Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 jul 2025 10:22

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 28 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 12 dec 2011 19:22 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 mar 2010 09:54
Indlæg: 998
Geografisk sted: Gartneriet
Hej alle sammen.
I længere tid har jeg ønsket at få afklaring med mine tanker og få det ud til et neutralt "publikum".
Har lidt svært ved at få mig ordentlig formuleret over for folk der ikke helt forstår min situation og tankegang, og beklager at det bliver en lang fortælling, da jeg ikke helt ved hvordan jeg skal få startet og ikke kan fatte mig i korthed. Well, here goes.

Til at starte med, har jeg fået sat perspektiv på hele mit liv, lige fra 4 års alderen og indtil nu.

Kort om mig selv:
Jeg er pt. 22 år gammel, har 2 storebrødre, 3 mindre søstre og en lillebror. Vi er alle mellem 14 og 29 år. Mine forældre har været skilt siden jeg var ca. 4-5 år gammel og har begge fået ny samlever samt børn. Kommer fra en familie der altid har holdt sammen når det gælder og altid har kunnet snakke rigtig godt sammen.

Skilsmissen:
Jeg kan ikke huske særligt meget omkring dette, andet end at mine forældre ikke længere elskede hinanden og mente at seperation var det bedste. Efter skilsmissen flyttede min far til Hamborg hvor han fik nyt arbejde som slagter og et nyt liv. Dengang var det underligt at han pludselig ikke var der mere i hverdagene, da vi kun besøgte ham hver 2.-3. weekend, hvoraf der blev brugt ca. 10 timer for at køre frem og tilbage med os 3 drenge.
Den dag i dag, er jeg ret sikker på at det har været med til at starte min begyndende nedtur, hvilket sikkert også har været med til at ødelægge min lyst i skolen, helt fra børnehaveklassen.

Ca. et halvt år efter skilsmissen (kan ikke huske præcist hvor længe der gik) mødte min mor en ny mand der kom fra samme lille landsby som vi boede i. Det var meget underligt at der pludselig kom en fremmed mand hjem til os og spiste et par gange i ugen. Over noget tid blev det så til et tæt forhold og vi flyttede hjem i hans hus på landet. Jeg tror at det var her min forandring rigtig skete. Men han var en rigtig rar mand og hjalp mig og mine brødre med alt hvad han kunne, hvilket han stadig gør den dag i dag. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre stedfar end ham, da han har lært os så mange ting, både praktiske hverdagsting, men også meget om os selv.

Skoletiden/folkeskole:
Kort tid efter vi flyttede hjem til vores "nye far" startede jeg i børnehaveklasse, men blev hurtigt et offer for mobning. Jeg blev boende hos min mor og stedfar indtil midten af 2. klasse, hvorefter jeg flyttede hjem til min far, sammen med min yngste storebror. På dette tidspunkt havde min far droppet Hamborg og hans arbejde og flyttet til Ribe, for at være tættere på os. Det var selvfølgelig super lækkert for os børn, men det tog meget hårdt på min mor, da hun følte vi forlod hende.

Kommer så ind på en ny folkeskole i Ribe og kendte kun 1 dreng i hele byen, men det gik hurtigt med at få en masse nye venner. Det holdte så kun omkring et års tid, da jeg igen hurtigt blev offer for mobning, hård mobning. De kørte på alt lige fra at jeg var sønderjyde og endnu ikke havde tilpasset min dialekt til "normal" jydsk, til at jeg så underlig ud samt fysisk vold, såsom at blive holdt nede på lærens bord, mens 5-10 elever småslog og hev i mine lemmer.
Sådan foregik det i ca. 2½-3 år. Var dog stadig venner med nogle af dem, da vi havde mange fælles interesser. Grunden til de var med til det, har nok været at de gerne ville være med de andre, og ikke blive udstødt. Skolen gjorde INTET, udover at pege fingre og sige "puha det må i ikke". Dette gjorde at jeg pjækkede utroligt meget, da jeg var bange for at komme i skole.

