Da jeg for en lille uge´s tid siden mødte op i lufthavnen for at flyve til min arbejdsplads, blev jeg hevet til siden efter at have tjekket min bagage ind. En sød blond kvinde fortæller mig at jeg er blevet udtaget til en urinprøve, jeg kan se at de 5-6 andre der også er blevet udtaget er på ca. samme alder som mig(20-25). To dage før dette sker, har jeg taget en dosis MDMA og røget en joint på come downet. Med andre ord, JEG ER FUCKED.
Der flyver forskellige tanker igennem mit hoved. Jeg overvejer at krybe til korset med det samme, men tanken om at skulle afslører mit forbrug over for de 30-40 af mine kollegaer der også står ved tjek in, for det til at løbe koldt ned af min ryg. I en tilstand af handlingslammelse smiler jeg venligt tilbage og skjuler min nervøsitet, hvor efter jeg pisser i koppen. Jeg bliver efterfølgende spurgt om jeg har indtaget noget medicin og skriver så under på en række forskellige sedler.
Jeg får af vide at nu skal prøverne sendes til London og analyseres.
Den sidste uge har jeg været under psykisk pres. Jeg har intet hørt fra mit rederi eller min skipper, men svarende fra urinprøverne må være lige på trapperne.
Hvad skal jeg gøre når jeg bliver konfronteret med dette? Det kan meget vel være min karrierer som sømand der står på spil. Det rederi jeg sejler for hører ind under Mærsk. Hvis jeg bliver fyret her fra vil jeg blive blacklistet af Mærsk og kan skyde en hvid pil efter et hvert job der har noget med dem at gøre. Desuden vil jeg nok ikke få den bedste udtalelse efter dette.
Efter grundig overvejelse har jeg tænkt mig at prøve, at snakke til deres fornuft således:
"Jeg har nu sejlet hos jer i ca. 3 år, i kan ringe til samtlige skippere jeg har sejlet under og de vil uden tvivl give jer et positivt billed, af en hårdt arbejde ung mand der er dygtig til sit håndværk og særdeles pligtopfyldende. I har brugt mange tusind kroner på kursuser, som i vil miste sammen med mig. For ikke at snakke om den ekspertise og erfaring jeg har inden for netop mit område. I en tid hvor I i forvejen mangler medarbejder er det fuldstændig hul i hoved at give mig sparket."
Der udover har jeg overvejet at tilbyde dem en ren urintest en gang om måneden (de praktiske foranstaltninger for dette har jeg ikke udtænkt i nu)
På den anden side har jeg ikke lyst til at bukke nakken for deres hovedløse og ekstremt uretfærdige politik.
Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver denne her tråd. Nok mest fordi i er de eneste jeg har at dele mine tanker om dette med. Lige pt. lever jeg jo sammen med mine kollegaer og dette her emne passer ikke lige i det forum
.Desuden for at give endnu et eksempel på den modbydelige diskrimination som alle os stofbruger kender så godt.
Jeg forstår udemærket, at du vil argumentere for din arbejdsindsats og vil vende situationen på den måde. Det ville jeg 100% også selv gøre!