhandlede somregl enten hash, stimulanser og alverdens hallucinogener.
På dette tidspunkt havde jeg kun prøvet at ryge hash en enkelt gang eller to, så jeg var meget intresseret i at lære en masse om cananbis planten og de mere dybe aspekter af at være skæv.
Min ven ''V'' fortalte mig en dag at han havde fået fat i et par gram skunk, og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at ryge med ham, da han synes det var lidt usselt at ryge alene.
Og selvfølgelig som den ''hippie'' jeg nu var kunne jeg da ikke sige nej tak.
Efter den episode begyndte mit ''forbrug'' (af hash,skunk, whatever) at stige voldsomt.
Det resulterede så i at jeg blev opdaget i at være skæv, og blev smidt ud af min efterskole.
Jeg var meget deprimeret i mange måneder efter, og led utrolig meget af søvn besvær, så jeg valgte en dag at kontakte min læge, og udspørge ham om hvad jeg kunne gøre ved problemet.
Uden videre stak han mig et glas med Tolmin, og han sagde at jeg skulle tage en hver aften, en halv time før jeg skulle sove. (Dog uden at fortælle mig at det var nogle ret kraftige antidepresiv)
I dennne periode begyndte jeg at få det dårligere og dårligere, uden at vide egentlig hvorfor, og hvad det egentlig var der skete oven i hovdet på mig.
Jeg startede på gymnasiet en par måneder efter at jeg begyndte at tage Tolmin hver aften, og lige fra starten af kunne jeg slet ikke holde fokus i timerne, jeg fik aldrig lavet mine afleveringer, og jeg var generelt meget ''langt væk'' i timerne så jeg hørte ikke rigtig efter hvad der blev sagt, og begyndte så småt at komme længere ud af fællesskabet i klassen, og sakkede mere og mere bagud fagligt.
Det skal lige siges at jeg altid har været den kløgtige elev, som med glæde ville række fingeren i vejret og svare korrekt på lærens spørgsmål, det betød en del for mig.
Men det udeblev totalt i gymnasiet fordi jeg rendte rundt og var dopet af tolmin'en.
På dette tidspunkt havde jeg det simpelthen så dårligt med mig selv, at jeg knap nok kunne se mig selv i øjnene foran spejlet, og jeg begynde at udeblive for timerne, og til sidst fik jeg også et brev fra gymnasiet om at jeg var meldt ud.
Derefter gik jeg et halvt års tid uden rigtig at lave noget som helst, sad bare derhjemme og spillede computer, og så tv, jeg var på et tidspunkt ikke ude af min lejlighed i 4 måneder, det eneste menneske jeg så var min min mor.
Jeg fik en tilkaldelse af socialforvaltningen som gerne ville snakke med mig og min mor (om mig)
da de meget gerne så at jeg kom ud og fik en uddannelse, det endte så med at jeg startede i 10.kl.
En af de store tale emner på den skole var ''Hash'', og da jeg var meget intresseret i hvor man kunne få fat i det henne spurgte jeg nogle stoner dudes om ikke de kunne hooke mig op med en der solgte hash.
Et par måneder senere havde jeg brugt 6000 kr på 200g rigtig skod hash, og jeg røg hver dag i en rigtig lang periode.
Jeg elskede virkelig den rus hashen gav mig, totalt velvære og afslappethed, mine tanker blev renset fuldstændig og der var ikke nogle negative tanker overhovedt, og det var nok også det som var skyld i at jeg endte med at blive afhængig af det.
Jeg fik klaret mig igennem 10.klasse og så blev det sommerferie, jeg røg hver dag sammen med mine ryger ''venner'' og for første gang i mange år fik jeg følelsen af at jeg var en del af et fællesskab, vores diskussioner og samtaler omhandlede dog altid hash, og det var egentlig også fint for mig, for jeg havde nemlig ikke rigtig lyst til at skulle fortælle noget om mig selv, da jeg ikke mente at der var noget at snakke om.
En dag i sommerferien hvor min mor var ude hos nogle veninder, havde jeg inviteret nogle folk over for at ryge hash, da lejligheden nu var fri for forældre.
En 4-5 stykker dukkede op og der blev røget igennem, pludeslig gik døren op og der stod min mor, med det mest sørgmodige ansigt jeg nogensinde har set.
Hun bad folk om at gå og ville snakke med mig.
Jeg var stadig meget skæv da jeg snakkede med hende, og jeg fortalte hende at det var første gang jeg havde røget hash, men den hoppede hun dog ikke på, og mente at jeg havde røget hash i mange måneder for jeg havde virket så ''fjern'' (og hun havde jo ret..).
Der gik 4 dage så blev jeg kørt til langeland på misbrugscenter, hvor jeg var on and off i et par måneder.
Perioden efter troede alle folk at mit misbrug var stoppet og jeg fik meget ros fra min familie, og de var lykkelige over at jeg var færdig med det stads.
Men uden at nogle vidste det, røg jeg stadig.
Og her står jeg nu, 4 år efter og har ikke udrettet noget, har været på forskellige uddanelser men det endte altid med at jeg droppede ud, ikke fordi jeg ikke kune lide det, men simpelthen fordi jeg ikke kunne overskue at være sammen med for mange mennesker af gangen, da jeg fik følelsen af at jeg hele tiden kom længere og længere ud af sammenholdet i klasserne.
Som nok skyldtes mit konstante tankespin pga mit hash misbrug.
Jeg har ikke mere at skrive ligenu, men det føles rigtig dejligt at få det skrevet ned, det er en smule lettere for mig at forholde mig til min situation når det står på skrift.
Jeg har prøvet flere gange at droppe hashen, men der er intet som ser ud til at virke, så jeg leder virkelig efter nogle svar på hvordan jeg effektivt kan stoppe med hashen, da mine tanker hele tiden kører rundt i hovedet på mig...
(Det skal lige siges at jeg var påvirket af hash da jeg skrev det her, så er ked af hvis det er lidt usammenhængende)
Mvh
Klister
|