Kort tid efter jeg startede i 5. flyttede mig og min far til Skærbæk da han havde fundet en sød dame, der selv havde 2 lidt ældre drenge. Dette er en af de bedste steder jeg nogensinde har været, for alle var så utroligt søde ved mig og her fik jeg endda min første kæreste :rocking:
Dette holdt dog kun et år, da min far blev træt af hende, og så var det tilbage til hyænerne - ja, jeg kom fandeme på samme skole og i samme klasse, da skolen mente det var bedste jeg kom tilbage til vante omgivelser (WTF!).
Nå, det måtte jeg jo bare finde mig i. I 7. klasse fik jeg nye venner da 3 skoler blev slået sammen på denne årgang og begyndte hurtigt at følge deres fodspor med at ryge smøgere og drikke sig stiv i weekenderne. Fandt dog hurtigt ud af disse folk var pisse overfladiske og skide ligeglade med mig, da jeg kun kunne bruges til at skaffe smøgere og sprut.

Kommer så på en ungdomsskole der er gode til at håndtere unge med min baggrund og fik egentlig godt styr på tingene og fik taget min eksamen med gode karaktere, hvilket min familie og jeg selv var stolte af.

Efter folkeskolen:
Kom hurtigt i gang med at skulle på grundforløb som slagter, da min far, bedstefar og ældste bror var i samme branche. Her blev jeg bare ligeglad med det og pjækkede endnu en gang hele tiden, da jeg følte det var fandeme da bare nemmere at blive hjemme. Begyndte at drikke hver eneste weekend, alt for meget, og fik interesse for at tage amf til fester. Det var dog ikke noget jeg gjorde særlig tit, da det var svært at skaffe i min by, især som 17 årig og broke. Efter at have lavet en masse dumme ting, blev jeg "pænt" smidt ud af min far og flyttede hjem til min mor igen, i håb om hun og min stedfar kunne rette op på mig. Fik hurtigt arbejde hos en lokal autolakør og det var vildt fedt at tjene 100,- i timen på fuldtid. Det ødelagde jeg hurtigt ved at pjække EN dag. Dagen efter fik jeg fyresedlen...

Kort tid efter meldte jeg mig ind på tømregrundforløbet hvilket var noget af det bedste jeg har gjort. Fik en masse venner og var virkelig inde i varmen. Fik afsluttet med gode karaktere og fik med det samme arbejde som arbejdsmand med udsigt til læreplads indenfor et år. Fik min første lejlighed som min chef ejede og alt var lækkert.
Men... weekend blev hurtigt til hverdag, da jeg begyndte at drikke helt vildt i weekenden og hurtigt lod det fortsætte i hverdagene efter arbejde. Spillede en masse computer, drak en masse alkohol og sad oppe hele natten. Og så ud og arbejde 12 timer, med 3-4 timers søvn og tømmermænd. Det fik mig til at pjække oftere og oftere hvilket til sidst kostede mig mit arbejde og læreplads.

Så kom der et hashmisbrug og interesse for svampe.
Kort tid inden jeg flytter til Ribe, skulle jeg til Fullmoon Festival med mine næreste venner. Det var endnu en gang en fed tur i det psykedeliske univers, men på sidstedagen, faldt alt bare sammen. Min kammerater ville købe svampe for mig, da jeg ikke var klar til at gå ned og feste, hvorefter jeg skulle betale når vi mødtes igen. No problem! Da vores svampetrip var mere eller mindre ovre, havde jeg glemt alt om at betale for mine svampe, og havde brugt de 10 euro på smøgere og mad. Min kammerat gik helt amok og nu var jeg pludselig verdens mest egoistiske person og det største røvhul han havde mødt. Kunne ikke tale med ham da han altid bliver pigesur og ikke kan forstå fornuft. Så der røg mit aller bedste venskab jeg nogensinde har haft - Pga fucking 10 euro jeg kunne betale 2 dage senere.
Nå, der røg en af mine største motivationer til at flytte til Ribe, nemlig at kunne være tæt på og være sammen med ham.
Er ret sikker på dette gjorde jeg havde nemt ved at skjule mig selv for omverdenen - og for mig selv. Dette er nok grunden til jeg begyndte at ryge endnu mere tjald - for at glemme alt der var sket. Jeg havde nu INGENTING der betød noget for mig (udover min familie) og blev hurtigt ligeglad med ALT.

Igen, endte det hurtigt med dårlige undskyldninger for ikke at komme i skole, møde op til aftaler, og bare det at få vasket op var en kæmpe opgave at skulle overkomme. Misbruget tog hurtig fart på, da røgen var god, billig og nem at få fat i. Bliver smidt ud af skolen efter et halvt år, ender med at sidde hjemme i mit lille værelse og glo på computeren, mens der blev fyret fede dagen lang. For tiden skulle jo gå med et eller andet? da det bliver august igen, vælger jeg at prøve forfra, med den indstilling at jeg ikke ville ryge så meget. Hvad fanden tænkte jeg dog på? Havde et slemt misbrug jeg ikke rigtig havde indset og ville ikke rigtig ændre på det. I denne forbindelse har jeg dog mødt nogle super rare mennesker, som den dag i dag stadig er mine meget nære venner, da vi stadig kan relatere til hinandens problemer.

Sådan har det så stået på indtil nu. Begyndte at få en hash-gæld som jeg ikke kunne betale mig fra og var egentlig ret ligeglad. Og da min tjald kontakt stoppede, tog mig og en ven over, for at hjælpe de nærmeste vi kendte med noget at ryge på. Der gik kun EN uge, så stod de lokale indvandrere i min dør, krævede dummebøde for det de vidste jeg havde solgt og truede med at ødelægge min krop hvis der ikke faldt penge inden 5 dage. Det samme med min kammerat jeg arbejde sammen med. Fandt en løsning på min gæld, det samme gjorde min ven - som dog fik tæsk pga. en gæld han havde samme sted som mig og blev truet på livet. Han er nu gået under jorden og får beskyttelse af sin familie på det krav han kommer ud af misbrug og miljø med det samme. Dette galdt også for mig.
Det sårer mig meget at jeg i lang tid ikke kan se min bedste ven, som jeg har været så meget igennem med, pga. at JEG fik ham ud i et misbrug, da han begyndte at ryge efter han lærte mig at kende. Har det så ufattelig dårligt med at det er gået ham så skidt og jeg kan ikke ændre en skid! kan kun se fremad nu.

Konsekvenser:
De sidste 6 år har jeg løjet for alt og alle, såret mine bedste venner og min familie og stjålet en masse penge fra familie for at kunne gøre de ting jeg gerne ville. Min familie har ingen tillid til mig mere og sidder og græder bare ved tanken om alt dette. Mit liv er blevet ødelagt pga. alle de lorte ting jeg har gjort mod mig selv og mine nærmeste.
Oveni, er jeg sikker på jeg har haft nogle psykiske problemer fra 12-13 års alderen, som nu er blevet meget værre. Har ikke talt med en psykolog omkring alt dette. Jeg føler jeg hele tiden lever i fortiden, da jeg ikke længere kan finde ud af at tilgive mig selv og tage ved lære af alle mine fejl. Føler angst når der skal ske forandring og tror det er grunden til jeg ikke får håndteret mine problemer.

Edit:
Har desuden store problemer med tankespind/tankemylder hvilket ikke hjælper meget når ens negative tanker kører rundt som en spiral og bliver værre og værre. Samtidigt med jeg er blevet meget indelukket har jeg længe følt mig meget alene, ensom og forladt. Pga. dette har jeg bare haft lyst til at ryge mere og oftere.
Da jeg har røget så meget, har jeg ingen penge haft til mad, da røgen var vigtigere, og har mange gange, i perioder op til 3-4 uger udsultet mig selv, fordi jeg hellere bare ville være skæv og glemme at jeg ikke havde råd til mad - hvilket slet ikke giver nogen mening.

Noget andet jeg har svært ved at acceptere er min mors kræftsygdom. For ca. 5 år siden mistede jeg min elskede mormor til aggresiv kræft. Et år eller to efter (kan ikke helt præcist huske), fik jeg den dårlige nyhed at min mor også er blevet ramt af kræft. Hun har været igennem de kendte op og nedture i forbindelse med dette og i familien har vi prøvet at leve videre, uden at lade sygdommen ændre på noget. Jeg har altid sagt til mig selv når jeg møder modstand i mit liv "det går nok, det skal nok gå!". Af den grund skubber jeg problemerne væk bagerst i hovedet i stedet for at konfrontere mig selv med dem og håndterer dem. Som det ser ud nu, har min elskede mor ikke nogen chance for at klare den mere og er nu endelig begyndt at indse at jeg snart mister hende. Det knuser mit hjerte at tænkte på, da jeg bare IKKE vil miste hende, uanset hvad.

Forandring fryder.
Jeg er nu blevet bevidst om at jeg skal lægge stofmiljøet bag mig og aldrig røre tjald igen. Har simpelthen ingen selvtillid mere pga. misbruget... Men, der er lys forude. Er nu næsten færdig med at pakke mine ting, da jeg flytter op til min ældste bror for at få en frisk start, komme langt væk fra det hele og starte et nyt liv.
Har været røgfri i 7 dage nu og har det super godt med ikke at have rørt det skidt! Føler faktisk ingen trang til at ryge, og denne følelse bliver forstærket for hver time der går uden jeg overvejer at købe noget at ryge på. Er blevet meget mere klar i hovedet, har en masse psykisk overskud og er begyndt at få gå-på-mod.
Jeg har meldt mig ind på Learnmark Horsens som tømre til 1. januar og glæder mig helt vildt! Bare det at komme tæt på mine ældste brødre er noget af det der glæder mig mest, da jeg i lang tid har haft brug for at være tæt på dem. Især nu i denne svære tid for os, mht. vores mor og min egen situation.

Jeg vil gerne slutte af med at takke Psychedelia som har hjulpet mig meget med forståelse omkring mange emner som misbrug, personlig selvforståelse, oplysning om de rusmidler der har haft min interesse og flere emner omkring andres bagside af medaljen. Er meget taknemmelig for dette community's venlighed og åbenhed.

Tak fordi i gad læse denne lange historie. Føler lidt at jeg har fået afklaring omkring nogle ting, bare ved at få tankerne skrevet ned.

Til jer der måske har et begyndende misbrug: Tænk jer om! Siger ikke cannabis er skidt, kun hvis du er ung, har tendens til at give op eller være ligeglad! Dette fantastiske stof kan bruges til meget godt i denne ellers mørke verden. Men det kan også bruges til meget skidt!

Venlig hilsen
Den Rolige <3

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!


Senest rettet af Den Rolige 22 jun 2012 23:32, rettet i alt 3 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 20:17 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2008 13:58
Indlæg: 947
Geografisk sted: Kolding
Jeg har læst din historie nu, og jeg håber virkelig det lykkedes for dig at komme på rette spor - og holde dig på det :)

Det virker lidt som en afsked til Psychedelia også, eller tager jeg fejl?

_________________
Jeg danser med Mr Brownstone............................................................................. :gud: - sunshine reagge


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 20:21 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Rigtig godt skrevet, hvor er det dejligt at læse hvor langt du er kommet, det glæder mig, at læse. Det bedste du kan gøre nu mht din situation det er at holde fast i din beslutning og genopbygge dit forhold til familien. Være der for din mor og få sagt ordentlig farvel uden at skulle tænke på hvornår der bliver tid til den næste fede.
Min far har også fået meldingen om at det snart er forbi pga lorte kræft, hvilket gør ondt, men havde jeg ikke været clean ville jeg ikke kunne have været der for ham og selv om det piner mig at jeg i mange år ikke har haft tid til ham, så prøver jeg at gøre som han siger "glem fortiden det kan du ikke ændre" og det er jo sådan det er.
Håber det lykkes helt for dig og du får en ny start sammen med brormand.

Mvh

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 20:29 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 08 aug 2011 16:28
Indlæg: 73
Jeg er virkelig glad for dine vegne !.. Har selv en storebror som har et heftigt misbrug, som virkelig er langt ude, som er fuldstændig ligeglad med os familie. Vi prøver og hjælpe og hjælpe men intet lykkedes.. Håber virkelig også han kan forandre sig en dag !...


- Du ønskes held og lykke, håber virkelig du klarer den !.. Jeg ved hvor hårdt der er som familie at se en af sine nærmeste komme længere og længere ned i et sort hul, og håber for din familie at skuden vender :) ! ..


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 20:35 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 mar 2010 09:54
Indlæg: 998
Geografisk sted: Gartneriet
Tusind tak for de pæne ord :)

OverSoul: nej, Psy er blevet en fast del af mit liv og jeg vil være her så længe Psy og jeg selv eksistere. Der er stadig så meget her jeg kan lære om alt mellem himmel og jord og det vil jeg ikke undvære.

Fso: Du har helt ret. Det er meget nemmere at være der for andre når man er "vågen" oveni hovedet og kan fokuserer på det der betyder mest. Og er ked af at høre din far gennemgår den samme skide sygdom.
Ja fortiden kan ikke ændres og det er jeg tit blevet fortalt. Det kræver meget personligt arbejde at acceptere fortiden og fokusere på nuet, men får man fjernet de rigtige barrikader, så er det i hvert fald en rigtig god start.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 20:57 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Ja når misbruget stoppes giver det mulighed for at træde ind i nuet - det har det i hvert fald gjort for mig. Før var jeg hele tiden fanget i mellem fortid og fremtid - ønsket om at undgå og opnå. Nu tager jeg en dag af gangen og prøver at være tilstede og det lykkes stadig oftere... selvfølgelig sker det ikke sådan bum nu er jeg clean og wupti alle mine problemer væk, men det bliver faktisk lettere og lettere at være mig.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 21:19 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 11 feb 2007 23:29
Indlæg: 94
Geografisk sted: Usually not far from a keyboard
Godt indlæg! Sejt du fortæller hele din historie på den måde. Håber det går godt med det hele -- lyder som om du er på helt rette vej. Føler med dig mht din mor. Jeg er også ved at midste min far til kræften. Husk nu at få sagt alle de ting du gerne vil sige til hende mens du kan.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 21:30 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 mar 2010 09:54
Indlæg: 998
Geografisk sted: Gartneriet
Da jeg har svært ved at få ord på mine følelser, især overfor familie, har jeg valgt at give min mor link til denne tråd, da jeg føler der er nogle ting hun burde vide, men som jeg ikke kan få sagt.

Er virkelig rørt til tåre af jeres dejlige svar og støtte! Sætter virkelig stor pris på det! Føler at alt begynder at dukke op til overfladen for en gangs skyld og det ryger alt sammen ud i et væld af tåre.
Desuden er jeg blevet gjort opmærksom på et ekstra værktøj der hedder aftermatch.dk hvor jeg er overbevist om jeg kan hente yderligere info, erfarring og andet der måtte hjælpe/være relevant.

PS: Planlægger at skulle starte i fitness sammen med min bror og hans kæreste da jeg pt. vejer sølle 52 kg mod mine 180cm og ingen kondi eller muskelmasse/fedt har tilbage i kroppen. Altid godt med sunde metoder at få frigjort endorfinerne <3

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 22:11 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Rigtigt stort at du vælger at vise din mor den tillid det er at give hende muligheden for at få et indblik i hvor du er i dit liv. Super godt gået synes jeg. Jeg selv blev 34 før noget lignende lykkes for mig i forbindelse med jeg tog i behandling ;o)

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 22:13 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 nov 2011 14:56
Indlæg: 177
Geografisk sted: Danmark
Hey Rolige. Rigtig god historie, blev faktisk ret ked af det da jeg læste den. Håber virkelig du klarer dig, og husk at du stadig er ung, og livet kan sagtens vendes til din fordel i din alder! Jeg er selv 18, og også først begyndt at vente mit liv om på den gode side. Det du skrev har virkelig sat gang i noget inde i mig, bl.a. tanker om at jeg nok skal holde tilbage med hashen.

Allerbedste ønsker fra mig af!

_________________
Ever since I was a child I have had this instictive urge for expansion and growth. To me, the function and duty of a quality human being is the sincere and honest development of one's potential.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 23:38 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 sep 2007 20:52
Indlæg: 25
Geografisk sted: Next to Charlie
..


Senest rettet af C. Admiralie 13 dec 2011 19:55, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 23:41 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2010 01:39
Indlæg: 80
Geografisk sted: A spot within a spot
En rigtig rørende selvbiografi. Jeg er glade for, at du har valgt at dele din historie med os andre her på psy.dk. Kan kun ønske dig al mulig held i fremtiden. Det vigtigste er vilje og selverkendelse og med selverkendelse følger ofte vilje og det ser ud til at du har erkendt hvordan landet ligger for dig. Reflekter over din egen historie, så er jeg sikker på, at du vælger familie og venner frem for stofferne. Tror det vil være godt både for dig selv og ikke mindst for os andre, hvis du opdaterede her i denne tråd engang imellem om hvordan det går og om du holder dine mål osv. Men det er selvfølgelig meget personligt. God vind her fra

_________________
- Medlem af det hemmelige selskab


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 23:59 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 mar 2010 09:54
Indlæg: 998
Geografisk sted: Gartneriet
Når der sker nyt, vil jeg vende tilbage med opdateringer, både for at holde jer dejlige mennesker opdateret men også for at kunne følge min egen fremgang efterhånden som tiden går. Tror det bliver interessant at vende tilbage og læse det igen om måske et år eller mere, for at lave en sammenligning :)

Endnu en gang tank for jeres venlige svar, støtte og ros. Det går ikke ubemærket hen <3

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 dec 2011 00:57 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 aug 2010 17:05
Indlæg: 162
Geografisk sted: Kbh
Har også læst dit lange men gode indlæg! - "glæder" mig til opdateringerne for lyder til du er på vej det rigtige sted hen nu, bare ved at kunne skrive det hele ned, sætte det på plads i hovedet, derefter på papir. Nu står det herinde sort på hvidt (gult på brunt)

Husk altid på opdateringer ikke behøver at indhold kun gode ting, hvis du har brug for støtte er jeg sikker på alle vil prøve at hjælpe lidt til:) - Men håber dit næste indlæg er mere endnu mere livsmod, måske fået afklaret hovedet med den "sorg" som tit rammer når man er på vej ud af et misbrug/selverkendelse/ændring i livet. Man tænker ihh og nej hvorfor gjorde jeg det og det... - Men nu er du HER! Du vil noget andet og giver din historie til os andre. Det er det vigtigste, hvis din mor læser dette her, så håber jeg hun ved hvor meget mod det tager dig bare at skrive her for os, men også at vise dine tanker til hende. I kæmper hårdt i jeres familie - kæmp videre alle sammen!!!

Støtte, tanker og go vind herfra
FrkFin


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 dec 2011 13:57 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 nov 2011 10:20
Indlæg: 539
Geografisk sted: Lyngfryd
Sikke en rørende og til tider meget sørgelig livs historie, pludselig har man et meget nemt liv når sammenligner. Ønsker dig held og lykke med dit projekt om at omlægge dit liv! Desuden var den enormt godt skrevet :)

Min egen mor er fik fjernet livmoderen grundet kræft for omkring 3 uger siden, og så sent som i dag ringede hun mig op og fortalte at nu var blevet erklæret 100% rask af lægerne. Noget af en lettelse! Føler virkelig med Grifter og Den Rolige hvis forældre ikke har været ligeså heldige.

Støtte og de bedste tanker herfra.
- Mickey Baws

_________________
NH: At være på spanden. Det er iøvrigt en gammelt dansk udtryk, der stammer fra når bønderne var løbet tør for jointpapir og derfor var nødt til at sidde ude i markerne og ryge på zinkspande og overskårne colaflasker. - Bubber


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 dec 2011 18:53 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 13 dec 2011 18:21
Indlæg: 30
Jeg tror på, at du kan ændre dit liv til det bedre. Det virker til, du kan acceptere, hvad livet har kastet i hovedet af dig. Accept skaber den optimisme du føler nu - det er stort, at du er kommet så langt! Jeg tror ikke på udviklingen stopper her, jeg tror, din fornuft vil føre dig videre - din sympati for sådan nogen som mig og din kærlighed endnu længere.

Alt godt og venlige hilsner fra mig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 dec 2011 03:28 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 mar 2010 09:54
Indlæg: 998
Geografisk sted: Gartneriet
Mickey: Det varmer at høre din mor har vundet kampen! Ved ikke om et "tillykke" er det rigtige ord, men håber du ved hvad jeg mener :)

Min mor samt stedfar fik læst hele tråden forleden. Mht. mobningen var hun rimelig informeret om, men ikke i hvilken grad det stod til og det kom lidt som et chok. Hun var dog meget glad for at jeg havde fået mine tanker og historier skrevet og delt med andre og var meget glad for al den støtte, medfølelse og forståelse i alle har givet mig.

Vil gerne lige dele afslutningen af hendes besked:
"Jeg tror på, at du er på rette vej, og at det nok skal gå og at når den tid kommer, at jeg kan dø med sindsro om, at du også er kommet ud på anden side. Mange knus og kærlige hilsner mor."

Ved godt det er ret personligt men syntes jeg havde brug for at dele det med jer, da det gav mig rigtig meget ro indeni at få beskeden.

Ellers en lille update: De natlige svedeture er vist ovre nu, hvilket er lækkert! Dog er jeg begyndt at få de ondeste og meget foruroligende mareridt der forstyrre mig en del, men har været vant til dette i de små perioder, i løbet af mit misbrug, hvor jeg ikke har røget et par dage. Ved der ikke er så meget at gøre ved dem, men det gør heller ikke så meget, da det på en underlig måde fascinere mig. Følger også med i den tråd omkring mareridt der er blevet aktiv på det sidste (kan ikke lige huske trådnavn).

Så er jeg også blevet foreslået NA (Narcotics Anonymus) som holder møde i Kirkens Korshær om søndagen, hvilket jeg tror skal tjekkes ud og se om det er noget for mig. Oveni det, har jeg fundet frem til en masse gode fiskepladser i Horsens Fjord der skal afprøves efter nytår (skal nok dele fangstrapporter i Off topic ;D).

Tak for nu, jeg vender nok tilbage efter nytår, medmindre der sker noget helt vildt :D

Mvh og mange kys og kram.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 dec 2011 11:42 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 nov 2011 10:20
Indlæg: 539
Geografisk sted: Lyngfryd
Forstår udmærket godt hvad du mener, men for helvede hvor er det sørgeligt med din mor. Håber virkelig du får nydt din sidste tid med hende, og hvor er det godt at hun kan se at du er på rette vej.
Held og lykke med fiskeriet, det er godt med nogen sunde hobbyer. Især hvis det er fiskeri :D

_________________
NH: At være på spanden. Det er iøvrigt en gammelt dansk udtryk, der stammer fra når bønderne var løbet tør for jointpapir og derfor var nødt til at sidde ude i markerne og ryge på zinkspande og overskårne colaflasker. - Bubber


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 dec 2011 14:14 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 sep 2011 16:12
Indlæg: 45
Geografisk sted: Mosen
Hej den rolige, har læst hele din historie og hold da op for en historie..
Jeg kan relatere til en del af den, dog vil jeg mene at jeg har været langt 'heldigere' stillet(hvis man kan sige det sådan, håber du ved hvad jeg mener) end du har.
Jeg vil ikke sige så meget andet end hvor skide godt det er, at du accepterer/har indset alle de dårlige ting du har udsat dig selv for, det kræver mod og det er, vil jeg mene, nok det største skridt at tage! hold hovedet oppe og som det så tit er blevet påpeget: hav det ikke dårligt over hvad der er sket, men derimod tag ved lærer af det der er sket.

hav det dejligt og pas på dig selv!

_________________
There's a life worth living and it's interesting
there's a calm that's real somewhere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 jan 2012 18:47 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 mar 2010 09:54
Indlæg: 998
Geografisk sted: Gartneriet
Syntes det er på tide med en opdatering, da jeg ved nogle af jer har ventet lidt på det :)

Situationen er den lige nu, at jeg er blevet udmeldt fra teknisk skole pga. fravær. Det irriterer mig en del da jeg vidste på forhånd hvad jeg skulle gennemgå og hvad skemaet bød på. Jeg har både følt mig usikker på om jeg var god nok, både i faget, men også overfor disse mange nye mennesker jeg skulle omgås med. Troede måske det hele var for nemt at overkomme, da jeg for 3-4 år siden HAR gennemført tømrergrundforløbet med ret gode karakterer.
Nu står jeg så med et håb om at Horsens kommune kan hjælpe mig med lidt kontanthjælp så jeg kan betale til det forbrug + mad jeg er med til at bruge mens jeg bor hos min bror og svigerinde.
Planen er dog, at på torsdag skal jeg til samtale med en sagsbehandler på kommunen, så jeg kan få lagt kortene på bordet og få bedt om den hjælp jeg virkelig har brug for.

Mht. det tidligere misbrug er jeg kommet rigtig godt videre. Det skal siges at jeg har røget med på omkring 4-5 joints siden midt i december, men det har altid været sammen med brødrene og vi har snakket om vores tanker omkring det både inden og efter. Da jeg røg lige op til nytår, og for første gang siden mit stop, havde jeg det ikke for godt med det, men mens jeg var påvirket sammen med min bror i byparken, havde jeg det overraskende nemt ved at sige højt hvad jeg følte og tænkte omkring det at være skæv.
Hurtigt blev det til konstruktive følelser og tanker, fordi jeg lagde hurtigt mærke til, hvad jeg ikke følte mig tryg ved/brød mig om, ved at være skæv, og så i offentligheden. Det er så blevet en hel del nemmere de få gange vi alle er faldet i siden, og vi har fået snakket rimelig godt ud om tingene dagen efter, for ligesom at lette lidt på "skyldfølelsen".

I skrivende stund er det nu 18 dage siden at vi mistede vores mor i kampen mod kræft, hvilket tog ret hårdt på os alle. Både fordi det gik meget hurtigere end vi havde regnet med, samt mangel på accept at det faktisk ville ske, på trods af vi godt vidste det ville komme. Er så meget glad for jeg i samme tid bor under samme tag som min ene bror og svigerinde, og at den anden bror hurtigt kom fra sjælland og hjem til os, så vi kunne være sammen og trøste hinanden. Forrige lørdag kom dagen hvor delen med kirkeceremoni skulle ordnes og overstås. Det var fandeme hårdt at os 5 børn samt stedfar (som vi ser ham, vores 2. rigtige far), skulle bære vores mor ud af kirken, mens omkring 200 folks så på. Er dog meget glad for at vi kendte de fleste, om ikke andet ved ansigt, men stadig grænseoverskridende.
I dag er vi 3 ældste brødre så hjemvendt fra vores barndomsby hvor vi fik sænket vores mor ned (hun ønskede at blive kremeret). Det var for os alle ret følelsesløst, men nok fordi vi havde været afklaret med døden, fra den dag vi var i kirken, og så bedemanden køre hende væk.

Som det så står til nu, skal jeg finde ud af noget med kommunen og se om de kan hjælpe rent økonomisk om ikke andet. Hvis ikke, så må jeg meddele at jeg ellers er hjemløs, og så tage den derfra.

Jeg vil igen sige tak til alle jer der har taget sig tid til at læse min historie og givet nogle dejlige beskeder tilbage. Psychedlia er min 2. familie og er så taknemmelig! Ellers har jeg det godt og prøver ikke at tænke mere over tingene end højst nødvendigt.
Tjekker psy hver dag, så har i spørgsmål eller andet, så svarer jeg inden for samme dag som regel, uanset emnet!

Kærligste hilsener...

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 28 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team